København hapser Tårnby-luns
Der er småt, men godt nyt til de mest imperialistisk indstillede københavnere. Københavns Kommune har nemlig udvidet sit areal på det allervestligste Amager, på bekostning af Tårnby Kommune.
Pr. 1. januar 2012 er kommunegrænsen flyttet en anelse mod syd, således at hele øens del af Amagermotorvejen, medregnet den kunstige ø over Kalvebodløbet, nu er københavnsk territorium.
Der er dog ikke tale om en sværdsvingende erobring, men om en mindelig aftale kommunerne imellem, efter at Københavns Kommune har opkøbt det statsejede, men tårnbysk administrerede område.
Og hvad skal dette jomfruelige stykke København, så bruges til? Deponering af forurenet jord, såmænd. Kalvebod Miljøcenter bor nemlig lige op af, og skal have udvidet sine aktiviteter.