Transforma­tionen af Stejlepladsen nærmer sig

I det sydøstlige Sydhavnen — på den fjerne side af Sjællandsbroen — ligger det vildtvoksende, grønne område, som mange kender som Stejlepladsen.

De godt 50.000 m² lige ved siden ad Sydhavnstippen er i dag et vildtvokset, grønt område klemt inde mellem lyst- og fiskerbåde. Men om kort tid vil dét ændre sig.

Selskabet bag det kommende boligbyggeri har netop valgt entreprenørerne fra Enemærke & Petersen til at opføre den nye bydel — under vejledning fra arkitekterne hos Arkitema, der bliver såkaldt 'totalrådgiver'. Og dét betyder snarlig byggestart.

Da Stejlepladsen bliver opført i etaper, vil det i første omgang kun blive området langs Bådehavnsgade, der bliver bebygget. Her bliver opført boliger af forskellig størrelse og type.

Når september går på hæld, vil de to selskaber starte byggemodningen — blandt andet opgravning og bortkørsel af forurenet jord og nedlægning af ledninger — og dermed sætte gang i første etape af Stejlepladsens transformation fra fritvoksende område til et mere friseret, men dog lidt anderledes, boligkvarter.

Når jorden er gjort klar med nye ledninger og kloakker, vil skelettet blive lagt i form af betonpæle, der skal nedrammes i jorden, før den egentlige opførsel af boliger starter.

Det er planen, at de første beboere kan flytte ind på Stejlepladsen i første halvdel af 2025.

Knald på farverne

Stejlepladskvarteret bliver en såkaldt 'klyngebebyggelse', der kommer til at variere i farver, højde, facader og størrelse. I modsætning til de store, ret ensartede karréer mange steder i Sydhavnen, bliver Stejlepladsens boliger fordelt i ni mere ukurante klynger af bygninger på mellem tre og seks etagers højde. 

Kvarteret vil bestå af grønne gårdrum uden cykel- og affaldsskure, men med plads til beplantning og fællesskaber. I stedet for traditionelle, lukkede gårdrum i midten af karréer, skal der på Stejlepladsen være åbne "naturrum", der er i forbindelse med den omkringliggende by.

Kvarteret bliver fri for biler, der i stedet får lov at parkere i randområdet. Langs Bådehavnsgade bliver der anlagt en ny P-pkælder, og på Sejlklubvej — der kiler sig ind mellen det nye område og alle jollerne i det sydligste af havnen — er der gjort plads til P-pladser på overfladen.

Den arkitektoniske variation i kvarteret skal blandt andet sikres ved, at der inden for hver klynge skal være mindst to-tre af fem mulige hustyper, og at der mellem de individuelle bygninger skal være mindst to skift i enten tagets form, bygningens farve, facadematerialet eller vinduernes udformning.

Det vil også blive et krav, at mindst to bygninger eller bygningsdele per klynge skal have en markant signalfarve — enten klar blå, rød, gul, grøn eller orange — som en hilsen til den farverige Fiskerhavn.

Stejlepladsen er — på papiret i hvert fald — et forsøg på at skabe en bydel der opleves mere varieret, organisk og interessant end mange andre nybygger-områder i København. 

Det grønne bånd

På hele tre sider er Stejlepladsen i dag omgivet af havneløbet, og det nye kvarter bliver trukket lidt tilbage fra kanten, så der opstår en slags "naturbånd" rundt om kvarteret. Her vil der blive plads til en lille strand, bænke, et badeanlæg, en skaterbane og skure, hvor beboerne fx kan opbevare deres kajakker.

Langs dette "naturbånd" vil der blive plantet minimum 800 træer, der plantes i klynger og vil danne en sammenhængende grøn kant langs vandet af lav beplantning med græsser, urter og mindre træer.

Det nye kvarter får efter planen i alt 900 boliger med et etageareal på 72.000 m², hvor 25 procent efter planen vil blive almene boliger.

De almene boliger vil blive opdelt i tre mindre portioner, som fordeles i hele kvarteret. Desuden vil der blive bygget en ny daginstitution til Stejlepladsens kommende børn.

Alle tre etaper af den nye Stejlepladsen — med alle byggerier og landskaber — vil efter planen være afsluttet i højsommeren 2027.