Det Korsbæk, du kender

Det er velkendt og forbudt, det her. Magasinet KBH har hånden i kagedåsen og en yderst delikat vaniljekrans i munden. Kælderen ligner på en prik køkkenet, hvor kokkepigen Laura regerede. Men vi er på Bakken. Og det er damen, der viser os rundt, der sneget sig til at byde en kage.

Den journalistiske uafhængighed i dette organ må ikke kunne anfægtes. Derfor er det mig magtpåliggende at fortælle om kagen. Jeg tror ikke, den påvirkede mig, men den viser detaljegraden i Korsbæk på Bakken. Naturligvis er Lauras dåser ikke tomme. For helhedens skyld.

Bakkens nye Mini-Matador er ikke en forlystelse, men en samling af spisesteder, butikker og delikatesseforretninger. Der er varm mad på Postgaarden, køkkenpassiar hos Laura og middagsselskaber hos familien Varnæs. Og skuespillere, der går rundt som de kendte figurer, også til selskaberne.

Vanilijekransen smager hjemmelavet. Rekvisitterne i de forskellige rum er enten fra tv-serien eller lavet fra bunden. Er det kitsch? Ja. Det er i hvert fald gammeldags. Er det godt udført? Absolut.

Kopi-Korsbæk i detaljen

Der må skæres hjørner, når en hel fiktiv købstad presses ind på 2.500 m2. De bliver dog filet elegant. Det hele er der. Det er gennemtænkt byplanlægning og indretning, når det, der ligner omtrent 18 huse, skal passe ind på den plads, der nu engang er. Derfor er det indre af Banken også Postgaarden, og grisehandlerens gård (inklusive grisehandlerens lokum) ligger lige bagved Skjerns Magasin.

Nedrivningen af det forrige restaurantområde begyndte dagen efter Bakkens lukning i 2014. Forud gik to års udvikling af konceptet i tæt samarbejde med seriens forfatter Lise Nørgaard og DR. Men ideen kom fra Torben ’Træsko’ Pedersen, Dyrehavsbakkens ukronede konge.

Det kræver en stor vilje, idérigdom og pengepung at omskabe det mest danske vi har til en forlystelseskulisse. Og talent for ikke at falde igennem. Selv er Torben ’Træsko’ nok også en blanding af de to ærkerivaler fra ’Matador’. Iværksætter med den største forretning på Bakken, som var han Mads Skjern, og ud af navnkundig Bakken-familie, som Varnæs.

Det nymodens gemmes under jorden

Facaderne på husene er bygget i Nordjylland, modelleret op efter genbrugsvinduer og sat sammen på stedet. Hele grunden er gravet ud til et hypermoderne kælderkøkken, lagre, med mere, så dyrebare kvadratmetre ikke er spildt, og det nymodens ikke forstyrrer øjet.

Indenfor har de gamle regissører og designere fra 'Matador' hjulpet med detaljer i rummene. Mange af de ting, der var svære at skaffe, er lavet fra nyt og patineret – Varnæs’ smukke porcelænsovn og Jernbanerestaurantens hollandske kakler viste sig at være fup i serien. Lise Nørgaard har godkendt de hele, og sågar skrevet artikler til Korsbæk Tidende, der fås på stedet.

Skal vi brokke os over noget, er det måske, at tiderne blandes en anelse sammen i Korsbæk på Bakken. Hvis man ikke er hardcore 'Matador'-aficionado eller historienørd, går det fint an. Men ellers så var 1920’erne og 1940’erne jo ret så forskellige.

Noget for alle

Dyrehavsbakken har alle dage været det folkelige sted at more sig for københavnerne. Der skal være plads til alle, inklusive teltholdernes forskelligheder og et broget fælles udtryk. Så et gennemført område som Korsbæk sætter alt andet lige skydetelts-æstetikken under pres.

Og når det er skabt af en mand, der i forvejen fylder så meget i Bakkens landskab, som Torben ’Træsko’ gør med Cirkusrevyen og meget andet, så kan det mærkes. Men ind til videre virker eventuel skepsis fra naboerne under træerne fejet væk af stigende besøgstal og stadigt højere klingende kasseapparater hos alle.

Også at dømme efter de mange, der står i kø udenfor lågen og venter på dagens første fuldt bookede rundvisning, er succesen i hus. De undrer sig over, at jeg går rundt i Korsbæk, mens de må vente. Jeg har det, som om de ved, at jeg fik den kage. Av, min arm.