Nu starter renoveringen af Inderhavns­broen

Men den syv år gamle bro har allerede nu brug for en større renovering for fortsat at kunne åbne og lukke uden problemer.

Det skrev vi første gang om for halvandet år siden, og her den 30. oktober kan arbejdet officielt begynde.

Trafik ikke lammet

Siden broen åbnede i 2016, har der været konstateret fejl på de skinner og hjulophæng, der gør de to brofag i stand til at blive trukket mod land i hvert sit leje, når skibe skal passere.

Når broen lukker igen, mødes de to fag på midten, hvilket har givet broen kælenavnet 'Kyssebroen'.

Den romantiske løsning har dog vist sig at medføre slitage, som løbende forværres, hver gang broen åbnes og lukkes — og som måske var undgået, havde man rent teknisk valgt en mere traditionel løsning og måske brugt pengene på broens æstetik i stedet.

Men det bliver der altså nu gjort noget ved.

De kommende år skal bundskinnerne udskiftes, en ny understøbning til skinnerne udføres og hjulophængene forstærkes.

Mens arbejdet står på, behøver du heldigvis ikke cykle hele vejen ned til Knippelsbro for at komme hurtigt over havnen.

Når arbejdet er i gang på det ene brofag, kan det andet nemlig holdes åbent, så både cykler og fodgængere kan passere.

I kortere perioder vil det dog af sikkerhedsmæssige hensyn være nødvendigt at afspærre broen helt. 

Efter byggepladsen er etableret på Havnegade-siden i løbet af november måned, kan selve arbejdet begynde 1. december.

Herefter vil der være gang i udskiftningen på hverdage mellem 8 og 17. Havnegade-delen af broen ventes færdig til sommer, hvorefter næste etape kan begynde. 

En bro forfulgt af uheld

Fejlene på skinner og hjulophæng føjer sig til en lang række svipsere, siden arbejdet på broen begyndte helt tilbage i 2011. 

Dengang fik daværende entreprenør på projektet Pihl & Søn travlt, da det viste sig, at højderne på de bærende betonsøjler var fejlberegnet med hele 60 centimeter, og at betondækket kort tid efter begyndte at revne flere steder.

To senere gik Pihl og Søn konkurs, hvilket yderligere forsinkede broen. Da den nye hovedentreprenør, Valmont SM, overtog projektet, var det knap to år forsinket, og budgettet allerede overskredet med 50 procent.

I 2015 kunne broens to stålbrosfag endelig monteres, men hurtigt var den gal med hjulsættene på bogiesystemet, som var fejlberegnet. Hele systemet måtte designes på ny, og broen blev yderligere et år forsinket.

I 2016 kunne broen åbne efter flere års forsinkelser, men problemerne stoppede ikke der. 

Nu stod det klart for de fleste, at broens skydefag-konstruktion skabte et skarpt knæk midt på broen, der krævede skarpe sving af cyklisterne — et problem, der ikke blev mindre af cykelstiens blå belægning, der viste sig at være særdeles glat i vådt føre.

Samtidig blev der altså konstateret fejl på de skinner og hjulophæng, der gør broen i stand til at "kysse" — foruden fejl på broens bomsystem og armerede betonkonstruktion.

Mange ekstra millioner

De problemer krævede handling, og sidste år afsatte Københavns Kommune altså knap 27 millioner skattekroner til at imødegå de tekniske udfordringer.

Det er penge, der lander oveni de 144 millioner kroner som kommunen i forvejen har smidt efter broen grundet de mange års fejl, forsinkelser og budgetskred.

Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen er oprindeligt en samlet gave fra A.P. Møller Fonden, der i alt betalte 241 millioner kroner til projektet. Men siden kom altså mange kommunale udgifter til. 

Trods de mange fadæser har broen været ovenud populær og bundet Indre By, Christianshavn og det nordligste Amager meget bedre sammen. 

Den store succes har dog også — særligt om sommeren — skabt mange farlige situationer ved broens to landinger, hvor turister med ansigtet i kameraet og cyklister i høj fart risikerer at støde sammen på den sparsomme plads.

Men også dét problem forsøger Københavns Kommune i de kommende år at rette op på med nye gaderum for Nyhavns sydside, og en omdannelse af begge Inderhavnsbroens landinger.