10 gader kæmper om en grøn overhaling

I efteråret 2021 besluttede det politiske flertal bag Budget 2022, at der skulles sættes 11,3 millioner kroner af til at "støtte københavnerne" i at lave op til 10 såkaldte 'grønne bylivsgader'. Her skulle bilerne fylde mindre — og beboerne og det grønne mere.

Københavnerne skulle selv melde ind med deres gade, hvis de ville være med, og det har 81 gadefællesskaber valgt at gøre.

Blandt ansøgerne har Teknik- og Miljøforvaltningen nu udvalgt de 10 projekter, som de vurderer, at der er mest potentiale i.

Der er tale om mindre gadestrækninger på:

• Andreas Bjørns Gade (Christianshavn)

• Cumberlandsgade (Amager Øst)

• Dronningensgade (Christianshavn)

• Holsteinsgade (Østerbro)

• Kastelsvej (Østerbro)

• Poppelgade (Nørrebro)

• Provstevej (Bispebjerg)

• Saxogade (Vesterbro)

• Thorsgade/Ydunsgade (Nørrebro)

• Valdemarsgade (Vesterbro)

Bydelens første grønne gågade?

De indsendte projekter omfatter typisk mindre gadestrækninger, og gennemgående for projekterne er ønsket om at få de parkerede biler ud af vagten.

I Poppelgade på Nørrebro har beboerne i nr. 1-9 en drøm om, at deres smalle gade i fremtiden skal leve lidt bedre op til sit grønne navn.

"Poppelgade er en del af trækvarteret på Nørrebro, men på trods af dets botanisk inspirerede gadenavn, er vejen en af de mere grå på Nørrebro. Det er vi som beboere selvfølgelig kede af, da vi elsker området og vil gøre det mere tilgængeligt og velkommende for de mange, som kalder området deres," står der blandt andet i beboernes ansøgning.

Bag ansøgningen står beboerne i cirka 80 lejligheder. De ønsker, at nedlægge 1-2 parkeringspladser på deres vejstrækning, så der kan frigøres plads til at parkere de cykler, der lige nu fylder op langs facaderne. Og så skal gaden også gøres grønnere ved at anlægge plantekasser langs bygningsfacaderne, der både kan gøre gaden grønnere og holde stuelejlighederne fri af cykler.

Hos beboerne i Andreas Bjørns Gade 1-28 på Christianshavn er drømmen også at nedlægge en række af de parkeringspladser, som findes i begge sider af gaden, så den "grå gade" kan få plads til cykelparkering, opholdspladser og "en række fine træer", som dem man kan finde i nabogaderne.

Et andet sted på Christianshavn er ambitionerne endnu større. Her ønsker beboerne i Dronningensgade 34-51 at forvandle den i dag blinde vej fra "parkeringsplads" til "Christianshavns første, grønne gågade".

Det skal ske ved at nedlægge gadens parkeringspladser, så der i stedet skabes plads til leg og ophold på gaden, gadetræer, facadebeplantning og højbede.

Med direkte adgang fra Christianshavns Torv er beboernes drøm, at vejstrækningen mellem Sofiegade og Torvegade kan udgøre den første del af en helt ny, grøn forbindelse, "der forbinder torvet med Christianshavns grønne åndehuller."

Max fem projekter kommer videre

Nogle af beboerne påpeger også, at timingen hos dem er helt rigtig. For nu deres gade alligevel er ved at få udskiftet fjernevarmerør og brostensbelægning, kunne man så ikke tænke begrønning og cykelparkering ind i den nuværende ombygning?

Ideen er som taget ud af kommunens planlæggerbog, men kan nok næppe nås. For der er lang vej igen, inden beboernes grønne bylivsdrømme kan blive til virkelighed.

I næste fase skal forvaltningen i samarbejde med de udvalgte gadefællesskaber omsætte beboernes ønsker og behov til konkrete, realistiske og langtidsholdbare projekter.

Skitseprojekterne skal dernæst sendes i høring hos lokaludvalgene, inden de ryger videre til et fagligt bedømmelsesudvalg med stadsarkitekten for bordenden. Her skal skitseprojekterne prioriteres, så der til slut bliver udvalgt 3-5 projekter, som færdigprojekteres, inden de bliver præsenteret for politikerne i december 2023.

Hvorfor så langsomt?

Hos SF, der står bag forslaget om de 10 bylivsgader, er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Astrid Aller, ikke imponeret over tempoet. Således sendte hun tidligere på foråret lidt af en reprimande til forvaltningen.

"Jeg er overrasket over, at det skal tage så lang tid, at der går næsten et år fra ansøgningsfristen, til vi overhovedet kan se dem i udvalget, og at man først derefter kan færdigprojektere – vil I undersøge, om der er nogen som helst mulighed for at gøre det hurtigere?"

Men det skal Astrid Aller ikke sætte næsen op efter. Fra videdirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen, Peter Højer, lyder det, at det ikke er muligt at speede processen op.

"Planlægning af ændringer på byens veje er tidskrævende, da der skal tages mange tekniske, trafikale og anlægsmæssige hensyn i projekteringen, ligesom der skal koordineres på tværs af kommunens egen anlægsportefølje. Dertil kommer, at det er tidskrævende at afvikle en god og inddragende samarbejdsproces med de 10 forskellige borgergrupper."

Det var ellers lige præcis denne type tidskrævende og komplicerede processer, som forvaltningen tidligere havde lagt op til, at borgerne selv skulle stå for, hvis de ønskede en bylivsgade.

Da projektet med bylivsgaderne blev skudt i gang, var det meningen, at beboerne skulle styre hele processen selv: De skulle få udarbejdet et færdigt skitseprojekt med tilhørende budget, der kunne godkendes politisk. De skulle ansætte og styre en teknisk rådgiver og entreprenør samt have ansvaret for, at projektet kunne godkendes af myndighederne. Derudover skulle de stå for økonomiske udlæg, som ville blive refunderet ved projektets afslutning, mens eventuelle budgetoverskridelser stod for egen regning.

Betingelserne fik både borgere og lokaludvalg til at stille spørgsmålstegn ved hele projektet, og sidste år besluttede Teknik- og Miljøetudvalget så at ændre planen, så forvaltningen tog deres rolle som bygherre på sig, mens borgernes arbejde blev begrænset til at komme med gode idéer og input undervejs i processen.

Med de nye rammer kom der 81 ansøgninger i hus, og hvis Teknik- og Miljøudvalget nikker til de 3-5 projekter, som de bliver præsenteret for ultimo 2023, forventer forvaltningen, at hovedparten af projekterne vil være anlagt inden udgangen af 2024.