pixel

Ny kunstfløj er både råt metal og fløjlsblød

Ordrupgaards seneste tilbygning er signeret de norske arkitekter i Snöhetta — museets anden arkitektoniske udvidelse i den tunge klasse.

Ordrupgaard, Snøhetta, have

Ordrupgaard nord for København og tæt på Dyrehaven er et af Nordeuropas mest omfattende kunstmuseer, når det kommer til impressionistisk malerkunst fra det 19. og 20. århundrede — hovedsageligt af danske og franske malerer.

Også på den arkitektoniske front kan museet hamle op med de største.

Først med den berømte irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadids karakteristiske beton- og glasskulpturelle udvidelse, som i 2005 sluttede sig til museets historiske bygninger tilbage fra 1918.

Og nu er museet igen blevet en arkitektonisk tilbygning rigere.

Natur og arkitektur

Den efterhånden ligeså kendte norske tegnestue Snøhetta har nemlig leveret deres bud på en ny fløj, der både giver bedre plads til kunsten, samler museets nu fire bygninger og giver hele Ordrupgaard et nyt indgangsparti.

Den nye, underjordiske tilbygning nærmest bryder op af jorden som et flydende stål-hav — kaldet Himmelhaven. De mange former og slibninger reflekterer solen og himlen på opsigtsvækkende vis som en direkte henvisning til impressionisternes fascination af lysets farvespil i takt med døgnet og årstidernes skiften.

I midten af Himmelhaven løber en nedsænket sti, som binder museets hovedindgang sammen med de omkringliggende haver i fransk og britisk stil. Og landskabet omkring Himmelhaven er selv nedsænket, så det indrammer den nye tilbygning med trappetrin og tilbyder gæster en siddeplads midt i haven.

Rundt omkring Himmelhavens randzoner har den norske tegnestue bearbejdet landskabet med nye beplantninger, der markerer overgangene mellem arkitektur og natur og mellem de forskellige bygningsfløje, der arkitektonisk spænder over 100 år.

Ifølge Snøhetta var det vigtigt at respektere museet og havens oprindelige udtryk og styrke overgangene mellem de forskellige arkitektoniske tidsaldre, så hele rundturen på museet opleves intuitiv for gæsterne.

Underjordisk kunst

14 meter under græsset er bygningens virkelige attraktion gemt. Her finder man tre rum dedikeret til en stor samling af fransk impressionisme med værker af blandt andre Claude Monet, Paul Gaugain og Edgar Degas.

Rummene er lyst dekoreret med egetræ på tværs af både gulve, vægge og loft — med en intention om at skabe en "fløjlsagtig" kontrast til de langt mere rå former i metal på eksteriøret.

Yderligere to rum huser museets midlertidige udstillinger og er opført som en forlængelse af Zaha Hadids skupturelle tilbygning. Her er den mørke lavabeton trukket ind i interiøret og står som en rå kontrast til de hvidmalede vægge i udstillingslokalerne.

Den nye tilbygning er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond, Augustinus Fonden, Realdania, Det Obelske Familiefond og Knud Højgaards Fond.

Som tegnestue har Snøhetta gjort sig særlig bemærket internationalt med blandt andet Operahuset i Oslo, Det Nationale Bibliotek i Alexandria og "Under" — Europas første undersøiske restaurant i den sydnorske by Lindesnes.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling