pixel

Se byens vokseværk ovenfra

Luftfotoserie: Flyv med hen over Københavns største byggepladser.

kbh magasin

Byggekranerne flokkes i Hovedstaden som aldrig før. Efter et par stille år uden de helt store tilføjelser til København, rejser en hel stribe kæmpeprojekter sig nu i både nord, syd, øst og vest.

I gadeplan er der byggepladser overalt, men det er i fugleperspektiv, at omfanget for alvor bliver tydeligt. Se bare denne serie luftfoto af Jacob Olsen, der har fanget et øjebliksbillede af Københavns vokseværk på en solskinsdag i oktober 2013.

Den ene megabyggeplads efter den anden – og så har Jacob Olsen endda gemt områder som Nordhavn, Carlsberg, Nørreport og Scala til næste flyvetur.

Amager Bakke, Østamager

oy-luftfoto_amager_bakke.jpg

At bygge en erstatning for den forældede Amagerforbrænding er det dyreste byggeprojekt i hele Danmark for tiden, altså lige ud over Cityringen. Det er planen at pakke mastodonten ind i rekreative tilbud, måske endda en helårsskibakke, men ydersidens udseende er ikke endeligt besluttet endnu.

Forventes færdig i 2017, se mere her.

Højhuse ved Amager Strandpark, Østamager

oy-luftfoto_amager_strandpark.jpg

Hele ni boligtårne mellem 12 og 21 etager er ved at rejse sig langs Amager Strandvej til et lille Costa del Copenhague.

Det første stod færdig i foråret, de næste følger i 2014, se mere her.

Copenhagen Towers II, Ørestad

oy-luftfoto_cph_towers.jpg

Et 85 meters højhus tegnet af stjernearkitekten Norman Foster er hovednummeret i anden fase af business-komplekset Copenhagen Towers i Ørestad City. Forventes færdig i 2015, se mere her.

På fotoet, bag den eksisterende del af Copenhagen Towers, ses også byggepladsindhegningen til den længe ventede Copenhagen Arena, der forventes færdig i 2016, se mere her.

Havnevigen, Islands Brygge

oy-luftfoto_havnevigen.jpg

Tre runde boligtårne og snart også en ny strand er godt på vej til det yderste Islands Brygge med Havnevigen-projektet.

Der bor allerede nogen i de tilhørende rækkehuse, det første tårn er indflytningsklart i 2014 og stranden forventes i 2015, se mere her.

Mærsk Bygningen, Nørrebro

oy-luftfoto_panum.jpg

Indre Nørrebros første højhus er en tilbygning til Panum Instituttet og bliver et 75 meter højt og bronzefarvet centrum for forskning i sundhed og sygdom.

Forventes færdigt i 2015, se mere her.

Kvæsthusprojektet, Indre By

oy-luftfoto_kvaesthusmolen.jpg

Molen, der tre somre i træk kaldtes Ofelia Beach, bliver en permanent fornøjelsesmole. Men først skal der bygges et parkeringshus nedenunder.

Det hele forventes klar i 2015, se mere her.

Metro Cityringen

oy-luftfoto_kgs_nytorv.jpgoy-luftfoto_raadhuspladsen.jpgoy-luftfoto_sortedams.jpg

17 nye metrostationer er på vej, og derfor er en lang række af byens vigtigste pladser og knudepunkter indtaget af de karakteristiske, grønne metrobyggepladshegn. På billederne er det Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og den inddæmmede del af Sortedams Søen.

Cityringen forventes at åbne i 2018, se mere om stationerne over jorden her og under jorden her.

Inderhavnsbroen, Indre By

oy-luftfoto_inderhavnsbroen.jpg

Broen fra Nyhavn til Christianshavn er måske ikke et af de største byggeprojekter i København lige nu, men det er afgjort et af de mest forsinkede.

Ingen ved helt hvornår Inderhavnsbroen forventes færdig, se mere om broen her og om forsinkelsen her.

Du kan nyde alle Jacob Olsens luftfoto i en højere opløsning på hans egen webside.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling