Køb en sø
Gentofte Sø er til salg og kan blive din for en kvadratmeter-pris omkring sølle halvanden krone.
Sælgeren er Københavns Kommune, der ikke har haft noget at bruge søen til de sidste 150 år, og er ved at være trætte af den. Den oplagte køber Gentofte Kommune er bare ikke meget for at overtage, så nu er søen sat på ejendomsmarkedet.
De 279.337 våde kvadratmeter, inklusive småøer, ligger skråt overfor IKEA og er vurderet til 419.000,-. Gentofte Sø er dog totalfredet, så glem alt om smække en bungalow op eller at udstykke til husbåde.