Sidste uge annoncerede områdets ejere — DSB Ejendomme og det statslige Freja Ejendomme — at det bliver Cobe, der skal slå stregerne til 'Jernbanebyen'.

Især Cobes støjløsning ud mod den tungt trafikerede Vasbygade imponerede juryen, som også fremhævede måden hvorpå, eksisterende bygninger bevares, transformeres og tages i brug igen som butikker, caféer og værksteder.

Konkurrencen var ellers udformet som et såkaldt parallelopdrag, hvor det ikke nøvendigvis er ét team, der løber med alle laurbæerne, fordi juryen kan vælge at plukke de bedste idéer og kombinere dem til noget helt nyt i den endelige plan.

Men i dette tilfælde blev vinderbuddet altså en ren Team Cobe-løsning, og derfor bliver idéerne fra de fire øvrige hold ikke taget videre i næste fase, hvor den endelige helhedsplan skal udvikles.

Hvad blev valgt fra? Og hvorfor? Det tager vi et kig på her.

Alle fem arkitekturteams har taget udgangspunkt i den vision, områdets ejere har udarbejdet sammen med Københavns Kommune.

Det betyder blandt andet, at den nye bydel skal bevare mange af de eksisterende bygninger, og at den skal have bilfrie områder.

Når der bygges nyt, skal der også være fokus på muligheden for små byggefelter — modsat de meget store, nye karréer i for eksempel Ørestad og Sydhavn.

BIG & SLA — JernbaneØen

BIG — også kendt som Bjarke Ingels Group — har til arbejdet med Jernbanebyen allieret sig med landskabsarkitekterne hos SLA.

I dag er området delvist indhegnet, og BIG og SLA's forslag leger med idéen om området som en ø med særligt fællesskab, bæredygtighed og livsformer, afskåret fra det øvrige fastland.

Grænsen mellem Jernbanebyen (eller JernbaneØen, som den hedder i forslaget) og den omkringliggende by skal markeres af fem meter høje grønne volde — som vand, der adskiller øer fra fastland.

Juryen ser både fordele og ulemper ved den høje barriere.

"Dette kan have nogle støjmæssige fordele, men samtidig kan den ødannelse, der opstår, i nogen grad virke som en barriere for den inkluderende by," står der i vurderingen.

Graden af bynatur og fokus på kulturhistorien i forslaget trækker op, mens enkelte ujævnheder med nogle "svagere" områder gør det modsatte.

"Det gælder særligt punkthusene syd for BaneGaarden (et madmarked i ni gamle trælader, red.) i forhold til bygningshøjder, afstand mellem husene og det skalamæssige sammenstød i forhold til BaneGaarden," skriver juryen.

Snøhetta — Jernbanehaven

Det norske arkitektfirma Snøhetta, som står bag Operahuset i Oslo og Den Norske Ambassade i Berlin, foreslår at lade Jernbanebyen bestå af en række kvarterer hægtet på de omkringliggende bydele.

Det store areal i midten, det vil efterlade, skal i stedet for bebyggelse gå til en sammenhængende bypark, kaldet Jernbanehaven.

Juryen beskriver Jernbanehaven som "en interessant og storslået park", men mener, at prisen bliver for høj.

Hvis en så stor mængde kvadratmeter skal blive til park, vil det føre til høj byggetæthed og høje bygninger i de enkelte kvarterer.

"Det vurderes, at der i en viderebearbejdning vil være væsentlige udfordringer med dette, både i forhold til højder, geometri og placering af bebyggelser," skriver juryen.

Selve ideen om en videreudbygning af nabobydelene kalder juryen for en sympatisk tilgang, men selve realiseringen, er de ikke overbeviste om.

"Særlig mod vest og nord bliver afstandene til den omkringliggende by så store, at det virker konstrueret at tale om bebyggelsen som en tilføjelse til nabokvartererne."

Vandkunsten & Holscher Nordberg — Jernbanebyen: En grøn oase

Holscher Nordberg har tidligere været i gang i Jernbanebyens nabolag, hvor de har tegnet det meget store Cph Highline-byggeri på Vasbygade ved Fisketorvet.

Sammen med Vandkunsten foreslår de en bydel med tætte og lave kvarterer mod midten og en større bygningshøjde i kanterne og slår sig op på en meget tidlig og grøn byggemodningsproces.

Rækker af nye træer skal markere det grønne "loopet", som går mellem øst og vest og forbinder bydelens mest centrale funktioner.

Mod den trafikerede Vasbygade i syd skal en højere bygning med Mæanderbort (det mønster der pryder de københavnske kloakdæksler) og varierende facade med blandt andet støjskærme og drivhuse, fange det værste trafikstøj.

Det er en løsning, juryen finder interessant. Dog slår de ned på, at planen i forhold til støj er svagere på nordsiden af metroens nybyggede kontrol- og vedligeholdelsescenter for Cityringen.

Her hjælper Mæanderborten ikke. I stedet vil det kræve støjisolering.

WERK — Voldanlæg som vartegn

Tegnestuen WERK har ligesom BIG & SLA også arbejdet med indramning af Jernbanebyen med et voldanlæg. Denne gang op til hele otte meter i højden — WERK håber, det vil blive til et nyt varetegn for byen.

Voldanlægget er ifølge WERK en fortolkning af Københavns karakteristiske fæstningsanlæg. Men i stedet for at beskytte mod angreb, skal det beskytte mod støj fra jernbanearealerne i nord og Vasbygade i syd.

Det er heller ikke hermetisk lukket, men lader folk komme ind via broforbindelser, og inden for voldene leder tre grønne byrum fra nord til syd.

Juryen er imponeret over "et meget metodisk og stringent arbejde med bæredygtighed", men er ikke solgt på støjløsningen.

"Voldanlægget mod Vasbygade optager et betragteligt stort areal, formentlig også større end angivet i forslaget. Her fremstår den rekreative kvalitet ikke i tilstrækkelig grad overbevisende," skriver juryen, som også kommer ind på højderne i forslaget.

Juryen spørger således, hvordan voldens otte meter vil påvirke de nederste etager på bagvedliggende byggerier.

Det påpeges også, at den relativt lave etagehøjde i forslaget generelt vil betyde, at byggeriet vil sprede sig meget ud — og dermed også komme tæt på metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter og støjen derfra.

Ny fase af udviklingen begynder

Selvom Cobe er udpeget som vinder, ligger helhedsplanen for Jernbanebyen ikke fast endnu.

Nu, hvor konkurrencen er slut, skal den endelige helhedsplan udvikles i dialog med Københavns Kommune, lokaludvalg, naboer og andre interessenter. 

Magasinet KBH følger naturligvis udviklingen.