pixel

Korsbæk på Bakken

Tv-serien 'Matador' får sin egen mini-temapark i et hjørne af Dyrehavsbakken.

kbh magasin

Fakta

Korsbæk på Bakken

2.500 m2 restauranter og forlystelser med 'Matador'-tema på Dyrehavsbakken fra 2015-sæsonen.

De 24 afsnit af 'Matador' sugede første gang danskerne til tv-skærmen i 1981. Siden er serien blevet genudsendt seks gange, senest i 2012 hvor den stadig kunne trække over en million seere pr. afsnit.

Av min arm! Nationens største tv-serie og verdens ældste forlystelsespark har slået pjalterne sammen, så hele familien fra 2015 kan tage en slentretur gennem en tro kopi af Korsbæk fra 'Matador', når det er tid til en pause fra rutsjebanerne og skydeteltene på Bakken.

2.500 kvadratmeters restauranter, forlystelser og underholdning med 'Matador'-tema skal nyopføres som to gader med facader og interiør kendt fra den ellers fiktive stationsby fra 30-40'ernes Danmark.

I Matador-land bliver det blandt meget andet muligt at gå på bar i Skjerns Magasin, spise i Lauras køkken og selvfølgelig aflægge et visit på Grisehandlerens lokum.

Du kan endda være heldig at støde på selveste Grisehandleren og Kvik på vej derud, for mini-Korsbæk bliver befolket af skuespillere, der skal bringe de folkekære figurer fra 'Matador' til live. Også på restauranterne, så der kan serveres stegt flæsk af tjener Boldt på Jernbanerestauranten og bestilles dyreryg hos overtjener Olsen på Postgården.

bakken_paa_korsbaek_4.jpgkorsbaek_paa_bakken_2.jpg

Dyrehavsbakkens egen matador

Bag Korsbæk på Bakken står Torben "Træsko" Pedersen, der selv er forlystelsesparkens største matador med 18 forskellige forretninger, ikke mindst Cirkusrevyen.

Tema-området skal ligge i hjørnet tættest på Bakkens parkeringsplads, hvilket blandt andet betyder farvel til restauranterne Lille Peter og Skovkroen, samt en stribe let bedagede behændighedsspil.

Både rettighedshaveren Danmarks Radio og skaberen Lise Nørgaard har givet deres velsignelse til Matador-temaparken, så planen er at rive ned og bygge op efter sæsonafslutningen 2014, så Korsbæk i Klampenborg står klar, når Bakken åbner i foråret 2015.

korsbaek_paa_baken_3.jpgkorsbaek_paa_bakken_4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling