Gesualdo - Shadows

Jalousidrab, proformaægteskab, monumental sindssyge og ikonisk musik – det er temaer, der er en opera værdig. Nu har den italienske renæssancekomponist og fyrste Carlo Gesualdo fået en opera, der på intelligent vis gestalter og forener hans dramatiske skæbne og eksalterede musik.

Carlo Gesualdo skrev en række madrigaler og høstede på sin tid både berømmelse og anerkendelse for sin musik, der beskrives som både farverig, splittet og dybt fortvivlet. Men ligeså berømt, ligeså berygtet blev han, da han ved egen hånd eller ved tjenestefolks hjælp myrdede sin første hustru Maria d’Avalos.

Senere gik han i glemmebogen, for igen at få luft under vingerne takket være en af 1900-tallets største komponister Igor Stravinsky. Nu har han fået endnu en renæssance i kyndige hænder hos dirigent og komponist Bo Holten og librettist Eva Sommerstad Holten i ’Gesualdo - Shadows’.

Man skulle tro, at en så spektakulær skæbne som Gesualdos kræver en spektakulær opsætning. Men midlerne er få, når ny dansk opera skal opsættes, og ’Gesualdo - Shadows’ må nøjes med en semi-staged version på Operaens intimscene Takkelloftet.

Iklædt anonyme sorte kjoler og skjorter på en blæksort scene, i et ligeså mørkt scenerum, står sangerne, orkestret og udførelsen alene for at bære fortællingen om den geniale, men uligevægtige italiener. Her er ingen overdådige og fantasifulde scenografier eller kostymer til at tage opmærksomheden – alene står ordenes og musikkens kraft.

Vi følger Carlo Gesualdos liv og levned – fra det skæbnesvangre bryllup med Maria d’Avalos til han sidder ensom og martret i sit soveværelse – på denne premiereaften gestaltet af Gert Henning-Jensens understudy Christian Damsgaard. Men det er det klassiske dobbeltgængermotiv, som virkelig skaber vitalitet og dybde i operaen.

For medrevet hører og ser vi Gesualdos til stadighed mere indædte kamp mod melankolien og de indre dæmoner, legemliggjort af Tor Lind, der som skyggen gang på gang stikker sit grimme satyr-fjæs frem og krybende og kravlende hvisker besværgelser i øret på den stakkels fyrste. Og sammen med Gesualdo martres og forføres vi af den smukke Marias rene og klangfulde sopran, sunget af Hanna Kappelin, der bestandigt hjemsøger og forfølger ham til opløsningens øjeblik.

’Gesualdo - Shadows’ er velkomponeret, veltænkt og dragende, så mon ikke den til næste gang kan få lov at udfolde sig i mindre prosaiske omgivelser og rober.