Nordens Plads skal være mindre vindblæst og mere wow

En anden kandiat må retfærdigvis være Nordens Plads på Frederiksberg. En kilometers penge vest for Zoologisk Have og hjørnet af Søndermarken rejser byens højeste etageejendom sig over en grå og udpint asfaltplads af den slags, der kan udløse spontane fosterstillinger. Ikke mindst i november.

Domus Vista — som højhuset hedder — flankerer sammen med 5-6 andre 60'er-byggerier en plads der er større end Rådhuspladsen, men som mestendels fungerer som P-plads for beboerne og for det butikscenter, som også udgør soklen for Domus Vistas 102 meter, fordelt over 28 etager.

Vindblæst og træt

Da Frederiksberg tidligere på året fik en ung, ny borgmester — Simon Agger — erklærede han i nærværende magasin, at "man ikke skal være meteorolog for at erkende, at området er vindblæst og træt."

Ved samme lejlighed udtrykte han et håb om, at Frederiksberg i løbet af nogle år kunne komme i gang med at gøre noget ved pladsen — men så længe behøvede byen ikke at vente. Allerede her fem måneder senere har kommunen fremlagt et visionprogram for en mindre vindblæst fremtid.

Planerne er endnu på et meget tidligt stadie, men visionen er kort sagt, at Nordens Plads skal forvandle sig fra et 'trafikalt ingemandsland' til 'et levende handels- og boligkvarter'. Frederiksberg Kommune vil skabe et grønnere byrum, hvor der er plads til bevægelse, og hvor man kan mødes i hverdagen.

Boligen er en maskine

At de har lidt af et arbejde foran sig, vil en gåtur i området vidne om. Domus Vista, den tilhørende Domus Vista Park og områdets øvrige byggeri er opført i en periode, hvor bilen var den ukronede konge i byplanlæggernes bevidsthed.

Store, monotone blokbyggerier i beton ligger parallelt med hinanden — afbrudt af enten flere parkeringspladser eller af rektangulære græsplæner.

I 60'erne var visionen, at man transporterede sig selv på arbejde i bil, og når man kom hjem, skulle man kunne sidde i sin sofa med udsigt til åbne vidder og grønne områder. Indkøb foregik i storcentre, og en bolig var "en maskine, man levede i," som en af modernismens faddere, Le Corbusier, sagde det. 

Men anno 2019 er konsensus så småt ved at være, at den slags by for de fleste er mere angst- end glædesfremkaldende. Og 50 år efter at området på Frederiksberg blev indrettet, vil man altså nu gøre det mere menneskevenligt.

Hvordan Nordens Plads skal gå fra "hmm" og hele vejen til "wow", som en tegning i visionoplægget viser, er der ikke klarhed over endnu. Men med oplægget igangsætter Frederiksberg Kommune en proces, hvor der først vil blive afholdt workshops og til sidst fremlagt en overordnet helhedsplan for området. 

Hvad der vil ende med at stå i den, kan fortiden måske løfte et lille slør for. Det er nemlig ikke første gang, at Frederiksberg Kommune vil gøre noget ved pladsen. Tilbage i 2012 blev der udarbejdet en lokalplan, der aldrig blev realiseret, men som åbnede op for en ny bebyggelse på en del af Nordens Plads.

Frederiksberg har også tidligere besluttet, at man frem mod 2021 vil udarbejde et konkret forslag til en nye idrætshal på pladsen. 

Når den opdaterede helhedsplan lander på borgmesterbordet til sommer, er det derfor ikke usandsynligt, at den vil indeholde nybyggeri, som også kan være med til at reducere de store, vindblæste dimensioner på dagens Nordens Plads.

I 1960'erne udvidede man byens rum. I det 21. århundrede fortætter man dem — visse steder, i hvert fald.

Man kan gætte på, at det videre arbejde med at lave en ny, mere detaljeret, lokalplan vil begynde i efteråret 2020. Når en ny Nordens Plads en dag står færdig, vil det dog ikke længere være med byens højeste hus som nabo. Til den tid vil Domus Vista have tabt æren til Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen  — to kilometer inde ad Roskildevej/Vesterbrogade.