pixel

Snart ruller Kalvebods bølge

Nødhjælpen er endelig på vej til havnefrontens mennesketomme langside.

kbh magasin

Fakta

Kalvebod Bølge

4.000 m2 træpromenade på pæle i vandet langs Kalvebod Brygge.

Tegnet af JDS Architects og Klar (Kontor for landskab og arkitektur).

Betalt med 34 mio. kroner fra Københavns Kommune og 3 mio. kroner fra Lokale- og Anlægsfonden.
Naboerne Nykredit og Marriott Hotel stiller arealer og kajkant gratis til rådighed.

Parat til brug i 2013.

Til næste sommer vil københavnerne også nyde solen på havnens skyggeside. Efter en tre års tid i syltekrukken er promenade-projektet Kalvebod Bølge nemlig langt om længe sat i værk.

For at fange de varme stråler langs de mange domiciler på den ofte udskældte Kalvebod Brygge-side, bygges den 4.000 kvadratmeter store promenade som to store bølger af ubehandlet egetræ ud i havnebassinet.

Ansigtsløftet får masser af opholdsmuligheder, en hel serie af kajak-aktiviteter, og sættes på pæle ved Langebro – lige overfor Islands Brygges fluepapir kendt som Havneparken.

kalvebodboelge_2.jpg

Kalvebod Bølge er udtænkt af JDS Architects og Klar (Kontor for landskab og arkitektur). Julien de Smedt fra JDS var tidligere partner med Bjarke Ingels i Plot Arkitekter, som skabte den kommende genbo Havnebadet.

De første pæle bankes i havnebunden i oktober, og hele bølgen forventes klar til brug midt i 2013.

Læs mere om baggrunden for Kalvebod Bølge i Magasinet KBH #39 fra januar 2009

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling