pixel

Ny skolebygning i Sydhavnen beklædes med grønt

Udbygning af prisbelønnet skole skal med tiden gro et grønt tag på sig selv.

Sydhavnens Skole tilbygning overblik

Sydhavnen vokser så hurtigt, at den mindre end seks år gamle 'Skolen i Sydhavnen' allerede nu skal udvides med en ny, stor bygning.

I oktober kunne vi berette om de nye planer, og nu giver 'Trust' os et mere detaljeret blik ind i fremtiden her midt på Teglholmen.

Trust er det partnerskab der har til opgave at opføre nye skoler og daginstitutioner i Københavns Kommune. Det består ud over Københavns Kommunes eget ejendomsselskab blandt andet af Kant Arkitekter og Lytt Arkitekter.

Et af de mere iøjnefaldende træk på den nye skole bliver det såkaldte 'ByLab' i stueetagen. 

Bygningen løftes op på søjler, så "byens gulv" kan fortsætte ind under og igennem bygningen.     

Dermed vil der blive skabt en passage ind gennem skolen via en såkaldt 'lysgård' — et afskærmet gårdrum hvor børnere kan brænde noget energi af udendørs, men som samtidig bevarer en forbindelse til den omkringliggende by, modsat mange andre skolegårde.

Pergola-grønt på taget

De øverste etager af skolen vil blive optaget af en ny daginstitution, og på taget vil de mindste børn få mulighed for at boltre sig på en serie sammenknyttede tagterraser med navnet 'Væksthaverne'.

Henover haverne bliver bygget en pergolakonstruktion, som slyngplanter med tiden kan krybe sig opad, og på den måde dannes en slags grønt loft over terrasserne — og dermed et grønt tag på bygningen.

Arkitekternes mål er at skabe et trygt og grønt udemiljø for de mindste oppe i højderne.  

Skole, haver og det hele forventes klar til indflytning i 2023.   

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling