Carlsberg-byen halvt på vej
Køreplanen for den nye Carlsberg-by har længe ligget på køl, for det har ikke just været nemt at tiltrække velpolstrede investorer, som kan finansiere transformationen fra bryggeriområde til bydel.
Men nu er Carlsberg og Realdania blevet enige om at slå pjalterne sammen om udviklingen af Vesterbros nye bydel. Københavnere der allerede nu drømmer om Humlebyen vol. 2, bør dog slå koldt vandt i blodet.
Bryggerigiganten og byudviklingsfonden vil nemlig kun stå for 25 procent af den samlede investering hver, så samarbejdet går kun igennem, hvis det lykkes at finde øvrige investorer til de sidste 50 procent.
En opgave der ikke tidligere har vist sig taknemmelig, og som Handelsbanken nu er blevet sat på.