Spøgelses-skywalken over Jagtvej vågner tidligst i 2020
Kæmpestore og skandaleramte Niels Bohr Bygningen bliver dobbelt så dyr og mindst tre år forsinket.
Oppe i 3. sals højde over Jagtvej er en 40 meter lang, overdækket gangbro forlængst blevet den ikoniske byport mellem Nørrebro og Østerbro, der var meningen. Men den er også blevet symbol på en skandaløs gang byggesjusk, der får selv sagaen om Inderhavnsbroen til at blegne.
På tredje år spejder københavnerne forgæves efter livstegn på skywalken, når de kører under den. Der er ingen studerende og forskere på vej mellem de to store glasbygningskroppe, den sidder fæstnet på. Eller for den sags skyld inde bag de krystallinske facader.
For selv om det ambitiøse universitetsbyggeri Niels Bohr Bygningen udefra ser færdigt ud, og har gjort det længe, så er det indvendigt gået så galt, at landets regering sidste år måtte skride ind.
Nu har Transport-, Bygnings- og Boligministeren i Folketingets Finansudvalg fået godkendt sin redningsplan for Jagtvejens store tomme spøgelsesborg.
Dermed stiger Niels Bohr Bygningens byggepris fra i forvejen anseelige 1,6 milliarder kroner til hele 2,9 milliarder kroner.
Og indflytningen af alle de naturvidenskabelige hjerner udskydes fra oprindeligt 2017 til 2020. Til den tid hænger skywalken der på femte år.
Den billige vvs'er blev dyr
For Staten er fordyrelsen og forsinkelsen af Niels Bohr Bygningen marineret i gensidige sagsanlæg mod en spansk entreprenør. Foruden en uafklaret tvist med Københavns Universitet om, hvor meget af den ekstra milliardregning, der skal betales over huslejen. Samt alvorlige rystelser under Bygningsstyrelsen, der har fået fyret sin direktør og helt er blevet frataget bygherreansvaret – i stedet er det nu Vejdirektoratet, der skal få projektet på ret køl og helt i havn.
Moderniseringen af universitetets naturvidenskabelige fakultet blev først præsenteret som Niels Bohr Science Park i 2010 med forventet åbning i to etaper i 2014 og 2015. Da de forsinkede udgravninger af de to grunde på hver side af Jagtvej begyndte midt i 2014, var det med planlagt ibrugtagning i starten af 2017.
Skywalken kom op i efteråret 2015, og siden gik byggeriet så helt i stå, da det viste sig, at laboratoriernes meget omfattende vvs-, ventilations- og el-installationer ikke levede op til kravene. Kilometervis af rør måtte derfor afmonteret igen, inden arbejdet begyndtes forfra.
Går det uden yderligere uheld, kan Niels Bohr Bygningen nu stå færdig midt i 2019, men derefter skal universitetet bruge et halvt år på at gøre den klar. Så studerende og forskere kan altså først tage komplekset i brug og begynde at myldre gennem luften over Jagtvej i starten af 2020.
5.000 indflyttere på standby
Til den tid skal Niels Bohr Bygningen endelig blive hovedkvarter for Københavns Universitets Nørre Campus, som spredt over Frederiksberg, Nørrebro og Østerbro tæller Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Byggeriet er på 52.000 etagemeter, fordelt med henholdsvis 36.500 og 15.500 på hver side af gangbroen, og er bygget op som i alt ni sammenhængende blokke med laboratorier og undervisningsfaciliteter.
De skal huse 3.000-4.000 studerende og over 1.000 undervisningsaktive forskere og ph.d.-studerende fra de matematiske, datalogiske, kemiske og fysiske fag – herunder Niels Bohr Instituttet.
Foruden skywalken forbindes de to bygningsafsnit også af en subwalk under Jagtvej, der kan benyttes af alle.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
