Bydelsfortællinger på farten

”Hvis Københavns Hovedbanegård var et menneske, ville dets røvhul være her,” siger Jonas om indgangen fra Reventlowsgade.

Jonas er hovedperson i Thomas Ågaard Skovmands roman 'Skyerne over Vesterbro', og skynder sig forbi ”mylderet af junkier, hjemløse og drankere”, og forbi pølsevognen, hvor mKBH står og ser efter ham, med den literære podcast 'Mit Vesterbro' i høretelefonerne.

Lydfilen præsenterer sig selv som en audiowalk, og guider gennem bydelens gader og historie fortalt via fiktion, fakta og fortællinger om og af mennesker fra Vesterbro.

Og nu fortæller stemmen i ørerne, at vi skal gå op ad den berømte og berygtede Istedgade for at begynde den audiovisuelle Vesterbro-rejse.

Bedre borgerskabs-boomerangen

Bydelens historie startede i midten af 1800-tallet, da man begyndte at bygge på dét, der dengang var marker og haver. På det tidspunkt var det Københavns bedre borgerskab, der flyttede hertil. Men kvarteret har ændret sig siden: I 1960'erne flygtede det bedre borgerskab igen på grund af planerne om en motorvej tværs gennem byen. Ejendomspriserne styrtdykkede og nye mennesker kom til, heriblandt de “skæve eksistenser”, som vesterbroborgeren Fanni kalder dem, der er lidt anderledes end gennemsnittet.

Da pornografien blev frigivet i slutningen af 60'erne, kom de mindre stuerene butikker til at præge bybilledet. Så skete der noget nyt igen i 90'erne under byfornyelsen: Unge og børnefamilier kom til, og mange af de snuskede værtshuse blev til pæne cafeer. Men noget af den gamle Vesterbrostemning er bevaret, mener Fanni: Det er stadig en rummelig bydel, hvor der er plads til både den ene og den anden type.

De udsatte skæbner

Et lille stykke op ad Istedgade, forbi bageren på hjørnet og de neonoplyste, nussede vinduer, dukker Dorte op i lydbilledet. Hun tager hver dag toget fra Nordsjælland til Vesterbro for at arbejde som frivillig i Maria-tjenesten.

Dorte præsenterer Vesterbros ”udsatte skæbner”, stofmisbrugerne og de hjemløse. Hun byder indenfor i Mariakirken for at fortælle deres historier, som ofte starter med, at et ganske normalt liv tager en uheldig drejning.

Herman og møntvaskeriet

Efter at have passeret Halmtorvet, der i middelalderen var en central handelsplads, vises hen til møntvaskeriet på Istedgade. Her skal vi gå ind og sætte os. Og måske møde Herman, der holder opsyn med vaskeriet.

“Det er ikke sjovt at finde en kanyle i vaskemaskinen,” vil han sige. Mens mKBH langsomt får varmen og duften af vaskemiddel fylder næseborene, introducerer fortælleren i novellen 'Vesterbro, er du der?', af Jens Blendstrup, skæbneproducenten Vesterbros personer: Nedturs-Dorthe, Mørke-Ib og intellektuelle Harry, der er så kedelig, at der går seks stilhedssøgende søstre efter ham.

Kastanjetræet og andre forsvundne

Rejsen slutter på Enghave Plads, der engang husede Vesterbros vartegn: det ældgamle kastanjetræ, der gav læ til de skæve eksistenser.

I nattens mulm og mørke fældede Metroselskabet kæmpen for at omgå de mange protester. Mens vi står på den tomme plads, hvor kastanjen engang stod, og hvor metroen snart rykker ind, høres historien om René, der boede under træet med rottweileren Einstein. Nu ved ingen, hvor han er.

Jesper, Flemming og Elvis mødes på Enghave Plads hver dag. De har boet på Vesterbro i mere end 60 år, og kan fortælle om både det gamle og det nye Vesterbro. Prøv selv at sætte dig på en af bænkene på pladsen i lydselskab med de tre kammerater.