Men desværre er der også grund til at slå blikket ned i skam. For spørger man udlændinge der enten er flyttet til byen eller blot er på besøg som turister, kan de fortælle at danskerne har ry for at være respektløse, reserverede og ubetænksomme. Eller sagt på godt dansk: møghamrende ubehøvlede. Smid en smule storbyadfærd oven i pakken og ja, så har du uforskammede København.

Danskerne er faktisk så ubehøvlede at deres uhøflighed er beskrevet i flere udenlandske guidebøger om landet. Inden polske Karolina Seredynska Hansen, 24, i sin tid flyttede til København for at studere og bo sammen med sin danske mand Simon, læste hun en polsk bog om danske arketyper.

Her stod der at danskerne var kolde, lukkede og svære at komme ind på livet af. Og efter to år kan hun erklære sig fuldstædig enig. Danskerne – og især københavnerne – er ikke bare mutte og reserverede.

De er også voldsomt uhøflige. “Folk er meget aggressive når man cykler i byen som uerfaren cyklist. De råber ’hold ind til siden’, eller ’kør hurtigere’,” siger Karolina Seredynska Hansen. ”Og forsøger man at småsludre med københavnerne på engelsk eller gebrokkent dansk, klapper de i som forskræmte Nordsø-østers,” fortæller hun.

Finger i trafikken

Dybest set ved vi danskere godt at vi ikke er helt fremme i skoene hvad angår god opførsel. Det fortæller Henrik Jensen der er professor i historie på RUC og skriver på en bog om danskernes uhøflighed.

De fleste af os har efterhånden prøvet at få en dør smækket i hovedet, få fingeren i trafikken eller føle os usynlige og uvelkomne midt i mylderet af mennesker til en fest. Og det er langt fra tilfældigt at mange oplever københavnerne som mere uhøflige end beboerne i en mindre dansk landsby. Uhøfligheden har nemlig prima vilkår når der er trængsel, og mange mennesker skal tage hensyn til hinanden.

”Når vi sidder i busser og S-toge, har vi en tendens til at lukke os inde med vores iPods og mobiltelefoner og fuldstændigt lade som om at andre ikke er til stede, selv om de sidder lige over for én. Bare det at give et tegn, et blik eller en lyd der signalerer at man er opmærksom på folk, ville ellers virke beroligende på omgivelserne,” siger Henrik Jensen og fortsætter: ”Det er dybest set det høflighed handler om: at signalere at man ikke vil nogen noget ondt”.

Ifølge Henrik Jensen opstod håndtrykket i tidernes morgen da netop også som et signal til fremmede om at man ikke havde en kniv i hånden, men at man kom med fred.

Det gik galt i ‘68

Men hvor var det lige at det gik galt for københavnerne, og manererne røg fløjten?

Både Henrik Jensen og Ulla Gjedde Palmgren, der er ekspert i udenlandske manerer samt redaktør og medforfatter til bogen ”Håndbog i høflighed”, mener at danskernes høflighed forsvandt et sted under kulturrevolutionen der startede i 1968.

I perioden efter 2. Verdenskrig havde danskerne stadig masser af gode manerer (bare tænk på Matador), men i et velmenende forsøg på at udrydde klasseskellet og komme hinanden mere ved, annullerede danskerne den gode opførsel for omtrent 40 år siden. ’De’ blev erstattet med ’du’, og ’godmorgen’, goddag’, ’farvel’ og ’godaften’ blev kogt ind til det korte ’hej’.

Men kom vi så tættere på hinanden eller vores internationale brødre? Næh. ”Problemet er at formløsheden virkede modsat. Man kom ikke hinanden mere ved, for når man mangler nogle håndtag til at omgås andre mennesker, bliver man sky og hæmmet og står og kigger ned på sine sko,” vurderer Henrik Jensen.

”Vores tyske, britiske og amerikanske brødre har mere fastlagte former. De kan være venlige og selskabelige i 10-20 minutter for så at glemme alt om hinanden bagefter. Danskere har ligesom kun to gear. Enten er vi bedste venner med folk og dunker dem jovialt i ryggen, eller også forbliver vi totalt fremmede,” siger historikeren.

Der er et yndigt bondeland

Kulturrevolutioner er åbenbart som tømmermænd – nogle er mere medtaget af dem end andre. Og efter maj ’68 havde den danske kultur undergået væsentligt større forandringer end kulturen i Frankrig, Tyskland og England, forklarer Ulla Gjedde Palmgren.

Selv om der blev kastet langt flere brosten i de parisiske gader, gik de franske studerende igen til forelæsning da støvet havde lagt sig og sagde ’De’ til professorerne.

Danskerne derimod indførte porno og var bare, mere, tja ... bramfri end nabolandene. Det er der flere grunde til. Den vigtigste er at Danmark kort sagt er et lille land fyldt med bonderøve.

”Det er ikke mange generationer siden at Danmark var et landsbrugssamfund, så for danskerne er storbykultur noget relativt nyt. Vi har bare ikke de samme veludviklede omgangsformer der kræves når mange fremmede mennesker skal fungere på ét sted,” siger Ulla Gjedde Palmgren.

”Fra landsbykulturen er vi vant til at alle er ligestillede og opfører sig meget ens. Så når vi skal omgås mennesker der ikke ligner os, tror vi at vi bare skal være os selv,” forklarer hun.

Danskerne er også ganske langt bagud på point når det kommer til charme, mener Ulla Gjedde Palmgren. Eller rettere, de danske mænd er.

For samtidig med at vi indførte ligestilling, fik vi aflivet den traditionelle gentleman. Charmøren blev fordrevet fra landet af rødstrømperne tilbage i betonhalvfjerdserne, og i dag ser man ham kun sjældent, når en behåret italiensk turist leger dørstopper og cocktaildaddy over for de københavnske blondiner.

Ifølge Ulla Gjedde Palmgren er kønsrollerne i Danmark da også nærmest usynlige i forhold til andre europæiske lande. Og det kan ofte få udenlandske kvinder til at føle sig overset i Danmark.

”Stole der bliver trukket ud, døre der bliver holdt, og bordherrer der skænker vin til deres borddamer – det er som om de ting er blevet fuldstændig væk i Danmark,” siger Ulla Gjedde Palmgren.

I dag undgår danske mænd ganske enkelt al kønsbetonet adfærd af frygt for at blive tolket som kvindeundertrykkende.

Kan nå det endnu

Den gammeldags gentleman er da også noget af det som Karolina Seredynska Hansen savner allermest ved danskerne.

”I Polen får kvinder særbehandling fordi de er kvinder. Men i Danmark går mændene først igennem døren. Det er meget uhøfligt,” siger Karolina Seredynska Hansen som i stedet for særbehandling har fået mange anklagende blikke når hun i forfængelighed har forsøgt at overhale danske mænd på dørtærsklen. Hun indrømmer at hendes polske opdragelse nok også er lidt gammeldags.

”Men jeg kan godt lide de gammeldags dyder. Jeg føler mig speciel når mændene behandler mig som en prinsesse,” siger den polske tilflytter.

Selv om det ser sort ud for københavnerne, er vi ikke dømt til dårlige manerer for evigt, mener Henrik Jensen. Gode manerer kan komme med tiden.

”Høflighed er jo noget man er opdraget til, former man har lært. Dybest set er der jo ikke mange af os der er opdraget til at vise hensyn til andre. Men man kan komme efter det,” siger han optimistisk.

Men man skal helst starte tidligt. For vil vi uhøfligheden til livs, så må københavnske forældre begynde at interessere sig for hvordan deres børn opfører sig, forklarer Henrik Jensen. Og opdrage dem ordentligt. Så synes udlændingene måske at vi igen er til at være i nærheden af.

Om fyrre år.

Fem dårlige danskermanérer

Hele sommeren har turisterne sværmet om Københavns gader som bananfluer om en basilikumplante, og måske du allerede har trådt adskillige af dem over tæerne. Se i hvert fald her hvornår danskerne – ifølge høflighedseksperten Ulla Gjedde Palmgren – oftest kvajer sig i den sociale omgang med udlændinge.

1. Danskerne smiler ikke til fremmede

Så udlændinge føler sig ofte uvelkomne når de træder ind på en café i Danmark.

2. Danskerne blæser på titulering

I Danmark er vi dus, og fine titler bedes man venligst holde for sig selv. Det støder mange udlændinge der forventer at blive tituleret me De eller deres akademiske titel, eller et sir/madam for engelsktalende lande.

3. Danskerne er dårlige til at introducere

Når man er med danskere til selskab, kan man hurtigt komme til at føle sig som tredje hjul. For danskere er generelt dårlige til at præsentere sine venner for hinanden og gør som regel intet for at samtale om noget alle kan tale med om.

4. Danskerne er overhyggelige

Når danskerne mødes med forretningsforbindelser, er de ofte joviale og uformelle. En adfærd der tit bliver opfattet grænseoverskridende i professionelle sammenhænge.

5. Danskerne er ubetænksomme

Man holder ikke døren for hinanden, og når danskerne støder ind i andre på gaden, siger de ikke undskyld. Det irriterer mange udlændinge. Især udenlandske kvinder føler sig overset når mænd slipper døren i hovedet på dem.