pixel

Meteor­nedslag eller klokke­landskab? Tre bud på nye byrum i Ørestad

Gæsterne skal have én på opleveren, når de ankommer til Ørestads store koncert- og eventsteder. Tre kunstnere er klar med deres bud på nye byrum.

BIG byrum ved DR Byen

Hvert år valfarter tusindvis af mennesker til Ørestad for at høre livemusik og deltage i store events. 

Faktisk så mange tusinde, at bydelen med de tre spillesteder DR Koncerthuset, Royal Arena og Bella Arena udgør Nordens største, samlede koncertområde.

Det er imidlertid ofte et noget sølle syn, der møder de forventningsfulde koncert- og eventgæster, når de stiger af metroen for at begive sig til fods videre til et af de tre spillesteder.

Som tidligere beskrevet henligger et stort, trekantet område ved DR Byen således fortsat som en halvtom grusplads med DR’s vartegn, metalskulpturen ‘Receiver’ i midten. Og både ved Royal Arena og Bella Arena har man mest af alt følelsen af at skulle krydse parkeringspladsen ved en Bilka i provinsen på sin vej til spillestedernes hovedindgange.

Ved Royal Arena har der sågar kørt en klagesag over, at de lovede, udadvendte aktiviteter omkring arenaen aldrig rigtig blev til noget.  

Men inden alt for længe, kan oplevelsen af at ankomme til de tre koncertsteder måske blive (næsten) lige så magisk som musikoplevelserne indenfor.

De tre udvalgte

I september blev første fase af arkitektkonkurrencen ‘Byens Scene’ nemlig sat i gang. Og nu har en dommerkomité udvalgt de tre arkitekt- og kunstnerteams, der frem mod sommeren 2025 skal dyste om, hvem der i sidste ende skal udforme tre nye byrum ved de tre ørestadske spillesteder.

Formålet er, som det hedder i konkurrenceopdraget, at komme med forslag til, hvordan man udformer “tre ekstraordinære byrumsoplevelser med en stærk og særegen kunstnerisk og arkitektonisk nerve”.

De tre byrum skal både binde de tre spillesteder og deres nærliggende metrostationer sammen, skabe en overordnet fortælling på tværs af hele området — og samtidig tilpasse sig forholdene på de specifikke steder. 

Og den opgave har de tre finalister grebet an på vidt forskellige måder.


Team BIG: Applikeret meteornedslag?

Arkitektfirmaet BIG har sammen med den amerikanske kunstner Doug Aitken samt Niras og Volcano udarbejdet forslaget ‘The Impact’, der bogstavelig talt bryder med traditionen.

Den overordnede idé er bryde byrummenes belægninger op, så naturen får lov at titte frem.

På pladsen ved DR Koncerthuset foreslår ‘Impact’-holdet for eksempel at anlægge et ‘krater’ som efter et meteornedslag. Kraterets sider vil danne en form for amfiteater omkring et vandspejl og en fritliggende scene i form af en stor, forvitret klippeblok.

Andre steder vil der vokse vilde planter frem fra revner i belægningerne, ligesom blotlagte, lysende ‘guldårer’ skal fungere som et gennemgående element.

Dommerne vurderer BIG-holdets forslag som “konceptuelt stærkt”, helstøbt, gennemarbejdet og robust over for de ændringsforslag, der vil dukke op i den kommende fase to af konkurrencen. Dog påpeges det, at brugen af klippeblokke, vild natur og det centrale meteornedslag “kan virke en smule applikeret i forhold til konteksten”.

Men overordnet set bedømmes ‘The Impact’ som “et stærkt bud på, hvordan der kan skabes ekstraordinære byrumsoplevelser i et markant helhedsgreb”.


Team Snøhetta: Hvem ringer klokkerne for?

Den norske tegnestue Snøhetta har sammen med installationskunsteren Camille Norment og WSP Danmark besluttet at tage ‘øret’ i Ørestad helt bogstaveligt.

Med deres forslag ‘Bellscape’ vil de skabe et fysisk og sonisk landskab, der bindes sammen af små, store og meget store klokker — og lyden af dem.

Det mest spektakulære indslag vil formentlig blive ‘Rain Dome’ — en kæmpeklokke, der kun giver lyd fra sig, når det regner, og dermed skal skabe en helt særlig og smuk oplevelse i en situation, vi ellers som regel forbinder med noget negativt.

Derudover skal hver af de tre lokationer udstyres med klokkekonstruktioner, som spiller særligt komponerede musikstykker ved specielle begivenheder og lejligheder.

Og endelig lægges der op til et hav af mere eller mindre interaktive, klokkerelaterede oplevelser og installationer — for eksempel bænke, der vibrerer i vinden, og masser af muligheder for, at børn og barnlige sjæle kan skabe lyd gennem leg.

Dommerkomitéen er overordnet begejstret for ‘Bellscape’-projektet, der, som det hedder i bedømmelsen, har sin styrke i den “sociale dimension, herunder dets særlige fokus på børn samt den indbyggede idé om at skabe genkommende spektakulære begivenheder og steder med poetisk islæt, beboere og besøgende kan samles om”.

Dommernes primære anke er, at fokuseringen på lyd kan være svær at få til at harmonere med placeringen i et tæt befolket område. Dén udfordring vil man gå nærmere ind i i fase to af konkurrencen.


Team Schul Landskab: Alice med skak og drivhuse 

Det sidste finaleforslag, ‘Alice i Ørestad’, er udviklet af Schul Landskab sammen med kunstnerne Judith Hopf, Henrik Plenge Jakobsen og Esben Weile Kjær.

Her er den overordnede idé at lægge et fiktivt fantasilag hen over Ørestad, så de besøgende kan fortabe sig i ‘eventyrland’ på vej til koncerter eller events.

Belysning, belægning og beplantning skal sammen med overdimensionerede skakbrikker skabe den overordnede sammenhæng, mens de tre lokationer iscenesættes med hver sin ‘historie’.

En overdækket drivhusbro vil for eksempel føre koncertgæster fra metrostationen til Royal Arena, hvor en kæmpestor ‘filurkat’ byder velkommen. Ved Bella Arena sættes scenen af overdimensionerede ‘tryllestave’, mens bronzetræstubbe og rigtige træer omgiver en moderne skulpturfortolkning af Alice ved DR Koncerthuset.

Dommerkomitéen beskriver projektet som “en gennemtænkt ‘mosaik’ af solide landskabsarkitektoniske løsninger med billedkunsten som et legende element og et poetisk lag”.

Det tæller også til projektets fordel, at det genbruger eksisterende beplantning og gadeinventar, som bliver sat i en ny sammenhæng, samt at det er muligt at udvikle det drypvis over tid.

Samtidig er dommerne dog ikke 100 procent tilfredse med de foreslåede byrumselementers “æstetiske og stedspecifikke kvaliteter”, som det hedder. 


Næste skridt mod tre byrum

Nu går ‘Byens scene’-konkurrencen så ind i sin næste fase — det såkaldte 'forhandlingsforløb', hvor de tre finaleforslag bliver tilpasset og videreudviklet ud fra dommerkomitéens dessiner.

Mens der i første fase blev fokuseret på koncepter og store idéer, skal der i anden fase gås mere konkret til værks og tages højde for mere jordbundne forhold.

De endelige forslag skal være færdige i maj næste år, hvorefter dommerkomitéen udvælger den endelige vinder, hvis forslag skal danne grundlag for de tre nye byrum i Ørestad — byrum der naturligvis ikke kun vil komme koncergængere til gode, men alle beboere og gæster i Ørestad.  

Byrumsprojektet er sat i søen af et broget partnerskab af virksomheder og institutioner, som omfatter DR, Metroselskabet, koncertarrangøren Live Nation, Ørestad Innovation City Copenhagen samt hotel- og eventvirksomheden BellaGroup og udviklingsselskaberne Bella Kvarter og By & Havn.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Danskjävlar
Såfremt den gyldne åre i BIG's forslag ikke skaber problemer for gangbesværede så ville jeg sige at deres forslag er det bedste. Det virker mere naturligt og mange af de nyere københavnske byrum føles meget sterile og alt for fabrikerede, uden naturlige elementer. Og jeg føler også selv at det præger de 2 andre forslag.
Brian-Jakobsen_2022
Fantastisk at der endeligt kommer gang projekterne…
kimlaursenprivate
Alle tre kombineret ville give et interessant og legende byrum
Dennis Nielsen
Enten BIG eller alle tre kombineret
Rasmus Andersen
Er det beskrevet overvejelser omkring tilgængeligheden i BIGs bud? Løsningen ser umiddelbart svær ud for dårligt gående og kørestolsbrugere.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling