pixel

Svømmer’n på plakaten

Få klassiske frederiksbergske badeplakater på væggen derhjemme.

kbh magasin

Fakta

Plakaterne koster fra 350-750 kroner.

Du kan kigge og/eller købe på kunsttrykkeriets hjemmeside.

Man forbinder som regel 1930’ernes karakteristiske propagandaplakater med røde faner, kampklædte skikkelser og politiske slagord. Men på Frederiksberg Svømmehals plakater fra den tid, handler det om røde kinder, badedragter med ben og ro i sindet – selvom der faktisk også er en politisk agenda bag.

frb-sven-brasch.jpg

I 1930’erne skyllede en sundhedsbølge ind over landet, og København byggede badeanstalter og svømmehaller som aldrig før, for at holde den offentlige hygiejne på et nogenlunde niveau.

Et af disse hygiejniske nybyggerier var Frederiksberg Svømmehal, som var en af de første af sin slags i landet.

frb-thor-boegelund_1938.jpg

Dengang boede hele familier stuvet sammen i små lejligheder uden bad og toilet, og det var vigtigt at sprede sundhedspropagandaen til den københavnske befolkning. Det gjorde man ved hjælp af flotte, farverige reklameplakater, som skulle give københavnerne lyst til at ta’ en tur i svømmeren.

frb-e-b-smith1.jpg

Ah, Dampbad... Nu er Frederiksberg Svømmehal og kunsttrykkeriet Permild & Rosengreen gået sammen om at genoptrykke de gode gamle svømmehalsplakater, som i dag er blevet til vaskeægte kunstklassikere.

arne_ungermann_1936.jpg

Motiverne er scener fra svømmehallen, for eksempel børn som sludrer på kanten af bassinet eller en badehættebeklædt mor med en baby på armen. Eller hvad med dampbadsreklamen, hvor kun et rødt, svedigt ansigt kan ses gennem dampskyerne, eller den hvor en kvinde har fundet sindsro i sin hvide badedragt i det mørke, stille vand.

soeren_bruno_1937.jpg

Plakaterne er tegnet af kendte plakatkunstnere som Arne Ungermann, Thor Bøgelund og Sven Brasch, og der er 11 forskellige slags at vælge i mellem.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling