Plan for bydel på Stejlepladsen godkendt

Mandag kunne vi berette, at politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har godkendt planerne om Vejlands Kvarter på Amager Fælled.

Men det er ikke den eneste plan, der nu har fået politikerne velsignelse. Også Stejlepladsens omdannelse til boligområde er blevet vedtaget i samme udvalg.

De godt 50.000 m² lige ved siden ad Sydhavnstippen er i dag et vildtvokset, grønt område klemt inde mellem lyst- og fiskerbåde. Men når byggeplanerne er udført, vil her i stedet ligge en ny bydel med 900 boliger.

Kritik har sat spor

Som ved nybyggeriet Vejlands Kvarter har planerne for Stejlepladsen også vakt meget debat.

I 2018 blev der på Sydhavnens Folkemøde på selv samme Stejlepladsen sat kritisk fokus på byudviklingen — ikke mindst på planerne for området med udsigt til Sjællandsbroen.

Foreningen 'Fiskerihavnens Venner' samlede 17.000 underskrifter imod affredningen af Stejlepladsen i håb om at den kunne få lov at ligge, præcis som den er i dag.

Og kritikken satte sine mærker på det endelige forslag til den nye bydel, som arkitekterne hos Christensen og Co. har stået for:

Modsat de andre nye boligområder i Sydhavnen, som er præget af tætpakkede, relativt høje karréer, skal Stejlepladsen være lavere og med flere grønne fællesområder.

Droppe planerne

Kontrasten til Sydhavnens nye karréområder og forsøget på at matche naboen Fiskerihavnens lavere og selvbyggede huse, har dog ikke været nok til at stille kritikerne tilfredse.

Lokalplanen var sendt i høring fra august til oktober, og i den periode meldte 363 sig på banen med kommentarer.

Blandt de kritiske røster er især ønsket om at beholde området, som det er i dag.

Mange ønsker, at man enten genfreder området og bevarer det som i dag — eller at Københavns Kommune bruger skattekroner på at dække noget den metrogæld, som det kommunale udviklingsselskab By & Havn har til opgave gradvist at eliminere, og køber området tilbage fra selskabet.

Det er By & Havn der sammen med pensionsselskabet PFA står bag udviklingen af Stejlepladsen.

By & Havns indtjening anvendes til at nedbringe metrogælden, der i dag nominelt lyder på godt 12 milliarder kroner.

Både genfredning og tilbagekøb afviste forvaltningen med henvisning til, at det tidligere politisk er besluttet, at området kunne affredes og overdrages til By & Havn som et område til byudvikling.

Ikke mindre grunde

Lokalplanen blev derefter vedtaget af de 11 politikere i Teknik- og Miljøudvalget med stemmerne 8-3.

Og ligesom i sagen om Vejlands Kvarter, var det Enhedslisten og Alternativet der som de eneste partier stemte imod.

De to partier ønsker at udvikle Stejlepladsen med en bebyggelsesprocent og byggestil, der i højere grad matcher det eksisterende byggeri i området.

Med andre ord ønsker de to partier en udstykning i mindre byggegrunde, der vil give mulighed for byggefællesskaber, hvor en gruppe private kan gå sammen om at købe en grund og opføre et hus. Dét er i praksis umuligt, hvis grundene er meget store og dermed meget dyre.

Men deres ændringsforslag blev altså nedstemt, og dermed ser Stejlepladsens nye boligkvarter ud til at blive en realitet i den foreliggende form.

Christensen og Co.'s oprindelige vinderforslag til Stejlepladsen lagde ellers netop op til, at der på Stejlepladsen skulle være udbredt plads til selvbyggere, så man kunne få variation i byggeriet.

Små byggefelter giver mulighed for, at selvbyggere kan opføre hvert hus separat — huse som til sidst danner en samlet struktur, f.eks. en karré.

Det er sådan, at de fleste af Københavns boligbyggerier er opstået gennem århundrederne, og der var i høringssvarene et udtalt ønske om, at det også skulle gøre sig gældende på Stejlepladsen.

Variation i facader

Men i den nu vedtagede lokalplan, som By & Havn siden har lavet med embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen, er der ikke stillet krav om, at Stejlepladsen skal splittes op i små byggefelter — bortset fra to små grunde til eventuelle fællesfaciliteter.

I stedet er udlagt større byggefelter, og med mindre By & Havn og PFA selv vælger at udstykke i mindre bidder senere hen, skal variationen i byggeriet skabes, som det er set forsøgt mange steder i København i de senere år: Ved at man opfører større bygningskroppe på én gang men laver små indhug og fremspring i dem — og beklæder facaden med forskellige materialer eller farver.

I sine kommentarer til ønsket om selvbyggeri tilføjer forvaltningen dog, at selvbyg stadig er noget, som PFA og By & Havn arbejder med.

Selvbyg på mindre byggefelter kan altså fortsat blive en del af Stejlepladsen, selvom det ikke er skrevet ind i den vedtagede lokalplan.

Modsætning til ensartede karréer

I modsætning til de store ensartede karréer mange steder i Sydhavnen, skal de i alt 900 boliger på Stejlepladsen fordeles i ni ukurante klynger af bygninger på mellem tre og seks etagers højde.

Hver klynge skal have mindst to-tre forskellige boligtyper og to skift i for eksempel materiale eller farve. Og i stedet for traditionelle, lukkede gårdrum i midten af karréer, skal der på Stejlepladsen være åbne “naturrum”.

Omkring 800 nye træer skal omgive bydelen som et grønt ”bånd”, og kystområdet op mod Sjællandsbroen skal holdes byggefrit, så noget af den nuværende, selvgroede natur bliver videreført.

I juni beskrev vi lokalplanen i flere detaljer her.

Stejlepladsens lokalplan skal formelt endeligt godkendes på et møde i den samlede Borgerrepræsentation — formentlig i februar — men med et så stort politisk flertal i udvalget, vil dette være en formalitet.