Gilgamesh

"Så er I selv ude om det!" Introduktionen er foregået helt stille og roligt, omend med en smule ophøjet ironi overfor kunsten samt dens væsen og værdi, plus lidt forvarsler om at der kan forekomme smuds, skræk og larm, hvor et stopord kan være nyttigt. Performancekollektivet Logen er ude på monster-ballade - og det der sker i Logen, bliver i Logen.

Man er forberedt på VIP-behandling til filmpremieren på ’Gilgamesh’, så udover popcorn og live musik kan man risikere nærkontakt med en nøgen, hætteklædt mand under det eksklusive interview med den selvfede instruktør og hovedrolleindehaver. Hovmodet står i streng kontrast til filmens vulgariteter, men det kommer altsammen fra samme mindset om provokation og grænsesøgning. 

Således indviet og indlemmet i Logens intime, obskøne og kåde univers inviteres man til mere interaktion i det efterfølgende show hvor kropsdyrkelse og seksuelle energier sammenflettes med naturkraft og metamorfoser. Vi bliver en del af filmen og dens udvikling, når vi får lov at mingle med aktørerne, scenografien og handlingen. Hvis vi tør - for der er regler og rammer, som kan være svære at greje når først masker, væsker, heftige toner og syrede karakterer spiller ind.

Men en del af konceptet er faktisk at forestillingen kan ændres i løbet af spilleperioden, hvis der kommer input fra de medvirkende, inklusiv publikum. Det illustreres også denne aften med et scenarie hvor instruktøren beder om at få tændt lyset og derefter revser sine medspillere for ikke at være ordentligt lede i en mobbescene, som de så skal forbedre til i morgen.

Kender man ikke historien om Gilgamesh, er den sær, rodet og grum her - særligt i det visuelle udtryk. Men det over 4000 år gamle helteepos er oprindeligt en rodet affære, for det er stykket sammen og oversat fra 25.000 knuste lertavler, og består af flere versioner. Hvilket Logen også påpeger op til den stemningsmættede horror-afslutning, i et lunefuldt intermezzo hvor de fremfører en undskyldning og en sang (fin version af Britney Spears’ ’Everything’) til et af de store ofre for Gilgameshs vildskab.

Kong Gilgamesh - af Uruk, Mesopotamin (det nuværende Irak) - var 2/3 gud og 1/3 menneske, og kendt som en tyran, der udnyttede kvinder og nedkæmpede mænd. Guderne spillede en vis rolle i at Gilgamesh fik en ven i vildmanden Enkidu og at deres rejse til Cederskoven fik flere ofre end forventet. 

Fortællingerne er både forlængede og afbrudte, og det kan være svært at finde mening i galskaben, så man føler indimellem at de er ved at miste sans og samling. Performerne - Patrick Baurichter, Anja Behrens, Bjørk-Mynte Paulse og Christine Sønderris - skifter livligt karakter(er) og går ind og ud af rollerne med stor overbevisning og utæmmet energi. 

Som interagerende publikum føler man sig ofte lidt perpleks, sporadisk malplaceret og endda hæmmet i kontrasten mellem os og dem. Det grimme og det monstrøse er egentlig mest bare underligt, og kun enkelte scener nærmer sig noget grænseoverskridende. Som i Logens tidligere værker har nøgenheden en pointe, eller flere faktisk - alt efter ens holdning til denne naturlige løssluppenhed. 

Stemningen er legende og rituel, men på en skrabet og rå facon. Visuelt er det både mudret og støvet ødemark, interimistiske skovstammer og skørt kostumeflip med alt kikset fra guld, fjer og tape til røde pølser og grønne frugter. Næsten ligeså udefinerbart som den elektroniske musik og lyddesignet af Joëlle McGovern Serre og Lorenzo Colombo. 

I år fejrer Logen 10 års jubilæum, og Nathalie Mellbye - Sort/Hvid’s kunstneriske direktør - har været med fra start sammen med Behrens og Baurichter. ’Gilgamesh’ fortsætter den særlige og ofte groteske performancestil, og det er ikke for alle. Det vil for mange bare være overgearet provo-teater uden mening. Men det er unikt, nyskabende og ruskende teater - aldrig kedeligt, altid grænsesøgende og oftest tankevækkende så man har lyst til at dele tanker, meninger og tolkninger med andre. Det har vi brug for i moderne teater - ligeså det interaktive, som virkelig rykkede for 5-10 år siden, men nu savnes gevaldigt.