Udenrigshæder til City og NV
Et par unge københavnske bygninger har hentet mere fin udenlandsk hæder til byens efterhånden temmelig crowdede arkitekturpris-kaminhylde.
Krystallen ved Kalvebod Brygge er blevet kåret som årets kontorbyggeri af læserne af ArchDaily, verdens største arkitekturnetværk. Krystallen er en udvidelse af Nykredits hovedkvarter og er udtænkt af Schmidt Hammer Lassen Architects – klik her for mere om Krystallen.
BIBLIOTEKET (sådan hedder det) på Rentemestervej kan også være med, og er kåret som årets ombygning på den internationale ejendomsmarkedskonference MIPIM i Cannes. Kulturhuset i NV er tegnet af arkitekter fra COBE og TRANSFORM – klik her for mere om BIBLIOTEKET.
Både Krystallen og BIBLIOTEKET er nominerede i mKBH's egen lille læserkåring 'Hvilken ny bid af København var den bedste i 2011?', men ser ud til at være afgørende sat af førerfeltet – stem med på forsiden.