Nye P-anlæg i alle byens brokvarterer kan være på vej

Det politiske flertal bag Københavns Kommunes Budget 2023 — der spænder bredt fra Enhedslisten til Nye Borgerlige — har nemlig bedt Teknik- og Miljøforvaltningen om at undersøge, hvor der kan opføres flere parkeringsanlæg i byens brokvarterer.

Der er sat hele tre millioner kroner af til at lave en screening af egnede lokationer, hvor det vil være muligt at etablere parkeringsanlæg, der kan rumme op til 250, 500 eller 1.000 parkeringspladser. Det er et relativt set stort beløb til en foranalyse, og det kan være en indikation af en politiske seriøsitet bag visionen.

Undersøgelsen skal også kortlægge de forventede omkostninger og kigge nærmere på, hvilke konsekvenser parkeringsanlæggene kan få lokalt — ud over altså at tilbyde P-pladser i tørvejr.

I første omgang vil man lave et budget for 3-4 nye P-anlæg i brokvarterne, men flere kan følge efter.

Et lille skridt mod flere byrum

Hvad der umiddelbart blot kan synes som et første, spædt skridt til at få nogle flere overdækkede parkeringspladser i København, kan i sidste ende være et initiativ, der vil kunne påvirke bybilledet ganske markant.

Der hersker nemlig efterhånden en sjælden politisk enighed blandt politikerne på Rådhuset, når det kommer til ideen om at fjerne parkeringspladser i gadeplan til fordel for nye — og gerne grønnere — byrum.

Enigheden stopper dog ved spørgsmålet om, hvor mange af de nedlagte parkeringspladser, der skal erstattes i nye parkeringsanlæg, som dem forvaltningen nu er sat til at undersøge.

Hos Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, lød det sidst i 2021, at en tredjedel af byens parkeringspladser — svarende til godt 42.000 styks — skulle sløjfes.

Det valgløfte trak overborgmesteren dog i land allerede her tidligere på efteråret, og nu lyder det i stedet, at hun fortsat er åben over for at nedlægge parkeringspladser i gadeplan, men at en stor del af pladserne altså i stedet skal ned under jorden eller ind i P-huse.

Nedlæg, men også erstattte?

Selve nedlæggelsen er Enhedslisten mere end med på. De ser gerne mange P-pladser fjernet og afløst af nye byrum, som Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod sagde til Magasinet KBH tidligere på året. Partiet er principielt klar til at nedlægge en tredjedel af overfladeparkeringen i København uden erstatningspladser.

Men Enhedslisten ønsker principielt set ikke nye, kommunale P-anlæg i byen. I maj sagde Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod også til Magasinet KBH:

»Jeg ser [...] ikke for mig, at kommunen skal til at anlægge P-kældre. Det kan jeg simpelthen ikke se formålet med.«

Når Enhedslisten nu alligevel har sat deres underskrift på et budget, der skal screene for adskillige nye, kommunale P-anlæg, skal det ses i lyset af, at det næststørste parti, som er med i budgetforliget, er De Konservative.

De Konservative vil også have flere grønne byrum i byen, men de har tidligere betinget sig, at hver eneste nedlagte parkeringsplads bliver erstattet i et P-anlæg i forholdet 1:1 — et forslag, der blev stemt ned af alle andre end Venstre og Danske Folkeparti, da Konservative præsenterede det for Borgerrepræsentationen sidste efterår.

Forslaget ville da også have kostet et svimlende milliardbeløb, da det ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen koster mellem 0,6 og 1,5 millioner kroner at erstatte en parkeringsplads, alt afhængigt af om erstatningen bliver i P-hus eller P-kælder.

Man kan selv gange de 42.000 pladser med omkring en million for at få et overslag over den samlede regning. Inden man går i gang, kan man have i baghovedet, at resultatet er tæt på det dobbelte af, hvad det kostede at bygge Øresundsbroen i 2022-priser.

Men nu ruller planen altså alligevel — i hvert fald de første skridt af den med op mod 4.000 nye P-pladser i anlæg i brokvartererne.

Siden opførelsen har Øresundsbroen ifølge flere analyser bidraget med samfundsøkonomiske gevinster der langt overstiger invsteringen, men om kommunale P-anlæg kan have afledte, positive effekter i samme størrelsesorden, er der ikke lavet beregninger på.

Østerbro er overset

Kigger man på de eksisterende parkeringsanlæg i København, er det tydeligt, at nogle kvarterer halter gevaldigt efter. Hvor Indre By kan bryste sig af 580 kommunale pladser i det underjordiske P-anlæg på Israels Plads, og Nørrebro kan skrabe 437 pladser sammen fordelt på bydelens tre anlæg, ja så må beboerne på Vesterbro deles om 77 pladser i P-huset på Rejsbygade.

Helt overset er dog Østerbro, der samtidig er den bydel, hvor fleste beboere ejer en bil.

Bilisterne i postnummer 2100s fremtid så ellers ud til at lysne, da politikerne i 2015 besluttede at opføre et parkeringsanlæg ved Strandboulevarden med plads til 25o biler.

Finansieringen var egentlig på plads, men tidligere på året kom det frem, at planen nu var lagt i skuffen igen. Det skyldes ifølge Berlingske, at finansieringen smuldrede, da staten i 2018 ændrede på rammerne for kommunernes parkeringsindtægter, som skulle have finansieret en stor del af anlægget. Og her i foråret havde politikerne altså opgivet at finde alternativ finansiering.

I den kommende undersøgelse af mulige lokationer for fremtidens kommunale P-anlæg, popper Strandboulevarden dog pludselig op igen sammen med lokationer ved Baggesensgade, Otto Krabbes Plads og Fridtjof Hansens Plads, der ligesom Strandboulevarden blev undersøgt nærmere i 2016.

Den kommende undersøgelse vil nemlig — fornuftigt nok — også trække på erfaringer og resultater fra de tidligere forundersøgelser for at vurdere, om lokationerne kan komme i spil igen.

Strandboulevarden eller Nordhavn?

Resulatet af undersøgelsen forventer Teknik- og Miljøforvaltningen at kunne præsentere for politikerne i juni 2024, så den ankommer forud for den politiske armslægning om byens Budget 2025.

Og skulle Strandboulevarden blive siet fra undervejs, ja så er der en ekstra mulighed. Økonomiforvaltningen er nemlig også blevet bedt om at undersøge muligheden for at sælge et vejareal på Strandboulevarden med henblik på at etablere et privat, underjordisk parkeringsanlæg.

Her slipper kommunen således for hovedpinen med at finde den dyre anlægsfinansiering, men til gengæld vil de — hvis anlægget bliver til noget — få en solid driftsudgift i form af at skulle leje parkeringspladserne af en privat udbyder, som det f.eks. er tilfældet på Israels Plads.

Bliver beboerne trætte af at vente, bør de overveje at spejde mod tilstødende Nordhavn, hvor P-husene skyder i høj fart.

Her har det 95%-kommunale udviklingsselskab By & Havn etableret knap 1.500 parkeringspladser i to parkeringsanlæg — det præmierede P-hus Lüders med sport på taget og den nyligt åbnede P-kælder under Kronløbsøen — mens endnu et nyt parkeringsanlæg er på vej. Til gengæld er prisen man må hoste op med, også en ganske anden end udgiften til beboerlicensen i Københavns Kommune.

Frem mod 2025 må tilhængere af grønne byrum i stedet for P-pladser håbe på, at politikerne undervejs kan blive enige om af fjerne P-pladser på gaden i mindre bidder. Én mulighed er på de såkaldte 'Grønne Bylivsgader', der dog ikke fik flere penge på Budget 2023 og som er løbet ind i problemer med, hvem der egentlig skal stå for arbejdet med at anlægge dem.