Blegdamstrappen er en åben invitation
Røde Kors har udvidet sit hovedkvarter på Østerbro med et frivillighus, der også er en stor offentlig trappeskråning.
Medarbejderne på anden sal kigger forvirret op, da Magasinet KBH springer rundt lige ud for deres vinduer. Indtil videre er den nye trappe temmelig tom i det triste vintervejr, så der går nok lidt tid, før de vænner sig til synet af mennesker på trappetrinnene i anden sals højde.
Kæmpetrappen på Blegdamsvej er egentlig taget på en udbygning af Røde Kors’ hovedkvarter – et nyt samlingssted for organisationens 33.000 danske frivillige.
»Vores frivillige indsats er hele fundamentet for vores arbejde. Derfor manglede vi et sted, hvor vi kunne mødes og udvikle vores indsats og tænke stort,« siger vicegeneralsekretær i Røde Kors, Lene Krogh.
Frivillighusets tag er samtidig en åben invitation til resten af byen om at komme og slå sig ned. Med den kommende metrostation ved Trianglen og nærheden til Parken håber Røde Kors på, at der kommer masser af fodtrafik og liv på Blegdamsvej. Selv skraldespandene ved trappen skal udstråle gæstfrihed med deres åbninger på størrelse med en pizzabakke.
Den officielle åbning kommer til foråret for at markere det nye byrum over for naboer og for byen.
»Et vigtigt gennemgående princip for os har været åbenhed. Vi vil rigtigt gerne invitere folk indenfor. "Kom ind, kom med" har været vores slogan,« siger Lene Krogh.
Lysegult på eget ansvar
Trappen på Blegdamsvej 27 fører hverken rigtigt til eller fra noget, men ligger som en spektakulær tribune med direkte udsigt til Netto overfor.
Den asymmetriske trappeskråning har varierende trinhøjder, to glaspartier og fem indbyggede blomsterbede. ”På eget ansvar” står der på et skilt, og det er måske meget godt at blive mindet om, når man begiver sig op på trappen, for de uens trinhøjder og mange linjer i teglstenene kan føles lidt svimlende.
Stenene er lysegule ligesom på landskontorets bygning bagved, den gamle amtsgård, som trappen er koblet på og fører helt frem til fortovskanten. Som naboer ligger Den Danske Frimurerordens monumentale tempelbygning på den ene side, og på den anden side Østerbrogården – et 1970'er-kollegie i beton.
Trappe-huset er på 750 kvadratmeter og erstatter nogle parkeringspladser og en lille forhave. Det er givet i gave fra A.P. Møller-fonden, har kostet 31 mio. kroner og er udformet af tegnestuen Cobe i samarbejde med landskabsarkitekterne PK3.
Cobe har de seneste år været med til at tegne de mest markante nydesignede pladser i det centrale København, Nørreport og Israels Plads, og deres principper om at bruge byen som en udvidet dagligstue er også ved at materialisere sig som Karen Blixens Plads (det vil sige det nye universitetstorv ved KUA) og med Alfred Nobels Bro over Frederiksholmsløbet i Sydhavn.
Højt til loftet under trappen
Indgangen går gennem trappen og direkte ind i det overraskende højloftede og lyse velkomstområde. Herfra leder endnu en siddetrappe med filtunderlag og puder ned under gadeniveau, hvor en lille gruppe mennesker sidder bag en glasvæg og holder møde oplyst af store smil og oversize glødepærer.
»De frivillige var med til at designe huset, og der var ret stor enighed om, at der skulle være højt til loftet på alle måder. Det synes vi virkeligt er lykkedes. Når man sidder her, kan man tænke lidt større tanker,« siger Lene Krogh.
”Medmenneskelighed” står der med versaler på væggen. Sådan er den store sal navngivet med ét af de syv principper for Røde Kors. Glasburet hedder Neutralitet. Ved siden af ligger to lukkede mødelokaler, Upartiskhed og Uafhængighed, og nede for enden i spidsen finder man Frivillighed. De sidste to principper, Enhed og Almengyldighed ligger i det gamle hus.
Væggene er beklædt med lameller i bambus, og undersiderne af trappetrinnene er i beton med træforskalling. Kæmpestore glaspartier vender ud mod haven og mod den gamle bygning, og langs flere af siderne i huset er der bænke og polstrede siddenicher. Bordene er på hjul, så de er mere fleksible. De bliver stillet op på en ny måde hver eneste dag, forklarer Lene Krogh.
»Det, at der er åbent, og man kan se, at der er gang i en masse aktiviteter, det gør noget for dynamikken i huset. Her udvikler vi mange typer aktiviteter. Netværkscaféer for udsatte mennesker, for eksempel, eller aktiviteter for flygtninge eller for ensomme,« tilføjer hun.
Nørklere og hyggemøbler
De meget stilrene og tidstypiske rum kunne næsten have virket lidt sjælløse, hvis ikke det var for de umiskendelige tegn på brugerne: Mormortæpperne i fletkurve og puderne på den indre trappeafsats, som er hæklet, strikket, syet og broderet af nørklerne – de ofte ældre frivillige, som laver forskellige stykker håndarbejde til at sælge ude i lokalbutikkerne.
Mange af møblerne kommer også fra nogle af de 240 genbrugsbutikker, som Røde Kors har over hele landet. I de to lukkede projektrum står der røde træstole, et 60’er-bord og et lille sofabord i bambusflet.
Da huset skulle åbnes, knyttede man en nørklesnor i stedet for at klippe et bånd, fortæller Lene Krogh. Det var nørklere fra afdelingen i Sæby, der havde hæklet de to bånd med de røde kors. Og i stedet for et traditionelt rejsegilde valgte man at fejre ved at nedgrave en tidskapsel med blandt andet en nørklet dukke og en håndbog i krigens regler.
»De frivillige kom selv med ting, som for dem symboliserede frivillighed i Røde Kors. Det samlede vi i en stor kasse, som vi støbte ned bag receptionen,« fortæller Lene Krogh.
Udstilling i kælderen
Siden indvielsen har der været en masse frivillige på besøg både fra de 208 lokalafdelinger over hele Danmark og hele vejen fra Syrien og Malawi.
»Det har helt sikkert bragt Røde Kors tættere sammen, at vi har det her hus som samlingssted for os alle sammen. Det signifikante byggeri gør også, at der kommer flere nysgerrige ind fra gaden for at kigge,« fortæller Lene Krogh.
Alle er velkomne, og der er altid nogle frivillige, der kan tage imod og fortælle. I kælderen viser Røde Kors deres nødhjælpsarbejde frem til skoleklasser og andre interesserede. Udstyret med gummistøvler og iPads kan man gå rundt blandt stationerne og blandt andet se genstande fra det allerførste nødhjælpsarbejde ved Røde Kors’ grundlæggelse i slutningen af 1800-tallet. Eller man kan opleve en flygtningelejr via virtual reality-briller og smage en nødhjælpskiks.
Udstillingen er ikke permanent åben, men enhver kan lave en aftale for at komme og se den.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
