Fy, for en fæl Frederiksstad
Slaveblodpenge og børnelig: her er fem fæle fra fornemme Frederiksstaden i anledningen af Golden Days om 1700-tallet
Frederiksstaden
I det sumpede område nord for Kongens Nytorv begyndte man fra 1749 at anlægge et helt nybygget kvarter til samfundets spidser – langt fra resten af byens stank, larm og trængsel.
Udtænkt som en hyldest til Frederik 5.’s enevælde og finansieret af Københavns storkøbmænd, skød Frederiksstaden op efter hofarkitekt Nicolai Eigtveds storstilede totalplan der byggede på principper om orden, harmoni og ensartethed.
Eigtved slog ikke kun stregerne til de helt lige, lyse og luftige gader, den ottekantede plads med kongens rytterstatue (som siden blev kongehusets residens, Amalienborg) og den store Frederiks Kirke (først færdigbygget 150 år senere og kendt som Marmorkirken). Han udlagde også nøjagtige retningslinjer for placeringen og udformningen af alle de monumentale palæer som byens rigeste pudderparykker opførte og flyttede ind i.
Golden Days 2010
3. - 26. september
Københavns historiske festival vender tilbage til 1700-tallet under overskiften 'globalisering, gossip og grådighed' med flere end 300 foredrag, udstillinger, koncerter, byvandringer, debatter og events.
Find alt fra folkelige fægte-opvisninger til finkulturelle foredrag om silhuet-portrætter hos Golden Days – og få 11 tips fra redaktionen lige her på sitet
Horror Podwalk
Golden Days og lydmagasinet Third Ear står bag et uhyyyggeligt lydspor til en vandretur i Frederiksstaden, baseret på de mange barske og ulykkelige historier den nydelige bydel gemmer på.
Download fra 10. september på hos Third Ear
Læs flere historier fra Frederiksstaden i Golden Days' guidebog 'Bag facaden - ansigter på Frederiksstaden', der kan købes for 49,- hos boghandleren og til udvalgte arrangementer under festivalen.
Bag sin noble sandstensfacade gemmer byens allerfineste kvarter på grumme sandheder om 1700-tallets København.
1 We build this city on ... Negerslaver
Frederiksstaden blev bygget takket være tidens højkonjunktur blandt københavnske købmænd – en rigdom der i høj grad blev skabt på brutal udnyttelse af slaver på de Dansk-Vestindiske Øer.
Stenrigest var den sukkerhandlende Schimmelmann-familie i rokoko-paladset for enden af Dronningens Tværgade, nu kendt som Odd Fellow Palæet.
Det Gule palæ i Amaliegade 18, der i dag huser Hofmarskallatet, blev opført af tobaksmagneten Frederik Bargum der blev direkte ansvarlig for den danske menneskehandel da han overtog kongens slaveskibe og slavefortene på den frikanske guldkyst.
Senere krakkede Bargum og stak af fra kreditorerne i ægte Stein Bagger-stil.
2 ... og narko!
I Amaliegade 13 boede handelsmanden Johan Leonard Fix med det ganske passende efternavn. Han skabte nemlig sin formue gennem omfattende smugling af opium til kineserne mens han var guvernør for den danske handelsstation ved Calcutta.
Narkobaronens gravskrift på Assistens Kirkegård lyder ”Fix, den stræbsomme og retskafne Mand, den fromme gode Fader”...
3 Apartheid i Amaliegade
Nordligst i Frederiksstaden blev der bygget to meget forskellige hospitaler over for hinanden.
Frederiks Hospital i Bredgade 68 (i dag Kunstindustrimuseet) var et topmoderne sygehus der – som noget nyt – rent faktisk havde til formål at helbrede de indlagte.
på Almindeligt Hospital i Amaliegade (nu for længst revet ned) stuvede Fattigvæsenet de pengeløse og håbløst syge sammen gerne med lidt tvangsarbejde til at fordrive tiden.
De fine patienter fra Bredgade fik blå sygeuniformer, plebset fra Amaliegade fik brune.
4 Sweeney Todd i Bredgade
I sin tid blev kirurgi i praksis udført af barberer – de havde jo allerede kniv, saks, vand og sæbe ved hånden.
På Kirurgisk Akademi i Bredgade 62 kom mange af eleverne stadig fra barberhåndværket, og i akademiets Anatomiske Teater foregik undervisningen på yderst praktisk facon med friske lig på bordet når barbersvendene dissekerede henrettede forbrydere og døde fattiglemmer fra hospitalet.
Det smukke auditorium hører i dag til Medicinsk Museion under Københavns Universitet. I gården står det lille gule Lepra-hus med sin samling af spedalskes skeletter – du kan se dem gennem ruden ...
5 Døde horeunger i gården
I gårdhaven hos Ankestyrelsen i Amaliegade 23-25 står en døbefond i sten fra dengang den kongelige fødselsstiftelse lå på adressen.
Her kunne fattige og ugifte kvinder føde anonymt, og så var der brug for lyn-dåb af døende og uønskede spædbørn. På grund af historierne om alle de hævnende babyspøjelser, turde gårdens gartnere i mange år ikke komme døbefonden for nær.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
