Sydhavns italienske madtempel

Supermarco er flyttet hjemmefra. Blot nogle hundrede meter, fra starten af Enghave Brygge til starten af Teglholmen, men hvis madvarehusets tidligere domicil i en småslidt betonskal var brutto, så er den nye, lyse søjlehal bellissimo.

Straks man træder ind i den store hal, der tidligere tog imod enorme stålplader, mødes man af duften af frisklavet espresso og varme småretter samt højlydte italienske diskussioner i caféområdet.

Supermarco har blandt ægte buongustai (altså gourmeter på italiano) altid været kendt for velsmag og italienske madvarer, som ikke findes andre steder i København, måske Danmark. Hvis altså man vidste, hvor man skulle finde Supermarco. Der som en af byens bedst bevarede hemmeligheder plejede at ligge godt gemt inde i smørhullet mellem Fisketorvet og H.C. Ørstedsværket.

Nu troner det italienske delikatesse-helle stolt så alle og enhver kan se det, lige overfor Himmelekspressen lidt længere ude af Vasbygades evige Sydhavns-trafik.

Gastronomiens basilika

Her har Specialstålhallen siden 1925 set ud af mere, end bare en industrihal, med sine statelige søjler, der løfter det trekantede frontispicium i romersk stil på facaden. Næsten 100 år senere er den elegante arkitektur endelig kommet til ære og værdighed som en gastronomiens basilika blandt kraner og byggepladser i det nye Sydhavn.

Supermarco tyvstarter nemlig fremtidens Frederiks Brygge på Teglholmen, det tidligere industriområde, der med hastige skridt tager form som nyt havnekvarter med boliger, marina og kanaler.

Det er DesignGroup Architects, der har tegnet ombygningen af de 1.000 kvadratmeter. Bag står Ello Foods, grossisten bag Supermarco, sammen med ejendomsinvestorer med andre projekter på Frederiks Brygge.

Dyrt, smukt og ikke helt på plads. Men Rom blev jo heller ikke bygget på én dag. Og når solen står lavt på himlen bag hallen og gennemstråler bygningen, som denne eftermiddag, bliver man helt henrykket og henført til sydligere himmelstrøg.

Et virvar af velsmag

Lad det være sagt med det samme, ingen slipper hurtigt ind og ud. Snedig hyldeopsætning giver stedet en nærmest labyrintisk karakter. Alt står smukt, men rækkefølgen virker ikke helt logisk, og en del glas, dåser og poser går igen flere steder i butikken. Men skidt, man kommer der jo heller ikke for at rive ned af hylderne i en fart, men for at ose og lade sig overraske og friste.

Varerne i den nye og større Supermarco er stadig en blanding af hverdagsprodukter til en nogenlunde fornuftig pris og udvalgte gourmet-rariteter af udsøgt kaliber, der kræver seriøse sestertier (altså den romerske møntfod). Nogle gange findes en enkelt produkttype i utallige varianter, og det er altid muligt at finde et eller andet, man ikke kan leve uden.

I enden af butikken er montrer med frisklavet pasta, ost, kød og andet godt lagt indbydende frem af kompetente folk. Vin er der nok af og julens uundværlige milanesiske panettone-kage står allerede og byder sig til. Og søreme, der var noget godt... og dér. Avanti! Mod kassen, inden hele madbudgettet ryger.

Tidligt på tæerne

To mænd snakker ved kassen. Nu er det uhøfligt at overhøre andres samtale, men lykønskningen med det nye hus og ønsket om en folkevandring af kunder, er hjertelig og meget høj. Der takkes mindst lige så varmt på dansk/italiensk, og konstateres, at vejen hertil var lang og dyr.

Men beklagelsen over prislappen bliver sagt med at smil og udslåede arme, for med mængden af parkeringspladser kan horderne bare komme an. Mens de sidste hylder undersøges af Magasinet KBH, forlades kassen, noget skulle ordnes. Men manden iler tilbage, så snart varerne bliver lagt op.

Hjælpsom er også den unge pige, der beredvilligt tilbyder un caffé, da vi undrer os over, at åbningstiden allerede er 7.30 hver morgen i caféområdet, men kun dér. Hun forklarer stolt, at det er for at kunne tilbyde Sydhavnens bedste kaffe og morgenmad. Jamen, naturligvis.

Den mindre flok af diskuterende italienske mænd ser også ud til at føle sig hjemme.