Flyt til 2450 SV - og hør nattergalen synge
Helt derude hvor Sydhavnen ender har København fået et styks kanalby der skiftevis præmieres og skældes ud. Smukt, men kedeligt, siger rygtet. KBH drog en vintereftermiddag til Sluseholmen for at få selvsyn, og oplevede både håndfodrede svaner og afvisende cigarrør.
Den tidligere erhvervshavneholm i Sydhavn tæt ved Sjællandsbroen blev i 2006-08 omdannet til boligområde med 1.340 lejligheder lavet efter en masterplan af hollandske Sjoerd Soeters. Han var ti år tidligere hjernen bag to tæt på identiske områder i Amsterdams havn.
På Sluseholmen gennemskærer syv kunstige kanaler den gamle holm og skaber otte nye bolig-øer der er forbundet med små broer. Hver bolig-ø består af en firelænget karré i fire til syv etager med indvendig gård. Det enkeltstående 11-etagers højhus Metropolis står yderst på en mole ud i havneløbet.
Trofæerne
Bygningspræmiering 2009
Uddelt af Københavns Kommune
Byplanprisen 2009
Uddelt af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening
Nyt på Sluseholmen
Havnebus 904
Irma
Café Awada
Badekompagniet Sluseholmen
Offentlig transport
Nærmeste havnebus 904 mod Nyhavn
Nærmeste bus (300 m)
4A mod Svanemøllen/Femøren
30 mod Vesterport/Søvang
Nærmeste S-togsstation
Sydhavn (1,8 km)
Nærmeste metrostation
Bella Center (3,3 km)
På vej til Sluseholmen
Husbåde (2010-11)
Havnebadet Koralbadet (2011)
Bro til Teglholmen (2011)
Skole på Teglholmen (2013)
Koralbadet
Ny bro til Teglholmen
Kanalby København
Med Sluseholmen i den ene ende og Havneholmen ved Fisketorvet i den anden, er det blot første akt i forvandlingen af hele Sydhavnen til kanalby og boliger der er virkeliggjort. De to andre gamle industri-holme imellem dem, Teglholmen og Enghave Brygge, står for tur når byggeklimaet igen er til det. Og Louis Poulsen-grunden i den sydligste ende af Sluseholmen burde i år starte forvandlingen til kanalby.
Den hollandske masterplan for Sluseholmen omfatter både Teglholmen Øst (cirka 800 boliger) og Enghave Brygge (cirka 500 boliger) hvor konceptet med kunstige kanaler og tætte karreer skal fortsættes uden slinger, men med mulighed for mindre afvigelser. Som for eksempel Tegnestuen Vandkunstens vision om havnerækkehuse på bebyggede bådebroer.
Lokalplanen er vedtaget for Teglholm-delen, og mens der ventes på investorer, er kommunen ved at gøre klar til at bygge Sydhavn Skole. På Enghave Brygge hvor H.C. Ørstedsværket pt. oser videre, er lokalplan-arbejdet også i gang. For Teglholm Vest (op mod 5.000 boliger) er der ikke lavet et overordnet arkitektonisk koncept, men forskellige selskaber udvikler grundene hvor blandt andet TV2 og lejlighedskomplekset Essex Waterfront er flyttet ind. Det blandede boligkvarter Frederiks Holm med 1.200 lejligheder er blandt de potentielle projekter på Teglholmen Vest.
Står det til Tegnestuen Vandkunsten, skal vi i fremtiden bo på vandet frem for ved vandet. Her deres vision for havnerækkehuse på bebyggede bådebroer i Teglholmen Øst.
Husbåde
Du kan ikke uden videre kaste anker til din husbåd i Sluseholmens attraktive kanalmiljø da det kræver en dispensation fra lokalplanen. Men hvis den som ventet kommer hjem i løbet af vinteren, får den uendelige historie om husbåde eller ej i Københavns Havn et foreløbigt klimaks på Sluseholmen i 2010.
11 husbåde-pladser med kig til Teglholmen er der plads til, og har du et fartøj der lever op til kravene, kan du komme med i lodtrækningen om de eftertragtede pladser.
Jazz og Big Brother
De otte små holme på Sluseholmen har fået navn efter hver sin træsort, mens de syv nyfødte veje er opkaldt efter amerikanske jazzmusikere med tilknytning til København.
Sluseholmen har sit navn fra nærheden til sluseanlægget mellem Amager og Sjælland der blev opført i 1904. DFDS og det første Big Brother-hus er blandt de tidligere beboere.
Det begynder ikke optimalt. Jeres udsendte er urutineret stået af på Sydhavn, Sluseholmens nærmeste S-togsstation for lige at slentre resten af vejen hen til byens nye mini-Venedig. Der viser sig at ligge 25 minutters rask trav ud ad Sydhavnsgade – en herlig motorvejs-ouverture med en bil i sekundet (hver vej), fodgængerrødt i evigheder, krasse kontordomiciler og kun fortov i den ene side. Her gider man da ikke bo.
Det bliver ikke udpræget hyggeligere da Metro (som i engrossupermarkedet, ikke undergrundstoget) omsider dukker op på hjørnet af Sluseholmens hovedgade og eneste landforbindelsesåre til omverdenen, smart nok navngivet Sluseholmen. Men 1.000 øde fod forbi Metros meget lange, meget blå og meget pigtrådsindhegnede bagende, sker der endelig noget.
Høje husmure rejser sig i den ene side, og lyshavet fra de temmelig store vinduer i den temmelig affolkede Irma byder velkommen til Sluseholmens butiksstrøg. Indtrykket fuldendes af den mennesketomme døgner QuickStop, den kundeløse teintsalon MegaSun og Café Awada hvor der faktisk sidder et par og kissemisser inde bagerst.
Je ne sais quoi-effekten
Kæmpe bannere fortæller om ledige butikslokaler til leje, ledige boliger til leje og åbent hus i prøvelejligheder til salg. Men netop som KBH stikker hånden i jakkelommen med intention om at fiske blokken frem og skrive FIASKO på den med fede bloktyper, ændres stemningen som ved et trylleslag.
Vandet har meldt sin ankomst. Nærmere betegnet kanalerne der skærer sig gennem de tætte karreer der nu rejser sig i fire, fem, seks og syv etager til alle sider. Hver opgang er forskellig fra den næste med konstant foranderlige facader, former og farver.
Øjnene fodres konstant når kakler efterfølges af glat puds, der efterfølges af kunstfærdige skodder, der efterfølges af blankt blik, der efterfølges af mursten. Indsunkne vinduer, fremstikkende vinduer, smalle vinduer, brede vinduer. Enhver tænkelig altantype. Alt er helt ens og alligevel helt forskelligt. Med den kompakte byggestil og det støt transformerende udseende snyder alt det gennemplanlagte sig til næsten at virke selvgroet.
Læresætningen om at beboelse ved vandveje bare har en je ne sais quoi-effekt, er cementeret – godt assisteret af alle ænderne og svanerne der fredfyldt flyder rundt på dem. Små buede træbroer fører gaderne over kanalerne på langs af holmen, mens kanalerne på tværs støder helt op til karreerne og reflekterer dagslyset ind i dem. Her kan man træde direkte fra køkkenet og ned i kajakken. Her gider man da godt bo.
KBH har en aftale med formanden for den nystiftede forening af lokale vintervandhunde, Badekompagniet Sluseholmen. Hun hedder Ulla-Britta og bor på den holm der hedder Askholm på den vej der hedder Dexter Gordons Vej. Ubetinget et af de sejeste gadenavne i byen, mener KBH. Men også en af de mest besværlige, mener Ulla-Britta, da den altid skal staves for folk. Men hun har selvfølgelig en plade med saxofonisten oppe på sin femte sal.
Udsigt og solbaner
Dér har hun også en udsigt, hun kunne tage entré for. Attraktionen ved at bo på Sluseholmen giver nu helt sig selv. Lyset og vandet. Frit syn til himlen, til havneløbet og ind over byens tage. Nærheden til naturen, både den flydende og Amager Fælled lige ovre på den anden side. Flyt til Sluseholmen og hør nattergalen synge, plejer Ulla-Britta at sige til skeptikerne. Det kunne hun ikke i den forrige lejlighed i stuen på indre Frederiksberg. Der lagde hun heller ikke mærke til hvordan solen skifter bane med årstiderne. Her kan hun følge det på sine vægge.
Ulla-Britta flyttede ind i sensommeren 2007, mens kanalerne stadig var tørre lastbilsruter. Siden byggelarmen stoppede i 2008, er hendes glæde over den beslutning kun gået én vej. Hun føler at Sluseholmen som idé giver mere og mere mening som lejlighederne taktfast bliver fyldt op med især unge børnefamilier og seniorer som hende selv. Hun forudser et mylder af børn. Og mere liv hjulpet på vej af det planlagte havnebad, Koralbadet, de kommende husbåde og andre tiltag der kan binde den nye og den gamle Sydhavn sammen på landjorden. Ude på vandet er der allerede godt gang i den.
Jo, trafikforbindelserne kunne bestemt være bedre, men KBH kunne sådan set bare have taget bussen fra stationen. Selv nyder Ulla-Britta at sejle med den nye havnebus 904 ind til byen, og vælger hun Amager-siden, kan hun cykle helt til Langebro uden at møde en bil undervejs.
Noget andet end en brogade
Da vi rammer kajen igen, har vintermørket sænket sig over Hovedstaden, og formanden for Badekompagniet styrer KBH mod den brede havnetrappe af træ i den allervestligste ende af holmen. Et populært lokalt spot at snuppe en solnedgang med madkurv og tæerne dyppet i havnen. Om sommeren altså.
Med Sluseholmens stik modsatte ende som nyt mål, skrår vi tilbage gennem nogle af de store halvoffentlige gårdanlæg. Herinde får kanalbyens vekslen mellem jern, træ, mur og fliser selskab af grønt græs på pæne plæner og cykelskurenes tage. Alle gårde har også egen trappe ned til vandet i nærmeste tværkanal hvorfra beboerne snart kan hoppe i fælles vandcykler. Eller, som i vores tilfælde, få førsteparket når ejerforeningsformanden Anette håndfodrer svaner fra sin lejligheds vandudgang hver eftermiddag ved firetiden.
På vejene møder vi kun spredte hundeluftere og hjemvendende cyklister, men der er lys og liv bag de fleste af ruderne vi passerer. Store ruder der giver udansk ublufærdigt kig ind til vidt forskellige størrelser lejligheder og rum.
Selv om tætheden er som et hood på stenbroen, er roen og hyggen meget nærmere et parcelhuskvarter i forstæderne, og bylivsfanatikerne der skriger på udendørs vrimmel og aktivitet glemmer måske at det kunne være meningen. At ’lejlighed med havn’ er et alternativ til ’hus med have’. Ikke en udfordrer til livet på en brogade.
Den hemmelige trumf
Længst mod øst afløses de høje, moderne blokke pludselig af en kolonne af lave, røde, velholdte træhuse ud til havneløbet. Det er Sluseholmens hemmelige trumfkort, Bådklubben Valby. En forunderlig blanding af kolonihaveforening og lystbådehavn der er eneste overlevende fra den gamle Sluseholm (det forvirrende navn skyldes at stifterkredsen bestod af taxachauffører fra nabobydelen).
Med 85 bådpladser og en særlig kajakafdeling, er bådklubben et naturligt samlingspunkt i sommerhalvåret, og en idyllisk promenade her i en vinteronsdags mulm og mørke. Et velfriseret stykke autentisk havnemiljø lige op ad symbolet på alt det nye. Lige der hvor bådklubben stopper, begynder nemlig den mole hvorfra det futuristiske boligtårn Metropolis skyder 40 meter mod himlen.
På afstand et fascinerende vartegn af lyseblå cigarrør med koøjer og bølget indskårne altaner. Helt tæt på en mere reserveret oplevelse med den smalle, hævede adgangsportal der signalerer ’hertil og ikke længere – vi eksklusive vil gerne have det for os selv herude på spidsen’.
Flotte Metropolis virker isoleret fra kanalbyens indbydende karreer, men det kan Koralbadet med planlagt ankomst i 2011 måske ændre på. Det skal nemlig ligge lige her i knækket mellem molen og promenaden, og bliver det en menneskemagnet på linje med byens øvrige havnebade, klarer masserne resten.
KBH skal hjemad, og tilbage ved de fræsende bilers domæne og Metro (desværre ikke som i undergrundstoget) er der ét kvarter til 30’eren kommer og tre kvarter til destinationen Nørrebro. Ventetiden fordrives med at følge stencil-opfordringen på fortovet og sende en SMS til den kommunale info-service om aktiviteter i området. Svaret fortæller om koncerter i Vega. 3 kilometer væk. I fugleflugt.
Det er Sluseholmen i en nøddeskal. Det er tiltalende når man endelig er der. Men hold op der er langt derud, og der sker ikke alverden. Endnu.