pixel

Et liv i skyggen?

Irsk vinderforslag skal forvandle pladsen ved Vartov til et dynamisk byrum. Men pladsen vil fortsat få et liv i skyggesiden, vurderer ekspert.

kbh magasin

Fakta

Pladsen ved Vartov
Pladsen står efter planen klar foråret 2012.

Projektet koster ca. 18 mio. kr.

Ombygningen af pladsen ved Vartov er en del af Metropolzoneprojektet.

Vartov-bygningen, der også indeholder Vartov Kirke, var oprindeligt et hospital.

I dag ejer Gruntvigsk Forum bygningen som bl.a. huser et forlag, institutter og et kollegium.

Det er ikke just pæne ord der presser på når talen falder på pladsen ved Vartov. Parkerede biler, spraglede turistbusser og generel kaos er i dag de mest påtrængende kendetegn ved den undseelige plads der ligger i glemsel bag Rådhuspladsen.

I sommers blev problembarnet derfor genstand for en storstilet konkurrence der skal forvandle pladsen til et attraktivt binde­led mellem Københavns gamle middel­alderby og byens nyere metropolzone.

Ud af 33 forslag blev vinderen den irske tegnestue Hackett Hall McKnight der vil omgive Lurblæserne med birketræer ­en masse, lave en lille lund og bygge en stor åben plads med rum til gennemgang og cykelparkering. Irernes forslag blev også valgt fordi de sætter fokus på selve Vartov­bygningen på hjørnet af Farvergade og Vester Voldgade og dens historiske aner. Blandt andet ved at indgravere historiske citater i belægningen på pladsen foran.

På Aalborg Universitet er lektor, arkitekt og forsker i byudvikling Henrik Harder dog mere tilbageholdende med roserne:

”Det ligner en plads som så mange andre med fladt gulv og en række træer. Som bruger er der ikke meget nyt at komme efter, og jeg tror ikke, at pladsen vil gøre området mere attraktivt.”

Henrik Harder synes dog at idéen med at lave en lund af træer er interessant. Men han tror ikke at det vil hjælpe bylivet på vej:

Kold i røven

”Det centrale for os mennesker er ikke hvad der foregår to en halv meter over vores hoveder, men hvad der sker i ­gulvhøjde og på jorden. Unge vil for eksempel have græs som underlag i stedet for granit, og træbænke i stedet for sten ditto så de ikke bliver kolde i røven af at sidde ned.”

Arkitekt og dommer i konkurrencen Helle Juul synes nu ikke at forslaget ’blot er endnu en plads’.

”Det her er ikke et typisk valg. Forslaget inddeler pladsen ved Vartov i tre mindre rum som giver forskellige brugere forskellige muligheder. Omkring Strøget får vi et hektisk byrum, omkring Lurblæserne får vi et grønt pauserum med pavillon, og foran Vartov et helt nyt rum.”

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling