København­erne får flere og flere biler — men lader dem stå og tager cyklen

Til sammenligning pendler kun 12 procent af københavnerne i bil inden for bygrænsen, mens 21 procent gør det, hvis man medregner arbejdspladser og uddannelser uden for byen.

Tallene stammer fra Københavns Kommunes seneste cykelredegørelse, der overordnet viser, at Københavns status som cykelby stadig er velfortjent — men også at udviklingen ikke kun går dén vej.

Således er cyklismens samlede andel af pendling til og fra københavnske arbejdspladser og uddannelser — altså inklusive pendlere fra andre kommuner — faldet fra 49 til 44 procent mellem 2018 og 2019.

Offentlig transport stiger

Faldet skal tages med et gran salt, da tallene fra år til år kan være forbundet med en statistisk usikkerhed på op til syv procentpoint.

Hvis det står til troende, er det imidlertid lidt af en streg i regningen for Københavns Kommune, der i sin klimaplan har som mål, at halvdelen af pendlingen til byens arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner skal foregå på cykel i 2025.

De frafaldne cykelpendlere er dog tilsyneladende ikke begyndt at tage bilen, for biltrafikkens andel af pendlingen er også faldet i samme periode.

Derimod er pendleres brug af offentlig transport steget ret kraftigt fra 2018 til 2019, og man kunne mistænke åbningen af metrocityringen i september sidste år for at bære en del af ansvaret for dette. Næsten 10 procentpoint er den offentlige transports andel af den samlede  pendlertrafik internt i København steget fra 2018 til 2019.

Lægger vi alle ture til, fra og i København sammen, lever kommunen til gengæld fint op til klimaplanens målsætninger om, at cyklisme skal udgøre en fjerdedel af transporten.

28 procent af alle ture foregik i 2019 på cykel, mens 21 procent foregik på gåben, 21 med offentlig transport og 30 procent i bil.

Over halvdelen råder ikke over bil

Samtidig understreger tallene, hvor meget nemmere det ofte er, at komme rundt i byen på cykel.

Antallet af kørte kilometer på cykel er steget med 19 procent siden 2010, mens det for biler er faldet med to procent.

I samme periode er antallet af biler i Københavns Kommune imidlertid steget med 27 procent mod kun syv for cykler — mens befolkningstallet er vokset med 17 procent. 

Flere københavnere har altså fået bil — men de lader den i stigende grad stå i parkeringsbåsen.

Samtidig har hele 60 procent af alle københavnerne slet ikke en bil til rådighed i dagligdagen. I Københavns Kommune er tallet endnu højere, da et relativt højere bilejerskab på Frederiksberg trækker gennemsnittet for bilejerskab for byen som helhed opad. 

Flere tilskadekomne

Ifølge cykelredegørelsen er der også langt igen til kommunens målsætning om nul alvorligt tilskadekomne cyklister i 2025.

To cyklister blev således dræbt i trafikken i København i 2019, mens yderligere 118 kom alvorligt til skade. 105 kom lettere til skade. I omkring to tredjedele af alle ulykker, hvor cyklister er involveret, er en bil modparten. 

Cyklister udgør 58 procent af alle de tilskadekomne i trafikken, som politiet har registreret i 2019.

I 2010 var andelen nede på 39 procent. Spøjst nok er københavnske cyklister i samme periode blevet mere trygge ved at bevæge sig rundt i byen. Mens 67 procent følte sig trygge i 2010, var andelen oppe på 77 procent i 2018 — det seneste år, der er tal fra.

Mere cyklisme

Københaverne er ganske enige om, at cyklismen skal have bedre kår fremover — på bekostning af bilismen. Det viser en undersøgelse fra oktober 2019 foretaget af YouGov og Rambøll og indeholdt i årets cykelregnksab.

1.000 københavnere blev spurgt, og 87% ønsker, at der bliver etableret bedre infrastruktur for cyklerne.

76% er enige i at ændre kørebaner til cykel- og gåzoner — og 67% ønsker bilparkeringspladser lavet om til plads til cykler og grønne områder.

I dag optages 66% af byens samlede vejareal af bilbaner eller bilparkering.