Mere parkering og mindre grønt til Jernbanebyen
Efter et kortvarigt ophold på perronen er startredegørelse for Jernbanebyen vedtaget. Med ændringer fra særligt Socialdemokratiet bliver den dog ikke nær så bilfri som først lagt op til.
Politik er det muliges kunst, mente den tyske rigskansler Otto von Bismarck. Spørgsmålet er, hvor meget af det mulige, der kan flyttes fra god hensigt til virkelighed.
Netop dét spørgsmål slås politikerne med på Københavns Rådhus i disse dage. Mere præcist handler det om, hvor grøn og bilfri Jernbanebyen — den kommende bydel på DSBs gamle godsbaneareal — kommer til at blive.
I starten af marts blev planen for den kommende bydel sendt ud på et sidespor, da politikerne valgte ikke at godkende den såkaldte startredegørelse, men i stedet sende den tilbage til forvaltningen. Politikerne ønskede mere tid til at drøfte sagen med deres partier.
Jernbanebyen er et omfattende projekt, hvor der politisk er meget på spil. Efter mange års kritik af mere parkering end byliv i byens nye kvarterer, er der fra flere partier lagt politisk kapital ind i arbejdet for at lave et grønnere, semi-bilfrit alternativ i den kommende bydel.
Dét faktum var tydeligt, da startredegørslen blev vedtaget mandag den 4. april af politikerne i Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus.
Vejen mod vedtagelsen var brolagt med usædvanligt detaljerige afstemninger om blandt andet parkering og begrønning i planerne for den kommende bydel.
Socialdemokratiet imod
Som ofte set i disse år, var det særligt spørgsmålet om fordelingen af parkeringspladser kontra grønne byrum der endnu engang delte de politiske partier i to lejre i sagen om Jernbanebyen.
Partierne på rådhuset dyster jævnligt i en værdipolitisk armlægning om at prioritere plads til flere bilfri gader og grønne byrum i København — eller at bruge pladsen til at understøtte byens voksende bilpark.
Diskussionen fortsætter i udviklingen af infrastrukturen af Jernbanebyen, hvor det største politiske parti på rådhuset — Enhedslisten — helst ser, at den kommende bydel vil stå som et mønstereksempel på fremtidens bilfri bydel.
Så langt er Liste A — rådhusets næststørste parti — dog ikke villig til at strække sig.
Til mandagens afstemning stemte Socialdemokratiet i flere tilfælde imod blandt andet nedlægning af eksisterende parkeringspladser, flere pladser til delebiler og højere andel af grønne byrum.
Det er et tilsyneladende sporskifte fra Liste A, der måske vil få nogen til at løfte et øjenbryn. Socialdemokraterne har ellers på det seneste flere gange offentligt erklæret, at de aktivt vil kæmpe for flere grønne byrum og en reduceret bilpark i København, blandt andet ved at sætte prisen på beboerlicenser op.
Ikke 90% reduktion, men 20%
I startredegørelsen er det planen at gøre Jernbanebyen til en delvist bilfri bydel — hvor der er reserveret plads til grønne fællesarealer og lege- og opholdsgader med cykel- og gangforbindelser.
I oplægget til startredegørelsen ønskede forvaltningen at reducere den normale parkeringsnorm med 50%.
Parkeringsnormen angiver, hvor mange parkeringspladser, der skal være pr. kvadratmeter bolig og erhverv — og en reduktion til det halve ville her svare til én parkeringsplads for cirka hver 6. bolig. Det er godt 1.000 parkeringspladser i alt.
Ved mandagens møde ønskede Alternativet og Enhedslisten dog, at normen blev reduceret med hele 90% — hvilket dog blev nedstemt af alle andre partier.
I stedet stillede Socialdemokratiet et ændringsforslag, der gik i den modsatte retning.
Liste A vil differentiere mellem parkeringsnormen til erhverv og bolig og ønsker at imødekomme grundejernes — DSB og det statslige Freja Ejendomme — ønske om at skabe flere parkeringspladser til erhvervslivet, heriblandt pendlere.
Dét skal ske ved kun at reducere med maskimalt 20% i forhold til den normale parkerings-norm for erhverv i byen. Samtidig får forvaltningen besked på at "drøfte" en samlet reduktion af P-normen for boliger på minimum 20%.
Forslaget blev vedtaget med et snævert flertal bestående af A, B, C og V.
Samlet set er Jernbanebyen altså nu et godt stykke fra den halvering af parkeringen, som der oprindeligt var lagt op til.
Forskellige huse
Et andet åben spørgsmål er, hvor stor en andel af Jernbanebyen, der skal beriges af grønne byrum. Står det til Alternativet og Enhedslisten, skal bydelens grønne struktur udgøre minimum 12 hektar.
Men liste A og C havde nok stemmer til at nedstemme dét forslag, da B, F og V samtidig undlod at stemme.
A og C stemte derefter også "nej" til Enhedslistens forslag om, at parken minimum skal være 2 hektar stor. Her fandt Liste Ø dog opbakning hos både B, V og Å, så det blev akkurat vedtaget.
2 hektar svarer til knap 17% af størrelsen på Kongens Have, der er 12 hektar stor.
Endelig forsøgte Liste Ø at få et krav om minimum 20% begrønning af gaderne med ind i bydelens plan. Det blev stemt ned af alle andre partier, undtagen Alternativet.
Selvom A, C og V undlod at stemme, kunne der dog efterfølgende samles flertal for en formulering der hedder, at "20% af (Jernbanebyens) gader samlet set begrønnes".
Arkitektonisk interessant var et punkt bragt op af Alternativet, der ønskede at "husene skal være forskellige (og gerne i forskellige farver) [...] med henblik på at skabe en levende og imødekommende arkitektur."
Her undlod både A, B, F og V at stemme, men fordi kun C stemte imod, kunne Alternativet sammen med Enhedslisten lige akkurat skabe et 3-2 flertal for dette punkt.
Kampen for bilfri bydel fortsætter
Selvom afstemningen overvejende gik partierne imod, ønsker både SF, Alternativet og Enhedslisten at fortsætte kampen for at gøre Jernbanebyen til en så bilfri bydel som overhovedet muligt.
For SFs vedkommende er parkeringshuse og en parkeringsnorm på kun 50% af det normale — og med større vægt på el-laderstandere og plads til delebiler — en del af løsningen. Parkeringshusene skal indrettes, så de senere kan ændre anvendelse.
Alternativet og Enhedslisten er dog knap så konkrete i deres vision om bilfriheden. Begge partier vil arbejde videre med forslagene om flere levende byrum og 12 hektar grøn struktur.
Med den politiske godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget, kan arbejdet med det mere detaljerede lokalplansforslag nu gå i gang. Når dét ligger klar, skal planen igen til politisk behandling, og derefter vil den komme i offentlig høring.
Partierne har besluttet, at netop planen om Jernbanebyen er så vigtig, at den skal i en såkaldt "udvidet høringsproces". Det vil sige, som det hedder, 'borgerhøringer i nye og klassiske formater'.
Høringssvarene kan skabe ændringer i planen, som så igen skal til politisk behandling. Så endnu er intet altså endeligt afgjort.
Magasinet KBH følger udviklingen i Jernbanebyen tæt.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Tak, Magasiinet KBH, for at holde os velorienteret ikke bare om projekterne, men også om trakasserierne på Rådhuset, som oftest ligger bag de visionsløse kompromisser, man ender med. Jernbanebyen case in point.
Vi kan jo starte med navnet - Jernbanebyen - som lægger sig i slipstrømmen af en ny, men ikke særlig stolt tradition i København for at kalde alting en 'by'. Carlsbergbyen, Postbyen, FN-byen. Måske er man inspireret af den samme uskik i Odense, da man navngav Tietgenbyen. Skulle det have rod i dansk stednavnekultur, kunne man i det mindste kalde det 'by'. Men hvorfor skal det være så plat? Hvorfor hedder Postbyen ikke 'Centralen', som man har navngivet det på engelsk? Hvorfor skal Carlsberg absolut have hæftet et 'byen' i enden? Og hvorfor hedder Jernbanebyen ikke 'Godset', når det nu er godsbaneterrænet, man bygger på? Men det er måske bare udtryk for den generelle ideforladthed og det altoverskyggende fokus på at bygge så meget og så billigt som muligt?
Og for Godsets vedkommende er det største spørgsmål åbenbart, hvor mange biler der må køre ind og parkere. Det er som om, de fleste planlæggere forestiller sig, at folk i København har nok i sig selv, ingen familie har uden for byen og ikke kunne drømme om at pendle ud af byen for at arbejde. Må jeg så ikke forslå, at slet ingen må køre ind og parkere? At alle, der måtte ønske det, i stedet kører under:
I Godsets første planlægningsperiode blev det hurtigt analyseret og konkluderet, at det var alt for dyrt at lægge Vasbygade i en tunnel fra krydset ved Scandic Sydhavn til krydset ved Fisketorvet - selvom det er vel erkendt, at den adskiller hele Vesterbro fra en naturlig adgang til havnen og er en støj- og forureningsgene ikke kun for Teglholmen, men også vil blive det for Godset. Men så lad os kombinere det med et kæmpe parkeringsareal efter samme ide som det umådeligt meget dyrere projekt at lægge HC Andersens Boulevard i en tunnel, hvor et underjordisk parkeringsanlæg ved Rådhuspladsen er tænkt ind. Og hvis det kan lade sig gøre at bygge underjordisk parkering så kompliceret et sted som Ophelia Plads - og få økonomi i det - så kan det også lade sig gøre på Godset - og lade en tunnelført Vasbygade være et biprojekt delvist betalt af sparede cykel/gangbroer (incl den, der fortsat er sparet fra Teglholmen til Sydhavn Station). Derti kommer, at hvis man har ledt efter et sted, hvor pendlere kan parkere deres bil, kunne det så med fornuft være her, hvor der er både metro og S-tog lige om hjørnet (det ser med de nuværende planer jo i hvert fald ikke ud som om, det bliver ved Ny Ellebjerg).
Må vi ikke godt få et Rådhus, som har visionerne om at være en hovedstad i behold og ikke skal vride den sidste krone ud af ethvert projekt? Og som vil planlægge byen for borgerne og ikke pensionskasserne? Lad os få Vesterbro og Godset naturligt forbundet med havnen og komme af med det ar, der gennemskærer den sydlige del af byen og som er symbolet på gnieragtigt politisk kortsyn, som absolut ingen vil takke det politiske lederskab for. Og tilplant så i stedet Vasbygade med de træer, som man heller ikke synes at kunne få plads til på Godset. Når man bygger en ny bydel bør man lade som om man har råd og visioner til at være hovedstad.
Med venlig hilsen og tak
Søren Lütken
Tak for mange gode og informative artikler om planer i København. Men er jeg virkelig den eneste der savner jernbanerne på de små kort der altid ledsager artiklerne? Det er ret besynderligt, at der aldrig er jernbaner på kortene, selvom emnerne ofte omhandler netop trafik og stationsområder. Kom nu på banen, KBH!
Venlig hilsen Niels Erik Nielsendet er måske rigtigt at politik er det, muliges kunst. det inkludere ikke, at blæse og ha mel i munden.
john Milton, skriver det måske mere korrekt, i paradis lost. alle vil gerne ha, at lammet er trygt og ulven mæt