En københavnsk bambus-lund passende for dyrenes sort-hvide V.I.P.'s

Byens nye pandaer bor i et stjernearkitekttegnet, yin og yang-inspireret liebhaver-anlæg på toppen af Valby Bakke.

Xing Er sidder på sin bagdel og rækker ud efter den afskårne bambus, som han først gnider rundt i snuden, inden han brækker den over og gnasker i den fra den ene og så den anden mundvig.

Kort

Pandaanlæg i Zoo

stort kort

Bambusrester falder ned og bliver liggende i skødet på ham og på græsset omkring. Den seks år gamle hanpanda hengiver sig fuldt ud til sin yndlingsføde.

Og hans publikum er vilde med det. “Det er næsten for nemt!” udbryder en fotograf, da bjørnen på malerisk vis sætter sig i en solstråle med sin bambus.

Pandafeberen raser i København, og Magasinet KBH er med resten af pressen til forpremiere på den nye hovedattraktion i byens zoologiske have.

At få de to sort-hvide V.I.P.'s hertil har taget syv års planlægning og involveret en stjernearkitekt, en mark i Vordingborg, trecifrede millionbeløb foruden international storpolitik og panda-diplomati.

Nu er hunpandaen Mao Sun og hanpandaen Xing Er endelig flyttet ind i deres nybyggeri på Frederiksberg, hvor de ifølge planen er til låns de næste 15 år.

Se mange flere billeder i fotoserien: Panda-feber på Valby Bakke

Yin-yang-harmoni

Bjørnenes nye liebhaverhjem til 160 millioner kroner er tegnet af Bjarke Ingels og BIG sammen med Schønherr Landskabsarkitekter. De to pandaer har fået hver deres del i det 1.300 kvadratmeter store anlæg, der er formet som det kinesiske yin og yang-tegn.

De adskilte bure er afgrænset med lange svungne betonbånd støbt på stedet med bambusstokke, så det har et aftryk af bambus. Hegnet, der adskiller yin- fra yang-delen, består af metalstænger udformet som den kinesiske plante.

Den ægte bambus, som pandaerne får til alle dagens måltider, stikker dyrepasserne ned i de huller, der er boret i flere af stenene i landskabet. På den måde kan bjørnene plukke den afskårne bambus – næsten som i det vilde.

Platantræer og egetræsstammer er også en del af deres nøje planlagte landskab, og nogle af stammerne er bygget op med en hævet træplatform, som dyrene kan lounge i.

»De kan godt lide at klatre op. Derfor har vi fået lavet noget lidt oppe i højden, de kan sidde på,« forklarer dyrepasser Rasmus Bak Pedersen.

Indlagt varme i træstammen

Hver halvdel af det runde dobbeltbur har desuden et kunstigt vandløb og en lille sø.

»Vi har bedt om, at de kunne få en lille pool hver. For hvis de får det for varmt, kan de godt lide at sænke rumpen ned i vandet,« forklarer dyrepasseren.

Én af stenene har en indbygget vandkop, og i den absolut luksuriøse ende er der udformet kunstige sten og en kunstig træstamme, der kan temperaturreguleres, og som bjørnene kan læne sig op ad, når vejret ikke helt behager dem.

Generelt er klimaet i Danmark dog cirka, som de er vant til i deres hjemstavn Chengdu i Kina. Så det er nok begrænset, hvor ofte man kommer til at bruge de temperaturregulerede attrapper, indrømmer dyrepasseren, ”men det er rart at have muligheden.”

Tågekanoner rundt omkring i anlægget kan fremtrylle en øjeblikkelig tågeskov, som dyrene kender dem fra Kina. Det hele skal minde mest muligt om pandaernes naturlige habitat.

Sensitiv hun

Pandaanlægget åbnes for københavnerne en uge efter de 114 kilo tunge dyr landede i Kastrup og blev fragtet til deres nye hjem på toppen af Valby Bakke med udsigt til Zoos ikoniske tårn og med lyden af elefanter, gibbonaber og papegøjer i nabolaget.

»Det er godt, at de er faldet lidt til ro; de var helt tossede i går. Dén der var ved at splitte hele anlægget ad,« siger en håndværker og peger på hunpandaen, som er blevet lukket ud til skue og vandrer hvileløst rundt i landskabet i et indviklet, gentaget mønster.

»Vi vidste godt på forhånd, at hun er mere sensitiv, end han er. Men det er ikke værre, end at vi bare holder lidt ekstra øje med hende. Det hele foregår på dyrenes præmisser. Hvis vi kan se på hende, at hun ikke kan klare gæsterne, får hun bare lov at komme indenfor, og så tager vi det i etaper. De skal ikke presses til noget,« forklarer Rasmus Bak Pedersen.

Efter et par vandreture i sin nye have til ære for pressen laver Mao Sun da også en Maude og lægger sig ind i sin stald.

Sulten han

I mellemtiden stopper Xing Er lystigt bambus i sig ovre i sin halvdel af anlægget. Den friske føde er sendt direkte fra en mark ved Vordingborg, hvor København Zoo har plantet bambus på fem hektar for at dække bjørnenes store forbrug. En panda spiser nemlig op til 40 kilo af planten om dagen.

»Der var lidt bekymring, om de ville spise det, der er plantet i Danmark. Det er jo en anden jord, og det kan godt være, det smager lidt anderledes. Men de er gået helt fra den bambus, de fik med fra Kina. Nu spiser de kun den bambus, vi har plantet i Danmark,« siger Rasmus Bak Pedersen.

Det lover godt for dansk-kinesiske relationer, at pandaerne godkender dansk bambus. Udlånet af pandaerne ses nemlig som et tegn på, at Danmark i de sidste årtier har fået et tættere bånd til Kina – med alt, hvad det indebærer, hvilket demonstranter med tibetanske flag gør opmærksom på til den kongelige gallaåbning senere på dagen.

Kun 18 andre lande i verden er blevet særligt udvalgt til at modtage pandaer fra Kina, herunder blot fem i Europa. En ære, der så længe, bjørnene er her, koster en million amerikanske dollar i pandaleje om året.

Tøvende panda-romantik

Pandaer er eneboere og bliver aggressive ved synet af andre pandaer, så det meste af året er Xing Er og Mao Sun helt adskilt.

Kun når der er parringssæson, bliver de bragt sammen ved hjælp af et særligt slusesystem i midten af anlægget, som afslører dem for hinanden i et tretrinssystem.

Første trin er der helt lukket af. I andet trin køres en låge op, så der er et jernnet imellem dem. Her kan dyrene se og lugte hinanden, men ikke røre. Hvis de virker rolige, kører man endnu en låge op, så der kun er tremmer med 12-13 cm imellem. Nu kan de både se og røre og tage lidt fat i hinanden.

»Og hvis kemien er der, og alt går godt, så kører man den sidste låge op, så der er helt åbent,« forklarer Rasmus Bak Pedersen.

Brunstperioden er kun på tre dage, og der er størst chance for succes inden for de første 12 timer, så det bliver hektisk, forventer dyrepasseren.

»Når vi når dertil, tager vi urinprøver fra dem flere gange om dagen for at måle hormonerne, og når så kurverne krydser, så er det nu – så kører vi,« fortæller han.

Oprindeligt var det en anden pandahan, der var udvalgt til at tage til Danmark, men han blev skiftet ud i januar på grund af dårlig forplantningsevne. Så der hviler et forventningspres på Xing Er.

Og pandaunger, som bliver født i København? De skal sendes til Kina.

Når en ged møder en laserpistol

I det vilde lever pandaer i skovene i Kinas bjerge. I modsætning til andre bjørne spiser de slet ikke kød, og derfor tilbringer pandadyret det meste af sin vågne tid på bagdelen med at gnaske bambus, for at få nok næring.

Til trods for at 99% af pandaens kost er bambus, er dens krop dog slet ikke indrettet til at fordøje planten, og derfor skider bjørnen også cirka 40 gange om dagen.

Den ualmindelige bjørn har også en ualmindelig lyd:

»Du vil ikke forbinde den med en bjørn. Jeg plejer at sige til folk, at det lyder enten som en fugl eller som en ged blandet med en laserpistol. Man er nødt til at høre det, før man tror på det. Det lyder ret fjollet,« siger Rasmus Bak Pedersen.

Bjørn med til bords

Nede under den runde besøgsplatform er der indrettet en ny fransk-asiatisk bistro, Panpan, hvor det kun er de store panoramavinduer, der adskiller de spisende gæster fra den tunge hanpanda.

Restauranten henvender sig til det brede publikum og drives af Madkastellet, som specialiserer sig i ekstraordinære lokaliteter og blandt andet driver Tang Bistro & Café i Den Blå Planet.

Også her i menneskeområdet af pandaernes arkitekttegnde hjem er alle detaljer tænkt igennem: Toiletterne er udsmykket med pandamosaik, og ventilationshullerne er formet som yin og yang-tegnet.

I den tilstødende nye pandashop kan man selvfølgelig købe alskens pandapyntede dimser med hjem. For nok er pandabjørne både kræsne, dovne og asociale, foruden dyre i drift. Men de er unægtelig nuttede.