Christiania vil blande 'tiny houses', genbrug og nybyg

Og i en realiseringsplan vedtaget på et fællesmøde i Christiania før nytår illustrerer Christianitterne nu deres visioner for omkalfatringen af området.

Konkret foreslår fristadens beboere at opføre blandede boliger, der også giver plads til værksteder, butikker og erhverv. Og de vil både have større, sammenhængende nybyggeri og små 'tiny houses' som en del af den nye boligmasse.

Ingen høje huse

Christianitterne ser helst, at de nye, almene boligbyggerier bliver til i en blanding af helt nyt byggeri og som allerede eksisterende bygninger, der konverteres til almen bebyggelse.

I realiseringsplanen ønsker de også, at det alt sammen skal ske på christianitisk manér — nemlig med bæredygtige materialer, respekt for små fællesskaber og et væld af forskellige boligtyper. Nybyggeriet skal tænkes ud af boksen og trække på fristadens erfaringer med genbrug, med- og selvbyggeri.

De mange nye boliger — og de kommende beboere — skal også integreres i Christiania, så fristaden forbliver en blanding af kaserne, kreativ landsby og et grønt voldanlæg, siger christianitterne. Man vil altså bevare områdets identitiet og ikke f.eks. introducere karrébyggeri i syv etager.

Derfor ønsker de, at de nye, almene boliger ikke rager for højt op i landskabet, men i stedet bliver opført i flere og mindre byggerier fordelt på flere områder. Boligerne skal også primært opføres i de indre dele af fristaden, der bedst egner sig nybyggeri, og kun i mindre grad langs den fredede Christianshavns Vold, hvor der i dag står flere små selvbyggerhuse.

I sommeren 2022 accepterede Christiania at købe en del af Christianshavns Vold, som staten indtil videre havde ejet, og som christianitterne havde lejet sig ind på. Det fredede voldanlæg fik de til en fordelagtig pris og sikrede samtidig deres økonomi, da staten selv gik ind og gav en garanti for det lån, som Christiania skulle optage for at betale for købet.

Til gengæld forpligtigede de sig til at huse 300 nye beboere i nyopført, alment boligbyggeri. I dag bor der cirka 900 christianitter på området, og fristaden vokser altså med en tredjedel, når de nye beboere flytter ind.

Et byggeri i faser

Christiania foreslår i den nye realiseringsplan også, at de almene boliger bliver opført i flere faser. I den første fase er forslaget at opføre samlet set 6.500 kvadratmeter boliger, som skal stå færdigbyggede inden udgangen af 2027.

I dén fase skal det også afklares, hvor der kan findes flere kvadratmeter at boltre sig byggemæssigt på.

I det såkaldte delområde 1 foreslår de at opføre blandede boliger, der også giver plads til værksteder, butikker og erhverv. Og i delområde 2 og 3 er idéen at opføre både sammenhængende nybyggeri og små, såkaldte 'tiny houses', der typisk er på mindre end 50 m².

I arbejdet med at lave en endelig slagplan for opførslen af de 15.000 kvadratmeter almene boliger, er Fonden Fristaden Christiania kommet frem til, at en ny organisation skal stå for opførslen og driften af byggeriet.

De vil gerne oprette deres eget organ — Christiania Boligorganisation — i samarbejde med det almene boligselskab KAB. Og blandt andet dét ønske bliver der taget politisk stilling til på et møde i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 8. januar.

Kulmination på mange år

Den kommende, almene boligorganisation skal balancere hensynet til Christianias særpræg og identitet med de politiske vinde for fristaden. Egentlig holder Københavns Kommune sig helst fra at godkende nye, almene boligorganisationer for at forhindre en overflod af små aktører og i stedet støtte en række større, der fungerer mere strømlinet og effektivt.

Alligevel vurderer embedsfolket i Teknik- og Miljøforvaltningen, at det er mest hensigtsmæssigt at oprette den 25. boligorganisation i København — Christiania Boligorganisation — og politikerne skal altså den 8. januar vurdere, om de er enige.

Først når boligorganisationen er en realitet, kan de konkrete forslag til alle de nye byggerier ryge på politikernes bord.

Når dét sker, bliver det kulminationen på mere end et årtis forhandlinger om fristadens fremtidige udvikling.

I 2012 fik Fonden Fristaden Christiania skrabet nok midler sammen til at sikre sig, at Christiania overgik til deres forvaltning, og at de kunne leje sig ind på de fredede dele af de gamle volde.

I sommeren 2022 var der så et christianitisk flertal for at acceptere den danske regerings forslag om at overtage de lejede områder mod at huse en del af de i alt 22.000 nye almene boliger, der skal opføres på landsplan frem mod 2035.

Havde fristaden takket nej, ville deres økonomiske fremtid have været på gyngende grund, og ni huse på den fredede vold ville være blevet revet ned.

Nu har Christiania så altså givet et bud på, hvor de almene boliger kan ligge, og hvordan de kunne se ud. Det har også været diskuteret, om placeringen af de kommende byggerier måske skulle være på Pusher Street som en del af kampen mod organiserede kriminelle, der huserer i fristaden. Men det er ikke en del af christianitternes eget forslag.

Hvor meget den endelige lokalplan for nye boliger på Christiania kommer til at tage hensyn til de lokales ønsker, vil vi lære mere om i de kommende måneder.