Her er idéerne til Jernbanebyens fremtid

Skal den bebygges med enfamilieshuse, der afspejler de enkelte beboeres egne ønsker? 

Eller skal man droppe tanken om at bygge noget som helst og omdanne det tidligere godsbaneareal til et hårdt tiltrængt grønt område?

Sådan lyder blot tre af de forslag til, hvad der skal ske i den kommende Vesterbrobydel Jernbanebyen, som er blevet indsendt i forbindelse med en åben idéfase, der løb fra slutningen af august til midten af oktober.

I alt har områdets ejere — DSB Ejendomsudvikling og det statslige Freja Ejendomme — modtaget 70 idéer, der spænder fra bredt formulerede visioner for hele bydelen til helt konkrete og ofte lavpraktiske tiltag.

Én tydelig tendens springer dog i øjnene, når man bladrer gennem de mange idéer: Hvad enten forslagene kommer fra foreninger og organisationer eller private borgere, er der et meget stort ønske om bynatur og rekreative områder.

Mest iøjnefaldende er ønsket om faciliteter til skateboarding — ikke mindre end 23 af de 70 forslag er direkte appeller om, at den nye bydele får en eller anden form for skaterbane, skaterpark eller indendørs skatehal.

Spiselig park og lommer af vild natur

Derudover dominerer idéerne til, hvordan man fra starten kan få det grønne ind i den nye bydel.

Én borger forslår ligefrem, at man sætter udviklingen af bydelen i stå, hvor den er nu, og omdanner hele området til en stor park uden boliger.

Knap så vidtgående — og noget mere realistisk — foreslår en gruppe arkitekter, at man udpeger en stribe steder i området, hvor man "lader stå til". 

Det skal være steder, hvor der allerede i dag eksisterer små lommer af vild natur, der eksisterer side om side med sporene fra områdets fortid som godsbaneterræn — for eksempel hvor vilde planter er vokset frem mellem skinnerne.

Folkene bag madmarkedet Banegaarden foreslår, at den vestlige del af området omkring de gamle træplader, hvor madmarkedet holder til, omdannes til en park med spiselige planter. En bypark "hvor græsset både må betrædes og spises", som det det hedder i oplægget.

Lidt i samme ånd foreslår en gruppe borgere et koncept for modulære byhaver, som kan anlægges overalt, hvor der er et åbent og plant areal i Jernbanebyen — såvel mellem husene som på tagene.

Haverne skal drives på foreningsvilkår og vil medvirke til at skabe fællesskab og både give beboerne grønne åndehuller og mulighed for at dyrke deres egne grøntsager. 

Skinneskov og åndehul

En anden borger foreslår at lade området gennemskære af et net af kanaler, der trækker vand ind fra havneløbet, mens andre igen vil lade et isoleret hjørne ud mod Ingerslevsgade springe i skov under navnet Skinneskoven.

Blandt forslagene er desuden to unge arkitekters idé til afgrænsede grønne åndehuller, hvor man træder ned i en fordybning i terrænet, der er omgivet af et begrønnet, vaseformet net, som lukker omverdenen ude og skaber et intimt,  roligt og i sommermånederne køligt rum midt i byens travle liv (se billede).

Små matrikler, mangfoldigt byggeri

I forhold til områdets boliger og erhvervsliv foreslår en borger, at man i stedet for de store byggefelter, der præger Københavns andre nye bydele, deler Jernbanebyen op i bittesmå matrikler. 

Det vil i hvert fald i teorien betyde, at almindelige mennesker kan få råd til at købe en byggegrund, og at mindre virksomheder kan etablere sig med eget domicil. Og dét vil medføre en arkitektonisk, erhvervs- og befolkningsmæssigt mangfoldig bydel, der minder langt mere om Københavns gamle brokvarterer end om andre nye bydele.

Ønsket om arkitektonisk mangfoldighed ligger også bag Arkitekturoprørets formand, Jep Lofts, forslag om, at bebygge Jernbanebyen med karréer af enfamilieshuse, som ejerne selv får lov at bestemme udformningen af.

Jep Loft fremhæver Nyhavn og Borneo-øen i Amsterdam som eksempler på, hvordan en bydel opført efter denne filosofi kan tage sig ud. 

Han foreslår desuden at forlænge to eksisterende kanaler fra havneløbet ind i Jernbanebyen, hvor de skal ende i et "havnebad", og at overdække metroklargøringscenteret og bygge boliger ovenpå.

Grundejernes favoritter

Idéen om små matrikler og om at undgå højhuse og store bygningskomplekser går igen i flere andre forslag, og grundejerne fremhæver selv idéen om små matrikler i deres indledning til idékataloget — dog kun i en del af Jernbanebyen.

DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme er også lune på en idé om at gøre Jernbanebyen til et område, hvor solenergi er i fokus som kilde til elektricitet, ligesom de er positive over for idéen om at bevare små lommer af natur og spor af områdets fortid som baneterræn rundt omkring i bydelen.

De fremhæver også de nævnte idéer om spiselige parker og modulære byhaver, ligesom de ser positivt på faciliteter til gadeidræt — herunder skateboarding — og en legeplads med jernbanetema, som flere borgere foreslår.

Du kan se hele idékataloget for Jernbanebyen her.

Efter den åbne idéfase er næste skridt i udviklingen af Jernbanebyen arkitektkonkurrencen om helhedsplanen for området. Fem arkitektteams blev i oktober udvalgt til at deltage i konkurrencen, der løber frem til begyndelsen af 2021.