pixel

Pantholderne spreder sig

kbh magasin

Forsøget med at udstyre Københavns velkendte gadeskraldespande med en lille ekstra hylde til tomme flasker er gået så godt, at pantholderne nu rulles ud i hele byen.

Orker man ikke selv at indløse panten på sine tømte drikkevarer, kan man sætte dem på hylden i stedet for at smide den omsættelige emballage lige i skraldespanden. Til direkte glæde for de mindre dovne og inddirekte glæde for miljøet.

Pantholderen blev i sommeren 2015 testet på 25 udvalgte vesterbroske skraldespande omkring Halmtorvet, Hovedbanegården og Sønder Boulevard. Nu kommer der 500 panthylder mere, blandt andet på Dronning Louises Bro, i Ørsteds Parken, ved Christianshavns kanal og Nørreport. Københavnerne har via Facebook selv været med til udpege stederne.

I dag forsvinder hver tiende flaske eller dåse med pant-mærke på, så målet med den københavnske pantholder er en højere grad af genanvendelse, samtidig med at den gør livet lidt lettere og mere værdigt for byens flaskesamlere.

Pantholderne spreder sig i øvrigt ikke alene i Københavns gader men også til det danske sprog. Dansk Sprognævn har nemlig optaget ordet "pantholder" i Sprognævnets nyordsbog over ord og udtryk, der er opstået i 2015.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling