Byens længste række af gavlmalerier bliver længere
Gadegalleriet for enden af Rentemestervej spreder sig med nogle af gavlkunstens stjernenavne.
De fem farverige og fantasifulde gavlmalerier på rad og række for enden af Rentemestervej bliver snart til otte på stribe. Og dermed vil hele vejstykket mellem Smedetoften og Utterslev Torv være forvandet til en godt 300 meter lang kunstpromenade under Nordvests åbne himmel.
Sidste sommer dukkede blandt andet en
andelsboligforeningen Mønten Nu er den amerikanske gadekunstner Boykong gået i gang med rækkens sjette gavlmaleri, og de lokale berømtheder HuskMitNavn og Victor Ash er udvalgt til at udsmykke boligforeningens to sidste gavle ud mod Rentemestervej.HuskMitNavn er dansk street arts helt store stjernenavn, der i forvejen har dekoreret facaden på Nordvests bogstaksformede bibliotek et par spraydåse-kast længere inde af Rentemestervej. Parisisk-københavnske Victor Ash er blandt andet manden bag den store fenrisulv på B&W-hallen på Refshaleøen og har murmalet Bjarke Ingels' VM Bjerget i Ørestad.
Med de tre nye gavlværker til samlingen er visionen for gadegalleriet i Nordvest endda kun nået halvvejs. A/B Mønten består nemlig af otte gule længer og har stillet alle sine 16 vinduesløse gavle til rådighed for projektet. Efter de otte nordvendte mod Rentemestervej gælder det således de otte sydvendte mod Møntmestervej.
Bag kvarterets lange kunstpromenade står boligforeningen selv sammen med spisestedsgenboen Behov og kurator Jens-Peter Brask. De første fem værker blev til med økonomisk støtte fra Områdefornyelse Nordvest, de næste tre har fået 150.000 kroner i tilskud fra Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse og Almene Bedste.
Fotoserie: Tag med Magasinet KBH på gavlmaleri-vandring på Rentemestervej