Badeværelse-stationen
Den gamle Nørreport Station er forsvundet, men har fået sit eget fotobogsmonument, mens vi venter på den nye.
'Nørreport Station'
En fotobog om Nørreport Station af Klaus Holsting, med tekster af Søren Ulrik Thomsen, Klaus Lyngaard, med flere.
192 sider for 298 kroner.
Udgivet af forlaget Ajour.
Klaus Holsting bor i København og har været fotograf i 25 år, blandt andet for Dagbladet Information og Politiken.
Han vandt 1. prisen i kategorien Årets Danske Pressefoto i 2012.
Det tog 19 år. 15 til at lægge an, 4 til at tage selve billederne. 150 besøg, nat og dag, i slud, regn og sol til Nørreports mest offentlige og mest hemmelige steder.
Resultatet for Klaus Holsting er bogen 'Nørreport Station' – et digert værk på 192 sider, med en lang række fotografier med ét overordnet motiv tilfælles: Nørreport Station og dens mange ansigter. Udgivet netop som Nørreport, som vi kender det, er revet ned og et nyt er på vej.
Tænker man på, hvor mange mennesker, der dagligt passerer stationen, og hvor ofte man som københavner faktisk møder folk, man kender på sin vej gennem byen, er det med en vis spænding, der slås op i bogen. For tænk, hvis du finder nogen, du kender. Eller endda dit eget ansigt i uvidende, distræt abstraktion ...
Klaus Holstings Nørreport får den københavnske hverdag til at se næsten eksotisk ud – eller i hvert fald pulserende urban ud. Her er hjertet, hovedpulsåren i Danmarks hovedstad og eneste rigtige storby. ”Dejligt skræmmende” skriver Holsting selv om knudepunktet, som han kalder badeværelse-stationen, med henvisning til stationens mange fliser.
Et særligt hul i jorden
Udover de mange billeder har bogen tekster af Rune Lykkeberg, Søren Ulrik Thomsen, Klaus Lynggaard, Morten Søndergaard, Bo Tao Michaëlis og altså Holsting selv. Alle med hver deres forhold til stationen:
”Nørreport er for meget, men mindre ville være for lidt, for stedet er ikke til dvælen, men lige til at mærke suset gennem det halvandet minut, det tager at passere.” (Søren Ulrik Thomsen – 'Hyldest til Nørreport').
Derved bliver bogen er en slags mangefacetteret monument over den gamle Nørreport Station, før metroen og før renoveringen. Skulle man synes, det er trist, at den er væk, kan man læne sig op af Klaus Lynggaards ord i 'Et hul I Jorden og En Port Til Verden': ”En by, der ikke ændrer sig, er en by, der er ved at dø.”
Trods de generøse tekstbidrag er bogen dog først og fremmest en fotobog med fotografier af folk i følgeskab og fællesskab. Dem, der er sammen (alene og hver for sig), dem, der er på stoffer, dem, der giver en hjælpende hånd, dem, der fester, dem, der tjekker tiden, og dem, der bare venter.
Mange spiser pølse, nogle skælder ud, andre er videre og væk. Fælles for dem alle er, at de er på vej. Fra a til b og måske videre til c. Men alle har de passeret Nørreport Station.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
