Design byrum til unge

Det ender måske med McDonald’s eller et shoppingcenter.

Men det kan gøres bedre, mener folkene i urban design-firmaet OP & NED, der arbejder med at designe byrum i samråd med unge. De taler for, at man bør opprioritere byrum, der tilgodeser de unges måder at være sammen på.

Det gør de på baggrund af analysen ‘Hallo, det er også vores by!,’ som de har udgivet med støtte fra Innovationsfonden. Her undersøger de, hvordan de unge har oplevet ensomhed under coronanedlukningen og får svar på, hvilke ønsker de unge har for mødesteder i deres by.

Stigende ensomhed

Analysen er baseret på 120 besvarelser, der er indhentet via Facebook-grupper for unge. De unge er mellem 15-25 år og fra både større og mindre byer. En overvægt af besvarelserne kommer fra unge kvinder.

Hensigten med analysen er at give indblik i de unges tanker og altså ikke at være en videnskabelig afhandling. Men selvom undersøgelsen ikke repræsenterer alle, giver den alligevel indsigt i, hvad mange unge generelt savner i byrummet.
 
70% af de 120 adspurgte svarede, at det var svært at være så meget hjemme, og at de savnede at komme mere ud. For også i den digitale tidsalder har unge behov for at være sammen med hinanden live — måske mere end nogensinde.

De unge er nemlig den aldersgruppe i befolkningen, der føler sig mest ensom. Og derfor skal vi investere i mødesteder for unge, så de kan komme hjemmefra og ud af ensomheden i selskab med andre unge, slutter rapporten.

De unge skal være med

Men det går ikke at bygge uden at konsultere de unge. Mange af de mødesteder, der specifikt er designet for unge, rammer nemlig ved siden af mange i målgruppen, viser analysen. Skaterbaner, parkouranlæg og boldbaner er skabt til action og bevægelse. Men unges liv er andet end konkurrencer og sport, og mange savner plads til en anden type fællesskab.

De efterlyser plads til samtaler, hyggekroge, halvprivate rum, rum til at spille og lege og rum, hvor det er okay at larme. Men ingen af besvarelserne indeholder ønsker om flere skaterbaner, parkouranlæg eller action-aktiviteter.

Og derfor, konkluderer analysen, er det værd at få de unges input, når der skal tages anlægspenge op af lommen for at skabe rum, der tilfører værdi til de unges hverdagsliv. Ellers kan det ende som skønne, spildte kræfter.

5 gyldne råd

Analysen lister 5 gode råd som ‘de voksne’ bør holde sig for øje, hvis de vil skabe pladser, der passer til de unge:

• At byrum til unge skal udvikles sammen med de unge selv.

• At unge bruger byrum anderledes end både børn og voksne — de bevæger sig mere end voksne, og hviler mere end børn.

• At byens rum får zoner, hvor det er okay at larme uden at genere andre.

• At unge også vil være sammen om andet end sport.

• At de unge var børn for kort tid siden og stadig gerne vil have legende pladser, hvor man kan have det sjovt sammen.

Håbet er, at analysen kan være med til at give de unge en stemme i forhold til, hvordan byrum designes. På den måde skal flere byrum skabe nye muligheder for at de unge kan være sammen i byen og være med til at dæmme op for ensomhed.

Analysen er også udgivet i bogform, og i dén præsenteres flere konkrete forslag til byrum for unge, designet med unge. Her i artiklen har du set et udpluk.

'Hallo – det er også vores by!' kan købes hos Saxo.