Hovsa, sikke en succes-bro!

Hipsterbroen, Danmarks længste catwalk, Københavns Pont Neuf. Kært barn har mange navne, og den 125 år gamle Dronning Louises Bro er blevet københavnerne meget kær, efter sin nye ansigtsløftning. Vejbroen, der over Søerne forbinder Nørrebro med Indre By, har altid været et godt sted at mødes, men i foråret er dens popularitet nærmest eksploderet hos især byens unge.

På en lun og skyfri dag er broens solside beklædt fra den ene ende til den anden med unge mennesker med Rayban-solbriller, fiskerhuer og skateboards, der hænger ud på de nye bænke, på rækværket og på hjemmehæklede tæpper på fortovet, mens de drikker guldøl og rocker til musikken fra ladcykel-stereoanlæg. Ethvert solstrejf bliver nu udnyttet til at hænge ud og feste med vennerne på broen, hvor der er sikker chance for at se og blive set.

Og der er plads nok, for Dronning Louises Bro fik i løbet af 2011 indsnævret kørebanen til fordel for bredere fortove og cykelstier, som en del af trafikomlægningen af Nørrebrogade. Meningen med det hele var egentlig at få skåret ned på bilerne og skruet op får de tohjulede på Nørrebros hovedgade, men som en kærkommen sidegevinst fik Københavns Kommune noget uforvarende også lige lagt grunden til byens hotteste nye samlingssted og promenade.

Da broen var færdigomlagt i efteråret havde den fire nye bænke på solsiden, men siden er yderligere ti bænke kommet til for at imødekomme de tililendes behov. Bænkene er sat op med så tilpas stor afstand, at folk stadig kan sidde sammen i større grupper, med alt hvad der skal til for at holde en ordentlig fest i det fri, uden at genere fodgængerne på broen.

Fem grunde til succes

”Man kan ikke planlægge alt. Det er fantastisk, når tingene opstår tilfældigt”, siger Københavns stadsarkitekt Tina Saaby. Men hun mener nu, at succesen alligevel var til at forudse.

For Dronning Louises Bro er begavet med lige netop de fem elementer, der ofte skal til, for at et område udvikler sig til et samlingspunkt i byen: Plads, liv, oplevelser, udsigt og sol. For at skabe et populært hangout, skal der helt grundlæggende være plads at opholde og brede sig på, og det er der for alvor kommet, efter at fortovene er vokset med halvanden meter på begge sider af broen. Dernæst virker den evige trafik på broen tiltrækkende. Dronning Louises Bro er med sine 36.000 daglige cyklister Europas tættest becyklede strækning, så der er altid masser af liv at kigge på.

”Den langsomme trafik af cyklister og fodgængere gør stedet interessant, fordi man her kan opleve byen langsomt. Der er meget lidt stressende trafik i hurtigt tempo, og det er let at få øjenkontakt med både de passerende og de siddende”, siger Tina Saaby.

Hun forklarer, at broen samtidig er en attraktion i sig selv med sin fantastiske udsigt over Søerne. Som det meste af dagen kan fanges sammen med solens stråler.

Festivalstemning der smitter

Og noget tyder på, at stadsarkitekten har ret i sin analyse af succesen.

”Jeg er opvokset i København og har altid haft en kæmpe kærlighed til Dronning Louises Bro, men den er fuldstændig eskaleret efter der blev udvidet med nyt, bredt fortorv”, siger Samantha Foltmar, der er blogger og én af broens mange brugere.

”Jeg er kæmpefan, fordi der er masser af siddeplads, læ og sol til langt ud på aftenen. Folk bliver glade af at hænge dernede på en sommerlig, festivalslignende måde, og jeg er blevet tilbudt både dåseøl, high-fives og ispinde af glade hipstere. Der er altid musik og folk man kender, og så kan man jo sagtens tage sin kaffe, øl, picnic eller et tæppe med derned,” fortæller Samantha, og tilføjer:

”Og huske at rydde op efter sig!”

Med sine mange forbipasserende og de udvidede muligheder for ophold og samvær opfylder den nyindrettede bro altså et behov for at blive, ikke bare set, men genkendt af venner og bekendte i byen. Og måske har det været sådan længe, bare i mindre omfang.

En udekulturændring

”Dronning Louises Bro har været et mødested, så længe jeg kan huske. Mens jeg studerede, mødtes jeg tit med mine medstuderende og drak en øl i solen på broen, mens vi hang ud og kiggede på mennesker”, fortæller Rolf Tybjerg-Pedersen, der har boet på Nørrebro i 14 år.

”Når vi sad dér, kom der altid en flok forbi, enten på cykel eller gående, som man kendte, og det gav en hyggelig fornemmelse af at høre til i byen.”

Set i et endnu længere perspektiv er det dog stadig noget nyt, at københavnerne i den grad hænger ud og hygger sig på gaden.

”For 30 år siden opholdt man sig ikke udenfor i byen på samme måde som nu, men passerede bare gennem byrummet. Det er en kultur, der er ved at ændre sig med de mange fortovscaféer, specialanlagte pladser og tendensen til for eksempel at gå tur i byen med en kop take-away kaffe,” siger Tina Saaby.

Udover Dronning Louises Bro har københavnerne også uden, at det helt var planen, indtaget lignende områder i andre bydele. På en gåtur ned af Istedgade på Vesterbro, vil du opdage, at solsiden på fortovet ved Enghave Plads vrimler med folk, der alle gerne vil have en plads i solen, som der egentlig ikke er plads til. Og hjørnet af Kalvebod Brygge og Bernstorffsgade i passagen ved SEB Bank-bygningen er indtaget af skatersegmentet, selvom det ikke oprindeligt var tænkt som et skateboard-område.