Lykketræf

Woody Allen fortsætter sin kærlighedsaffære med Europa og går denne gang all in med en fransksproget film. ‘Coup de chance’ kredser, som den danske titel ‘Lykketræf’ hentyder, om livets tilfældigheder, skæbnen og held. Det der begynder som en charmerende og romantisk slentretur igennem efterårsklædte parisiske gader bevæger sig undervejs i en mere mørk retning, hvilket sender tanker til Allens film ‘Crimes and Misdemeanors’ og ‘Match Point’.

Fanny (Lou de Laâge) er ung og smuk, arbejder i et auktionshus i Paris og er tilsyneladende lykkeligt gift med den ældre og lidt lyssky millionær Jean (Melvil Poupaud), hvis største passion er en modeltogbane der fylder et helt rum i deres stilfulde hjem. Der er dog små ridser i den polerede overflade, for Fanny er udmærket klar over at alle ser hende som en trofæhustru og Jeans venner og hans uendelig jagtture til deres idylliske landsted keder hende. 

Heldigvis møder hun en dag forfatteren Alain (Niels Schneider) på gaden. De gik i skole sammen i teenageårene i New York, og nu opholder han sig for en tid i Paris mens han arbejder på sin roman. Spændingen med det tilfældige møde bliver til daglige frokostaftaler og Fanny forelsker sig i sin mands diametrale modsætning. 

Alain mener at han og Fanny er forudbestemt for hinanden, at det er skæbnen, at de endelig mødes igen. Men heldet er ikke helt på deres side, for den kontrollerende Jean syder af jalousi og mistænkelighed og hyrer en detektiv for at få bekræftet sin værste mistanke - og snart kommer også en lejemorder på lønningslisten. 

Det er ikke første gang at Woody Allen er optaget af ondskabens natur og mennesker der uden skrupler kan gøre ondt mod andre og samtidig fortsætte deres liv som om intet er hændt. Han formår også denne gang, at balancere mellem let romantisk komedie og dyster selvretfærdighed, og med velspillende skuespillere bliver det en fornøjelse at se på. 

’Lykketræf’ har enkelte skønhedsfejl - for eksempel lidt rod i kontinuiteten og nogle knapt så sandsynlige hændelser - men dem vender man hurtigt det blinde øje til fordi Allen samtidig mestrer at forføre os med sin humoristiske timing midt i verdens mørke uretfærdighed.