Nyholm skal sikres som maritimt åndehul

Øen Nyholm, skråt over vandet fra Kastellet, fik dog lov at blive liggende som Søværnets sidste bastion midt i det gamle København.

Men næste år er det slut.

Ovenpå 300 års tjeneste, 12 konger og én dronning forlader Søværnet nemlig Nyholm og efterlader et historisk unikt, maritimt kvarter med nye muligheder midt i det gamle København.

Gamle huse får nye funktioner

Et forslag om Nyholms fremtidige brug er netop blevet vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation.

Forslaget skal sikre, at der laves en samlet helhedsplan for hele Nyholm, og at områdets udvikling skal ske i dialog med grundejerne, beboere i området og lokale foreninger.

Planen er, at Nyholm om nogle år kan genopstå som en slags grøn museums-ø med plads til historien samt rekreative, kulturelle, erhvervs- og uddannelsesmæssige muligheder.

Særligt vigtigt bliver det, at områdets kulturarv, arkitektoniske kvaliteter og grønne områder bevares som del af en samlet helhedsplan, uden at der nødvendigvis går rent frilandsmuseum i det hele.  

Der skal nemlig både være plads til nye erhverv, et nyt plejehjem og et mindre antal boliger, eksempel ungdomsboliger målrettet unge på maritime uddannelser.

Derudover planlægges uddannelsesinstitutioner og værksteder — også med tilknytning til Nyholms maritime miljø. Ligesom der fortsat skal være plads til skoleskibet Georg Stage og andre gamle træskibe som fremover kan blive en del af havnemiljøet her.

Hele øen får styrket sine grønne områder og gøres næsten bilfri, mens ældre bygninger bevares med nye funktioner.

Omvendt ønskes der "så vidt muligt" at der ikke bygges nyt i kvarteret. Dermed vil det nu vedtagede forslag sikre, at Nyholm i vid udstrækning bliver et rekreativt, historisk område for alle københavnere — og at der ikke bliver givet frit lejde til private ejendomsudviklere.   

Det bliver statens udviklingsselskab Freja Ejendom, der skal stå for udviklingen og salget af de grunde, der nu skal planlægges videre på.

Plan sætter skik på udviklingen

En helhedsorienteret plan med respekt for Nyholms historie har længe været ønsket hos både lokaludvalg, fagfolk og politikere. Håbet var, at øen ville få en sammenhængende udviklingsplan frem for en løsning, hvor området blev delt op i små lokalplaner.

I 2020 gik seks partier på Rådhuset sammen om en hensigtserklæring om udviklingen af Nyholm, mens 30 foreninger og interesseorganisationer gik sammen i 'Initiativgruppen Nyholm', der blandt andet undersøger, om Nyholm kan optages på Unescos Verdensarvsliste.

Den samlede helhedsplan bliver altså nu en del af det videre arbejde, men det er stadig uvist, hvor meget af det eksisterende på Nyholm, der vil blive lavet om — og til hvad.

»Den største udfordring lige nu er, at ingen ved, hvor meget staten sælger og i hvor høj grad de bliver på Nyholm,« lyder det fra arkitekt Mikkel Kjærgård Christiansen til branchemediet Byrummonitor.

Han er partner i den velkendte tegnestue Lundgaard og Tranberg, som sammen med Varmings Tegnestue stod bag en forundersøgelse af Nyholms særlige kulturværdier — en undersøgelse der blev lavet sideløbende med en fredningshøring af øens historiske bygninger i 2020.

»Det er svært at sætte planarbejdet i gang, før dén viden kommer frem i lyset — også for kommunen«, siger Mikkel Kjærgård Christiansen, der dog er "begejstret over", at der nu tages et stort skridt mod at bevare Nyholm med bred politisk opbakning.

Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning skal nu i dialog med grundejerne omkring ønskerne for udviklingen, før arbejdet med en egentig helhedsplan kan begynde. Herefter kan videresalget og omdannelsen af Søværnets historiske arealer i samarbejde med staten og Freja Ejendomme gå i gang.

Blandt Nyholms kendte bygninger og fæstninger kan nævnes Batteriet Sixtus, Mastekranen, Hovedvagtsbygningen og Spanteloftbygningen, der alle er fredede.

Også nyere huse som Søværnets Officerskole fra 1938 blev af Det Særlige Bygningssyn indstillet som fredet hus i 2020 sammen med seks andre bygninger på Nyholm.

Arbejdet med at anlægge den kunstige ø Nyholm begyndte i 1680. Siden blev flere kunstige øer som Dokøen, Arsenaløen og Frederiksholm føjet til dét, vi i dag blot kender som Holmen.