Kæmpekrukker og genbrugsgranit beskytter byens pladser
København har skiftet de rå betonklodser i bybilledet ud med forskønnet, men lige så tung terrorsikring.
”Rocking it” står der i regnbuefarver på en aflang betonklods på Gammeltorv. En anden klods har fået øjne og en flækket flab med ujævne tænder.
Ordspil og farvestrålende børnemaling er nu med til at kamuflere og forskønne de tunge klodser, der er stillet op rundt omkring i det indre København som et værn mod terror på hjul. Andre steder er de grå blokke blevet ombygget til bænke eller erstattet med kæmpe plantekrukker og granitplinte, der stikker mindre utrygt i øjnene end den rå beton.
De åbne pladser i og omkring middelalderbyen ligger højt i PET’s risikovurdering, og derfor stillede Københavns Kommune sidste år mere end 200 af klodserne, kendt som betongrise, op i byrummene. Såkaldt hastighedsdæmpende foranstaltninger, der skal minimere konsekvenserne ved et terrorangreb med anvendelse af et køretøj.
»Det er jo en ny problemstilling. Vi har ikke haft terrorsikring af åbne pladser før, så vi har ikke nogen færdige løsninger. I første omgang var det bare at sætte betonklodser ud, fordi det skulle gå stærkt,« fortæller Lene Bjerg Kristensen, som er projektleder i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Men betonklodser er grimme og brutale at se på, og derfor er de løbende blevet udskiftet med blandt andet 52 af de store tunge plantekummer og 55 granitblokke. Mens andre altså er pyntet med træ og maling.
»Idéen med at forskønne dem er, at vi ikke vil have dem til at skæmme eller opleves som barrierer. Vi vil gerne have, at de præger bybilledet så lidt som muligt, og at de har flere funktioner, så de ikke kun er terrorsikring, men også fungerer som siddemøbler eller cykelparkering og kan bidrage til byen med noget positivt,« siger Lene Bjerg Kristensen.
Magnolia og bolværk fra havnen
På Rådhuspladsen, på Amager Torv, på Kongens Nytorv og ved Nørreport har kommunen opstillet de kæmpestore potteplanter. De to modeller er henholdsvis en lidt flad, fad-agtig potte og en kuglerund potte i sort blank beton. De er beplantet med magnoliatræer, kirsebærtræer og stauder i lilla og røde nuancer.
Ved Rundetårn og Rosengården har kommunen placeret granitplinte af gammel genbrugsgranit. Granitten kommer fra bolværkene i Svanemøllehavnen og fra den gamle trappe, der engang ledte op til Statens Museum for Kunst.
På Gammeltorv har Børn- og Ungeforvaltningens Billedskolen haft tre hold elever til at male og skrive på betonklodserne.
I Nyhavn har de erhvervsdrivende fået betongrisene bygget om til serveringsborde, klatreblokke og bænke med indbyggede plantekasser. Det er firmaet TagTomat, som også stod bag den første kreative forskønnelse af en betongris og terrorsikrede Rådhuspladsen med solsikker sidste sommer, der har beklædt terrorværnene med træ og skråskrift og hjerter i guld.
Desuden har Tivoli foran hovedindgangen fået lavet deres egne bænkeklodser beklædt med trækasser og grønne planter.
I alt har Københavns Kommune afsat godt 5 mio. kroner til forskønnelsen og udvikling af prototyper på nye typer forstærket byrumsinventar i samarbejde med politiet og efterretningstjenesten.
Måske er løsningen bilfri by
I løbet af 2018 bliver også omlægningen af Christiansborg Slotplads færdig med sin kæde af granitkugler til erstatning for en midlertidig terrorsikring med store stenblokke.
»Lige nu har vi ikke aftaler om, at der skal flere ting ud at stå. PET og Københavns Politi har sagt, at listen over steder, der skal sikres, er en dynamisk liste. Det kommer an på, hvad der sker – også i andre europæiske storbyer,« siger Lene Bjerg Kristensen.
Men som supplerende løsning er kommunen gået i gang med at undersøge, om man kan begrænse køretøjernes adgang til middelalderbyen i det hele taget.
»En ting, vi undersøger, er muligheden for at begrænse så meget som muligt for biltrafik. Vi har fået en bevilling til at undersøge, hvad det vil have af konsekvenser for trafikken, bylivet, byrummet og økonomien. Efter sommerferien skal der være en dialogfase med beboere, brugere og erhvervsliv, så vi kan tage højde for alle de mange interesser, der er i middelalderbyen,« siger Lene Bjerg Kristensen.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
