Tivolis imiterede skov hører ikke til i Metropolzonen

Svaret er ja, hvis man spørger både bydesignerne hos Gehl Architects og de københavnske lokalpolitikere.

Sidstnævnte sagde nemlig sidst i november 'ja' til at lukke for Vesterbro Passage — det allerinderste af Vesterbrogade, der ligger i det område der i 00'erne blev døbt 'Metropolzonen'.

Lukningen skal bane vejen for en ny park, som indtil videre går under arbejdsnavnet Tivoli Bypark, fordi det var den 177-årige forlystelsespark, der oprindeligt lagde forslaget frem.

Og at dømme ud fra de visualiseringer der senest er blevet lavet af parken, vil man blive undskyldt for at tro, at Metropolzonen fremover vil bestå af en simuleret Rold Skov snarere end af urbant hovedstadsliv blandt nogle af byens højeste huse.

For der er i sandhed gået Tivoli i byplanlægningen på Vesterbrogade.

De er ikke med på visualiseringerne endnu, men et par smilende, udstoppede kronhjorte ville gøre sig fint på dem. I baggrunden kunne lille Astrid fra blåmejserne være i færd med at slynge en halv meter dej om skovens bedste snobrødskæp, mens Alexander inde fra Tivoli tilbyder at knipse "autentiske naturfotos" til den busfuld japanske turister der lige er blevet sat af.

Landskabet er omtrent ligeså real som 'Kina-området' på den anden side af Tivolis hovedindgang.

Det er en simulacrum-skov. 

Naturbrunst i Metropolen

Politikerne har først for kort tid siden sagt ja til lukningen af vejen, og forude ligger nu et arbejde med både at rejse finansiering og lave en endelig udformning af parken. Og overtegnede gætter på, at der i de endelige planer vil være en hel del mindre imiteret skov — og mere urban park. 

Så man behøver formentlig, og forhåbentlig, ikke frygte dådyr i brunst og skjulte højttalere med rislelyde på Vesterbro Passage. 

Men både politikere og designere skal holde tungen helt lige i munden, hvis der skal skabes en grøn succes på netop dette stykke af hovedstaden.

At fjerne bilerne så man teoretisk kan skabe et nyt, sammenhængende byrum henover Axeltorv og over mod Vesterport er et koncept med potentiale. Det vil også kunne knytte Hovedbanegården bedre sammen med Rådhuspladsen som et samlet, centralt forløb i det inderste af byen.

Men noget picnic-sted for københavnerne bliver det aldrig — dertil er området alt for urbant og præget af turisme. Det er ikke et lokalt område. 

Uanset at bilerne vil forsvinde fra Vesterbro Passages 220 meter, så tager man ikke den rødternede dug og en flaske sauvignon blanc med ned foran Tivolis hovedindgang — midt mellem de tusinde biler på H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade, og ligeså mange kinesiske turister gemt inde i en skov af selfie-stænger. 

På langsiden bag sig har man baren 'Proud Mary', hvor Rosie McGee's tidligere lå. Igennem årtier har det været en stabil landingsplads for et klientel der som oftest kun er på kort visit i byen og ikke sjældent drikker tungt og tæt — også ude på gaden — indtil politiet bliver tilkaldt.

'Grov vold', 'koma', 'dørmandsvold', 'dræbt af knivstik' og 'skarpladt pistol' er bare et udpluk af de overskrifter der dukker op på side 1 af en Google-søgning.

Man skal befinde sig på byplanlægningens allerøverste hylde, hvis man her skal lykkes med at skabe en park fyldt med fuglefløjt, hvor man slår sig ned på græsset, smider skoene og bare smiler til alt det grønne. 

Nøgne grene og smat

De gode folk hos Gehl Architects specialiserer sig i at skabe byrum for mennesker, men i denne kontekst vil en egentlig park ikke være det mest menneskevenlige, man kan skabe.

På visualiseringerne ser vi sol og grønne træeer, men hvordan vil et imiteret naturlandskab tage sig ud på de dage, hvor der ikke er solskin og hvor der ikke er blade på træerne — hvilket som bekendt er langt de fleste?

Hvad når der er finregn, en mellemstiv kuling og nøgne grene der strækker sig mod himlen i en kulisse af smattede græsplæner?

Hvordan ser der ud lørdag morgen efter endnu en begivenhedsrig aften på langsiden?

Drømmen om det altid velklingende 'natur' og 'park' kan her kun ende i et eklatant og trøstesløst mismatch mellem værk og kontekst: En grøn hybris der ender i en nemesis-nedgradering af, hvad der ellers burde være en storslået ankomst til byens centrale plads.   

Noget at komme efter 

Det betyder dog ikke, at man ikke kan skabe et godt, nyt byrum på Vesterbro Passage — også med mange træer.

Det kan man. Og det bør man.

Men det bærende koncept — grebet — kan ikke være en grøn park med bøg og bæk. 

Der er mere lovende takter i Gehls oprindelige visualisering, hvor der er mere flise og mindre græsplæne. Men også her skal man spørge sig selv, hvad der skal ske under træerne.

Arealet på Vesterbro Passage svarer cirka til halvanden fodboldbane — det er ganske stort. Og hvis en regulær park ikke kan blive en succes, hvad kan så?

Et åbent areal med pavillon-caféer og masser af bænke under trækroner og overdækninger med varmelamper? En stribe madboder ned igennem centrum af gaderummet à la Wiens Naschmarkt? Et udendørs udstillingssted? Boldbaner? 10 overdækkede bowlingbaner på langs? 

Det centrale er, at der bliver noget at komme efter for de lokale — også når der er fire grader varmt og overskyet. For ellers kommer kun turisterne og ikke københavnerne selv.  

De første konkrete bud får vi formentlig allerede at se i løbet af få måneder.

I den såkaldte 'nabogruppe', der støtter planerne, finder man både Tivoli, Dansk Industri, ATP Ejendomme og PFA Pension, der ejer en stor del af områdets ejendomme. Og dermed kan man formentlig forvente en lidt lettere finansieringsproces, end hvad vi tit ser, når der skal findes penge til nye byrum.