pixel

Vent på bussen under et bed med grønne planter og insekter

På Frederiksberg vil borgerne fra 2022 og frem kunne vente på bussen i læskure med grønne tage.

Når du i en nær fremtid står på Frederiksberg Allé og venter på 26'eren, kan ventetiden i buslæskuret blive forsødet af lyden af summende bier og pippende småfugle samt synet af grønne totter, der stikker frem fra tagkanten. 

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har nemlig besluttet at gå videre med et forslag fra SF om grønne tage på kommunens buslæskure.

SF's forslag er inspireret af hollandske Utrecht, hvor tagene på 316 af byens buslæskure er beplantet med et bed af forskellige arter af den hårdføre staude stenurt – også kaldet sedum – som ofte anvendes til grønne tage. 

Mere kølig ventetid under grønne tage

De grønne tage er ikke bare flotte at se på, de giver også en stribe fordele. Den grønne beplantning giver for eksempel større biodiversitet ved at tiltrække bier og  insekter, som igen tiltrækker småfugle.

Planterne opsamler desuden støv og andre småpartikler, ligesom bedene kan opsamle regnvand og dermed give et lille bidrag til færre oversvømmede kældre, når der er voldsomme skybrud.

Endelig betyder et bed på taget, at ventetiden bliver mere kølig end i et traditionelt læskur.  

Kommunen har i en periode haft en aftale med AFA JCDecaux om opsætning og drift af blandt andet buslæskure og reklamestandere med bykort, men aftalen udløber i 2022. Når en ny aftale om byudstyr bliver sendt i udbud til næste år, skal der indgå et krav om, at der bliver indtænkt grønne løsninger. 

Ud over grønne tage kan det for eksempel være solceller, som kan give strøm til opladning af ventende buspassagerers mobiltelfoner.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling