Fra grønttorv til bæredygtig bydel

Grønttorvet i Valby omdannes til tusindvis af nye boliger for "almindelige fattigrøve".

Gaffeltrucks, lastbiler fra Sydeuropa og tonsvis af frugt og grønt er der stadig. Men de første familieboliger er også begyndt at skyde op på Grønttorvets store pilespids-formede grund mellem Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé. Den 1. oktober 2015 flytter engroshandlen til Høje Taastrup, og så begynder erhvervsområdet for alvor sin forvandling til en helt ny bolig-bydel i København – døbt Ny Valby.

Som genboen Carlsberg Byen skal Ny Valby også have en række tårne på 50-80 meter som blikfang. Men resten af den nybyggede boligmasse bliver varieret med både typisk københavnske karréer samt rækkehuse og byhuse. Det hele centreret omkring kvarterets grønne hjerte, samlingspunkt og attraktion: Grønttorvets kæmpe handelshaller omdannet til en bypark, hvor det nye liv flettes sammen med områdets handelshistorie.

»Ved at transforme de tidligere grønttorvshaller til en post-industriel park, hvor hallernes søjler og drager bevares, giver vi Ny Valby en særegen identitet,« forklarer projektleder Jenný Haraldsdóttir fra arkitekterne Polyform, der har udtænkt masterplanen for Ny Valby.

Bydel for alle

Sammenlignet med andre omdannelser af tidligere industriområder i København – som Nordhavn, Carlsberg Byen eller langs Amager Strandpark – er det i højere grad en del af planen for Ny Valby, at folk med lavere indkomster også skal kunne være med i boligjagten.

Gennem udviklingsselskabet Ny Valby A/S sælger Grønttorvet selv sin knap 150.000 m2 store grund fra i bidder, og indtil videre 400 boliger er på vej fordelt på fem projekter – her af to almennyttige. Lejerbo er allerede gået i gang med 43 energivenlige familieboliger, og KAB forventes at følge efter inden længe med 50 familielejligheder og 70 rækkehuse.

Også studerende skal have råd til at bo i Ny Valby – ud af de planlagte i alt 2.500 boliger skal 300-600 være studieboliger, når bydelen forventes at stå færdigbygget om otte-ti år.

Social bæredygtighed

Ud fra Polyforms oplæg kan københavnerne forvente en ny bydel, der er rig på fællesskab, aktiviteter og grønne områder. Og altså først og fremmest en boligbydel, selvom masterplanen også lægger op til mindst 10% erhverv, uddannelsesinstitutioner og kulturtilbud.

Byparkens bevarede stålskelet skal danne ramme for boldspil, legeområder og små haver med frugttræer. Og søjlerne vil også kunne bruges til at overdække dele af parken, så der stadig kan scores mål, når det regner. Som del af Ny Valbys sociale og bæredygtige karakter er også fælles væksthuse, til at dyrke egne grøntsager, en byttestation, hvor naboen kan overtage dine gamle møbler, foruden delebiler.

Med sit stærke fokus på beboerfællesskab er der noget ved Ny Valby, der kan lede tankerne hen på 70'ernes forstadsbyggerier. Og på samme vis vil den tunge trafik også blive skilt fra det bløde byliv, når en foreslået cykel- og gangbro fører københavnerne over de store veje og ind i Ny Valby.

»Vi har reduceret biltrafikken på området, så de fleste af gaderne er lege- og opholdsgader, og hvor der er lagt op til at beboerne parkerer i to p-huse placeret i kanten af området,« fortæller Jenný Haraldsdóttir.