Atletikstadion? Lynetteholm? Hvad vil christians­havnerne?

I begyndelsen af oktober lavede udvalget en såkaldt 'borgerpanelundersøgelse' blandt de lokale beboere om deres ønsker for bydelens fremtid — ønsker som siden indgår i arbejdet med den nye bydelsplan.

Selvom Christianshavn er godt udbygget som historisk bydel indenfor voldene, vil der de kommende år komme en række nye udviklingsprojekter til — både på og omkring bydelen.

En del af svarene giver et fingerpeg om, hvad christianshavnernes holdning til brede emner som trafik og boligsammensætning er — men sætter også fokus på nye byudviklingsprojekter som Nyholm, Papirøen, Refshaleøen og Lynetteholm.

Mere metro

Først og fremmest tyder noget på, at christianshavner er vældig glade for at bo, hvor de gør. Således svarer hele 98% af de adspurgte, at de er "helt enige" eller "enige" i, at de generelt er glade for at bo i bydelen.

Dog savner et flertal et bredere boligudbud i bydelen. Lige nu er Christianshavn den i bydel med færrest almene boliger og andelsboliger.

Af forslag til at udbygge boligmassen i fremtiden har lokaludvalget modtaget flere originale bud. Én foreslår at lave hotellet ved Knippelsbro om til boliger, mens andre peger på Christiania og Refshaleøen som oplagt jord til nye boliger.

Flere dog på, at der er masser af plads og bedre muligheder for at bygge nyt andre steder i byen.

De adspurgtes foretrukne transportmiddel er cyklen, som 53 procent dagligt benytter sig af. På Torvegade — bydelens stærkt trafikerede hovedåre, som måske snart får en makeover — ønsker et flertal, at vejen får bredere cykelstier på bekostning af biltrafikken.

På Torvegades støjplagede nabo, Christianshavns Torv, er utilfredsheden med de nuværende forhold til at føle på. 

"Det er virkelig et utrygt torv at være på, og jeg har aldrig mine børn med på torvet på grund af de mange misbrugere og hjemløse," lyder én af de indsendte kommentarer.

Generelt er ønsket om mindre trafik, mere grønt og en bedre ruminddeling af torvet at finde højt på respondenternes ønskeliste for pladsens fremtid.

Til gengæld er tilfredsheden med metrostoppet på torvet stor. Godt halvdelen af de adspurgte bruger dagligt eller ugentligt stationen og et markant flertal efterlyser generelt mere metro i hele bydelen.

Tre ud af fire støtter idéen om et lokalt metrostop på Holmen i gåafstand til Operaen og Papirøen. Samme tanke er før blevet luftet af Christianshavns Lokaludvalg.

I de nuværende forslag til linjeføring af en kommende M5-forbindelse er Holmen ikke i spil. Det er til gengæld Kløvermarken og Refshaleøen, så en afstikker til Holmen kunne i terorien lade sig gøre, selvom det for nuværende ikke er sandsynligt.

Indendørs atletikstadion på Refshaleøen

Mere sandsynlig er den kommende udvikling af søværnets gamle flåde-ø Nyholm, der snart får en ny helhedsplan, som de næste års tid skal bane vej for en overvejende rekreativ ø med plads til øens kulturhistorie, uddannelse og erhverv.

Her svarer de fleste respondenter, at områdets kulturarv, historiske og arkitektoniske værdier — herunder de grønne rekreative arealer — bør bevares, mens en del også fremhæver vigtigheden af, at planlægningen sker med "inddragelse af borgere, foreninger og lokale ildsjæle".

Mod nord, på Refshaleøen, ønsker Refshaleøens Ejendomsselskab at udvikle en del af området til et nyt by- og boligområde, og Refshaleøen er af Københavns Kommune da også udpeget som et såkaldt "perspektivområde", hvor man regner med kommende byudvikling — formentlig dog tidligst fra 2031.  

Her står ønsket om ren og skær natur højt hos christianshavnerne, mens ønsket om flere studieboliger og generelt boliger i flere prisklasser kommer lige efter.

Blandt foreslagene er ønsker om at lade Refshaleøen forblive "et kulturelt epicenter, hvor man kan larme uden at forstyrre nogen",  hvor der er "køkkenhavegrunde der kan lejes af beboere" og — i en helt anden skala — et ønske om et stort indendørs atletikstadion eller et slankt højhus a la Turning Torso.

Svag opbakning til Lynetteholm

En anelse længere mod nord er christianshavnerne dog generelt set utilfredse, når det kommer til udviklingen af Lynetteholmen.

Her svarer blot 26% at de "helt enige" eller "enige" i, at opførelsen af den kunstige halvø er en god idé.

Nærmere adspurgt om bekymringerne ved projektet fremhæves det især, at havmiljøet i Øresund vil blive påvirket negativt, at jordtransporten ind og ud af byen bliver belastende, og at projektet generelt vil "sætte et negativt klimaaftryk på København".

Rundspørgen på Christianshavn giver altspå et fingerpeg om, i hvilken retning christianshavnerne ønsker deres bydel udviklet i de kommende år. Om svarene stemmer helt overens med bydelens demografi er dog tvivlsomt. 

I hvert fald svarer hele 57% af de adspurgte, at de er mindst 60 år gamle, mens blot 11 procent er under 40 år. Den største lokale interesse for udviklingen på Christiansjhavn finder man tilsyneladende i de ældre aldersgrupper.  

Hele opsamlingen på borgerpanelets svar kan læses her.