I fremtiden er Frederiksberg Hospital et grønt, blandet og bilfrit boligkvarter

Den ligger langs Nordre Fasanvej og efterlades af Frederiksberg Hospital, der forlængst er fusioneret med Bispebjerg Hospital og i 2023 vil have flyttet de sidste afdelinger ud til det byggeboomende hospitalskompleks i Nordvest.

Efter 120 år i sygehusvæsenets tjeneste er den femkantede frederiksberg-grunds 150.000 kvadratmeter præget af historiske bygninger, grønne haver og gamle træer. Og sådan skal der også være i fremtiden, selvom der vil blive udviklet og nybygget til både boliger, erhverv og kultur:

"På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor liv og ro forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger og sin egen identitet," lyder således den vision, som kommunalbestyrelsen nu har vedtaget.

Hvordan det konkret skal ske, er så næste opgave for Frederiksberg Kommune, at finde ud af.

Men den nye visionsplan, som er formuleret med inputs fra en række borger-workshops og forskellige høringer, sætter retningen for omdannelsen af Frederiksberg Hospital og omsættes til en egentlig udviklingsplan, der bestemmer, hvad der fra 2023 skal bygges, hvor det skal ligge og hvordan det skal se ud.

Barren sættes højt

Den overordnede visionsplan består af otte delvisioner, som blandt andet handler om, at udviklingen skal ske med afsæt i de bevaringsværdige bygninger og grønne træk, at området skal udvikles på fodgængere og cyklisters præmisser, og at det i det hele taget skal være grønt i alle ordets facetter.

Med egne ord sættes barren højt, så hospitalsområdet kan blive et aktiv for hele Frederiksberg og en destination for hele København – som et nyskabende eksempel på byomdannelse, der lyser op i dansk byudvikling. Intet mindre.

Der er høje ambitioner om en grøn, cirkulær og ressourcebevidst tilgang, der skal gøre det nye bykvarter til et bæredygtigt fyrtårn designet med bynatur, biodiversitet og klimatilpasning for øje.

Ambitiøs er også målsætningen om et blandet og livligt område med plads til alle: For det gamle hospital er udset til at rumme såvel kulturtilbud og kreativt iværksætteri, som sundheds- og fritidsmuligheder og ikke mindst et varieret udbud af boligformer.

Det vil sige familie-, single-, ældre- og ungdomsboliger i både privat og alment regi, der matcher forskellige behov og indkomstniveauer. Gerne blandet i generationshuse og med plads til nye måder at leve på gennem fællesskaber, deleøkonomi og selvforsyning med energi og byhaver med fødevareproduktion i mindre skala.

Bilfri tilpasning

Den grønne parklignende struktur skal fortsat være central i et fortrinsvis bilfrit kvarter, hvor sivetrafik sikrer de mest nødvendige motoriserede ærinder, og hvor parkering primært er noget, der foregår under jorden.

Træerne skal så vidt muligt bevares og fortsat give området identitet sammen med de kulturhistorisk mest interessante bygninger, der moderniseres og bringes i spil med nye funktioner. Nybyggeri placeres så der skabes byrum og pladser til livligt og roligt ophold, og materialevalg og arkitektur skal tilføre kvalitet og understøtte områdets over 100-årige historie i en tilpasset skala.

Samspillet mellem nyt og gammelt skal sikre et varieret og oplevelsesrigt område, hvor sundhed stadig spiller en rolle. For udover planer om et sundhedscenter, der kan samle for eksempel lægehus, ældretilbud og plejecenter, skal muligheder for bevægelse, leg, motion og idræt være i fokus, når kvarteret designes.

Nyt liv fra starten

Mindre erhverv, kreativt iværksætteri, kulturelle aktiviteter, kunst, værksteder, gallerier, caféer og spisesteder skal præge bylivet og udgøre en løftestang i udviklingsprocessen ved at skabe liv fra dag ét efter hospitalsområdet bliver ledigt.

Visionen er, at der så hurtigt som muligt og i dialog med det lokale foreningsliv kan flytte midlertidige funktioner og aktiviteter ind i udvalgte dele af de eksisterende bygninger.

Så langt, så godt – de kommende år gælder det arbejdet med den egentlige udviklingsplan. Frederiksberg Kommunes vision sætter ikke etagemeter-tal på, hvor meget der skal bygges og fokuserer heller ikke på økonomien i byudviklingsprojektet eller på det fremtidige ejerforhold.

Området ejes fortsat af Region Hovedstaden, der investerer mange milliarder i de nye topmoderne hospitalsbyggerier i blandt andet Bispebjerg og ved Rigshospitalet, og derfor må formodes at sætte næsen op efter en god pris.