Fælledbys første boliger på vej

For tiden udkæmpes en sand kamp mellem Fælledby og Lynetteholm om at være byens mest udskældte, nye bydel.

Bydel er nok så meget sagt, da der endnu ikke er opført bygninger på hverken Amager Fælled eller ude i Øresund — hvilket, der heller ikke bør blive, spørger man projekternes modstandere.

Men nu kommer de formentlig, bygningerne. I hvert fald kan arkitekterne fra Holscher Norberg nu præsentere deres design for Fælledbys første bebyggelse.

Tegnestuens samlede boligbebyggelse vil blive opføret i østkanten af 'Vandpladsen', der udgør ét af tre kvarterer i den Henning Larsen-tegnede masterplan for hele området.

Bygget i træ

Boligkarreen — der får plads på byggefeltet C6 — består af forskellige bygningskroppe med varierende facader og højder. I en samlet U-form trapper byggeriet ned fra seks til tre etager — med den laveste del ud mod naturområderne og den højeste mod den øvrige bebyggelse.

Samme byggeprincip følger resten af Fælledbyen: De forskellige klynger af bygnininger er højest i midten og lavest mod naturkanten.

Det gennemgående materiale er præfabrikerede limtræs-elementer og stål som sammen med genbrugte byggematerialer, med tegnestuens ord, "harmonerer med områdets fællednatur og vil patinere smukt med årene".

Også boligernes størrelse er varieret sat sammen, så rækkehuse, store og små lejligheder får plads op og ned ad hinanden, hvilket gerne skulle fremme mødet mellem de forskellige beboere.

Derfor er der også tænkt over uderummene mellem husene, der med en blanding af offentlige og semi-private opholdszoner tilbyder beboerne forskellige grader af naboskab og privatliv.

Møde i vertikale drivhuse

De såkaldte "naturtårne" er et andet eksempel på et sådan mødested. Mellem etageejendommene vil slanke trappetårne med forskellig beplantning — en slags vertikalt drivhus — nemlig både give adgang til boligerne og opholdsmuligheder for beboerne.

Da tårnene kun delvist er beklædt med glaspaneler, skaber de et rum, der delvist er udendørs, men som ifølge tegnestuen også kan opretholde et mikroklima, der gør det muligt at holde varmen i dem i de koldere måneder.

Som resten af Fælledbyen er tanken, at Amager Fælledes landskab gerne skal flugte visuelt med det nye byggeri. Forskellig, vild bevoksning skal skabe en glidende overgang mellem den omgivende natur og byggeriet, mens en åben regnvandskanal i nedadgående terræn vil lede vandet ud af boligklyngen mod fælleden.

I et forsøg på at spare CO2 og ikke plastre naturen til med for mange "tungt" udseende bygninger, vil resten af Fælledbyens tre kvarterer ligeledes få træ som det primære byggemateriale. Hele 80 procent af det samlede byggeri forventes at have træ som primært byggemateriale.

Byggeriet forventes igangsat mod slutningen af året med første indflytning i 2024.

Seje protester

Den offentlige modstand mod Amager Fælled-projektet — som er den p.t. sidste manglende brik i Ørestad-puslespillet — er en af de mest sejtrækkende byudviklings-konflikter Københavns nyere historie.

Sidste sommer lykkedes det borgergruppen Amager Fælleds Venner kortvarigt at sætte hele projektet i bero efter Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet gav dem medhold i bekymringen for projektets indvirkning på den lokale natur.

Siden vurderede klagenævnene dog, at de biologiske analyser og naturbeskyttelsestiltag var foregået efter bogen, og at Fælledbyen kunne genoptage byggeriet. Derfor ophævede Københavns Byret byggeforbuddet umiddelbart før årsskiftet.

På dét tidspunkt havde modstanden mod byggeriet både her og på Lynetteholmen vist sig ved kommunalvalget, hvor især Enhedslisten, der er imod byggeriet, oplevede fremgang. Og endnu tyder intet på, at modstanden har lagt sig.