Staden er Statens
Så er afgørelsen faldet – christianitterne har ikke ret til at bestemme over Christiania.
Kampen om brugsretten mellem Staden og Staten har stået på i syv lange år, men Højesteret har nu slået endeligt fast, at staten har magten, også indenfor Christianias volde.
Nøjagtigt hvad afgørelsen betyder for fristadens fremtid kan der endnu kun gisnes om, men blandt mulighederne er, at christianitterne skal betale ved kasse 1 for bygninger og ledige grunde, eller at Staten opretter et almennyttigt boligselskab, hvor fristadens nuværende beboere bliver lejere.
I yderste konsekvens kan finansministeren også vælge at sælge alle bygninger og ubebyggede grunde videre, hvilket vil betyde enden for det Christiania, vi kender i dag.
I tiden mens ankesagen har kørt har forhandlingerne mellem Christiania, Staten og Slots– og Ejendomsstyrelsen været sat på hold, men dem bliver der taget hul på igen snarest muligt, så parterne – forhåbentlig – kan finde en løsning som bevarer en af Københavns store turistattraktioner.
Læs mere om de mulige konsekvenser hos P3 Nyheder