Vilde visioner for Vesterport

Skal banegraven ved Vesterport tilbygges med højhuse? Den gamle idé er tilbage på dagsordenen med et nyt forslag, der også river Palads-biografen ned.

Kun den lille flade stationsbygning med VESTERPORT STATION bøjet i neon er tilbage fra knudepunktet, som generationer af københavnerne har kendt det. Bag de tappert lysende bogstaver er rejst et himmelstræbende højhus-kompleks, hvor der før var en åben banegrav ned til togsporene i byens undergrund.

Også gamle farvestrålende Palads er slugt af kæmpe-karréen, så den kan strække sig helt fra Axeltorv og ned af Vester Farimagsgade, forbundet med et nyt grønt strøg over til H.C. Andersens Boulevard.

Fremtidsbilledet af Vesterport er stadig blot en drømmevison – eller mareridtsvision, alt efter temperament. Det stammer fra et endnu ikke offentliggjort forslag, som Magasinet KBH kan løfte sløret for. Bag står et privat konsortium i samarbejde med DSB Ejendomme og Nordisk Film Biografer.

Idéen om at bygge over banegraven er ikke ny og strandet flere gange før. Og skulle der være politisk vilje og økonomisk interesse nok til, at Vesterports banegravsby kommer videre denne gang, venter stadig arkitektkonkurrencer, lokalplansprocesser og årevis med diskussioner af den faktiske brug, udformning og ikke mindst højde på byggeriet.

Men visionsprojektet, som arkitekterne Werk har udtænkt sammen med bygggerådgiverne fra Cowi og Ingholt Consult, giver altså et 2017-opdateret blik på, hvordan hullet midt i byen kan lukkes.

Det er det hidtil mest detaljerede bud på et Projekt Vesterport, der byggeteknisk vil være ganske kompliceret og dermed bekosteligt. Ikke så overraskende ser det derfor også ud til at skulle være hotelhøjhuse og kontortårne, suppleret med udsigtslejligheder og nogle kulturfunktioner, der skal hente investeringen hjem.

4 tårne og 3 grønne ben

Ved at overdække den aflange banegrav kan indvindes godt 20.000 kvadratmeter i det mest centrale København, som i forslaget indrettes med 80.000 etagemeter banegravskvarter gennemskåret af et tre-benet park-strøg.

Længst mod syd overlever stationsbygningen som eneste levn fra nutidens Vesterport, fritstående på en ny trekantet plads foran fremtidens kompleks. Stationspladsen flankeres af de to største højhuse – 100 meter og 64 meter høje – som er koblet sammen af et moderne biograf-center til erstatning for Palads.

Som én sammenhængende karré fortsætter byggeriet ned langs henholdsvis Farimagsgade og Axeltorv og mødes i et tredje højhus ved Kampmannsgade, også 64 meter højt.

Her ligger i dag vejbroen over banegraven med Vesterports bagtrappe ned til perronen. En ny stationsindgang bygges i stedet ind i basen af karréen, og vejbroen omdannes til et af de grønne ben gennem området – flankeret på modsatte side af et fjerde og sidste tårn, 50 meter højt, der står for sig selv overfor Shell-huset på vore dages Staunings Plads.

Den træbeplantede og bilfri forbindelse slår et knæk videre ned til H.C. Andersens Boulevard ad samme rute som nuværende Hammerichsgade, der helt nedlægges i den modsatte ende. Med små pladser undervejs følger det sidste strøg-ben i stedet karréen langs Axeltorv rundt og tilbage til stationspladsen, hvor der også bygges parkeringskælder.

Stadig huller ned

Ud over det fritstående højhus er en stor bid af banegraven på den nordlige side af vejbroen faktisk fortsat banegrav i visionsforslaget. Tidens krav til brandsikkerhed og ventilation tillader nemlig ikke en fuldstændig overdækning og beholder to større huller i projektet.

Det andet ligger i karréens gårdrum, hvorfra der altså fortsat vil komme lys og luft ned til de ventende togpassagerer.

Bebyggelsesprocenten på Wowsterport er dog stadig over 400 procent, fordelt på op til 28.500 kvadratmeter hoteller, 24.500 kvadratmeter kontorer, 16.000 kvadratmeter boliger og 11.000 kvadratmeter kultur – først og fremmest biografen, men også et mindre teater.

Den overvejende del af projektarealet, nemlig banegravene, ejes af DSB, mens Københavns Kommune og Egmont Fonden, der står bag Nordisk Film Biografer, deles omtrent om resten.

Ifølge projektforslaget vil Egmont Fonden gerne rive Palads ned og bygge en ny biograf. Den 100 år gamle Palads-bygning med den 30 år gamle Poul Gernes-farvelægning er ikke fredet men noteret som bevaringsværdig af kommunen. Den lever bare ikke op til dagens biocenter-standarder, er meget dyr i drift, og så ligger den nok så væsenligt i vejen for udgravningen af den parkeringskælder, der er et vilkår for at bygge så omfattende på Vesterport.